Riyad al-Janna

Regler for awra

2012-01-24T18:33:00.014+01:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

The Messenger of Allah (Allah bless him & give him peace) said: Modesty is part of faith (iman).(Sahih al-Bukhari & Sahih Muslim).

Der er en række regler en muslim skal være opmærksom på når man afdækker sin awra. I denne artikel er der nævnt nogle principper og en række situationer hvor man skal være særlig opmærksom på at tildække sig så man kan undgå synder og Allahs utilfredshed.

Men før disse problemstillinger kan behandles er det vigtigt at få afklaret hele awra konceptet.
Vigtighed og årsag vil dog ikke blive diskuteret I denne artikel, men vil derimod blot være informativ insha'a Llah.

Hvad er awra?
Awra kan oversættes til "Det som skal beskyttes" eller "nøgenhed" og i praktisk forstand betyder awra det som skal tildækkes og ikke må vises overfor andre. At tildække sin awra er obligatorisk ligesom bønnen, fasten, almissen og andre forpligtigelser, og det bliver på samme måde obligatorisk for en muslim at tildække sig når han eller hun er blevet kønsmoden. Dog er der forskel på en mands og en kvindes awra, og dens dom er forskellig alt afhængig af hvem man er i selskab med. Det stof man benytter til at tildække sin awra med må selvfølgelig ikke være gennemsigtigt ellers vil det islamiske krav ikke være opfyldt. Det er også nødvendigt at tøjet ikke sidder stramt.

Mandens awra
Mandens awra er defineret således at den begynder fra lige under navlen til lige under knæet. Denne del af kroppen må ikke vises overfor nogen som helst, undtagen sin ægtefælle. For at gøre det helt klart så må forældrene eller ens brødre for den sags skyld heller ikke se ens awra.

Mænd skal være særligt opmærksom på disse ting når de udfører bønnen, da deres awra (nederste del af ryggen) typisk bliver afdækket når de udfører knæfald (sajdah), hvilket kan medføre at bønnen bliver ugyldig og skal bedes om. På samme måde skal mænd der spiller fodbold i shorts være påpasselige med at deres knæ ikke bliver synlige når de hopper, tackler eller udfører andre sådanne handlinger. Mange lignende situationer kan nævnes, men sålænge princippet (fra navle til og med knæ) huskes er der ikke grund til at gennemgå dem alle.

Kvindens awra
Kvindens awra har forskellige definitioner afhængig af hvilken situation hun er i

1. Foran sin mand

En kvinde har ingen awra overfor sin ægtemand. Dog har manden ikke lov til at have hudkontakt med sin kone mellem navle og knæ under hendes hayd (menstruationsblødning) eller nifas (efterfødselsblødninger).

2. Awra foran mahram

Foran sine mahram skal en kvinde tildække sig fra navle til knæ, maven og ryggen.

En kvindes mahram er alle dem som det er forbudt for hende at gifte sig med. Hendes far, bror, søn, nevø, svigerfar, farbror, morbror, barnebarn, sin mands søn (fra et andet ægteskab), svigersøn, eller en kvinde der ammer et drengebarn minimum en gang inden han fyldte 2½ år bliver hendes mahram. Drengen bliver også hendes døtres mahram.

Bemærk: Fætre, svogere/svigerbrødre, grandfætre, og venner er ikke defineret som mahram.

Dette er baseret på det ophøjede vers fra Koranen:

“They (believing women) must not display their beauty except to their husbands, their fathers, their husband’s fathers, their sons, their husband’s sons, their brothers, their brother’s sons, their sister’s sons or their women…” (24-31).

Det er tilladt for en kvindes mahram at se og røre de områder på kroppen som en kvinde ikke er forpligtet at tildække overfor sine mahram. F.eks. hvis en kvinde har smerter og har brug for massage, så er der intet i vejen for at hendes far massere hendes hoved hvis hun har ondt der.

2. Awra foran ghayr mahram mænd

Alle de personer der ikke er mahram bliver kaldt for ghayr mahram dvs. de er fremmede for en kvinde, og det er de personer der er tilladte for hende at blive gift med.

Overfor ghayr mahram skal en kvinde tildække hele kroppen undtagen sit ansigt (øreflip til øreflip og toppen af panden dvs. begyndelsen af håret og frem til hagespidsen), hænder og fødder.

Bemærk: En kvinde skal overfor ghayr mahram tildække begge sine håndled og begge sine ankler.

En vigtig note i forbindelse med dette er at iflg. Nogle lærde er kvinders fødder en del af awra, men dommen (fatwa standpunktet) er, at fødderne ikke er en del heraf.
Ansigtet er ikke en del af awra, men en af årsagerne til niqab iflg. en del lærde blive anset for værende nødvendig (wajib) er frygten for fitna.

3. Awra foran muslimske kvinder
En kvindes awra foran andre muslimske kvinder, er den samme som en mands awra overfor en anden mand. Dvs. fra navle til og med knæ.

4. Awra foran Ikke-muslimske kvinder
Kvindens awra foran ikke-muslimske kvinder er den samme som overfor fremmede mænd (se punkt 2.)

5. Awra foran ikke-muslimsk familie

Uanset om ens mahram er muslimer eller ikke, så vil de altid være ens mahram (se punkt 1). Det skyldes at det er forbudt for en kvinde at gifte sig med dem, eftersom de er en kvindes tætte familie.

En kvindes awra overfor ikke-muslimske mænd der er mahram er kun den samme som muslimske kvindes awra overfor deres mandelige mahram sålænge disse to betingelser er blevet opfyldt:

1) At der er ingen frygt for fitnah eller lyst involveret. Vi lever i en tid hvor incest er begyndt at blive mere og mere udbredt.

2) At de ikke-muslimske mahram ikke er blandt dem der går ind for at det er tilladt at gifte sig med ens tætte familie (fx datter, niece, mor osv).

6. Awra i bønnen

En kvindes awra i bønnen er det samme som når hun er overfor ghayr mahram mænd. Se punkt 2.

Den generelle lov om at være tildækket.
1. Først og fremmest skal man være opmærksom på, at det generelt set er nødvendigt at have tildækket sin awra, undtagen ved nødvendighed/behov. Derfor skal man ikke bare sidde (eller sove/hvile!) utildækket fordi der ikke er nogen omkring en eller fordi man er alene hjemme, men i stedet tildække (minimum) den nødvendige del så vidt muligt.

2."Undtagen ved nødvendighed"
Situationer hvor man kan være nødt til at afdække sin awra er fx forrette sin nødtoft, bad, skifte tøj osv. Bemærk venligst at det ikke er nødvendigt at afdække sin awra til et bryllup omend det er sit eget! Det er mildest talt haram (forbudt) og anses som at være en stor synd.

3. At vende sig imod qibla
Hvis en persons awra er utildækket så er det ifølge de lærde meget forhadt (makruh tahriman) og derfor syndigt at vende sig imod qibla I en sådan tilstand. Det gælder uanset om man vender sit bryst eller ryggen til qibla, og uanset om årsagen er tøjskifte, toiletbesøg, bad eller nogen anden lignende situation.

4. Frygt for fitnah og at tildække sig på passende vis

Hvis en kvinde frygter fitnah fra sine mahram eller muslimske kvinder bør man ikke afdække sig mere end højst nødvendigt overfor dem. Selvom en mand – og en kvinde overfor muslimske kvinder – ikke behøver at tildække sig mere end fra navle til og med knæ, så betyder det ikke at det er sådan man skal gå klædt hele tiden. Man må vurdere situationen, de lærde angiver at man bør være påpasselig med at vise sin krop da vi lever i en tid hvor incest er ved at blive udbredt.

Awra angiver hvad der er minimum at tildække, og hvornår det bliver til en synd hvis man overtræder disse regler. Man bør vurdere hvad der er passende i de enkelte situationer alt afhængig af hvem man er sammen med.

Og Allah ved bedst.

At spise på restauranter der også sælger haram - Baseret på Hanafi-Lovskolen

2011-04-22T14:05:00.009+02:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

En del muslimer undrer sig ofte over hvorfor deres du’a ikke bliver accepteret eller hvorfor de ikke mærker sødmen ved udførelsen af de fem daglige bønner, eller faktisk i deres tilbedelse i al almindelighed. Årsagen til dette kan være flere, men det typiske er at man ikke adlyder den islamiske lov (sharia) mht. det indre og/eller det ydre aspekt. Hvad der menes med det indre og ydre aspekt i islam vil blive forklaret i et nyt indlæg insha’a Llah.

Fiqh-mæssige problemstillinger

Det første vi vil se på er de fiqh-mæssige problemstillinger som man oplever ved at spise på restauranter der både sælger tilladt (halal) og forbudt (haram) mad. Det skal nævnes at indlægget henvender sig til de muslimer som prioriterer halal over haram, og denne viden deles for at kunne beskytte sig fra haram og de tvivlsomme ting. Formålet er overhovedet IKKE at gøre livet surt for folk, men hellere få det lidt svært i denne verden end den næste.

De muslimer der spiser på restauranter hvor der sælges både halal og haram mad tænker, at de bare kan købe vegetarisk mad eller undlade bacon og lignende i maden, men selv i dette tilfælde er der adskillige problemstillinger:

Mange medarbejdere anvender typisk de samme køkkenredskaber for den tilladte mad (halal) og den forbudte (haram), hvilket gør at urenheden (najasa) fra den forbudte mad bliver overført til den tilladte. Dette medfører at den mad der i virkeligheden var tilladt, nu også bliver forbudt.
Hvis der kommer noget urent i olien, så vil olien shari’-mæssigt blive uren, hvilket medfører at selv tilladte madvarer der kommes i olien bliver forbudte, da urenheden vil blive overført. Hvis noget tilladt (fx pommes fritter) også bliver stegt i samme olie, så vil det blive forbudt, eller hvis den samme olie bruges til marinering, pensling, eller som en ingrediens.
Hvis man køber pizzaer fra en pizzeria der også sælger bacon osv. så vil dampen af en pizza med bacon på gøre at andre pizzaer i samme oven bliver forbudte at spise.
Diverse pizzarier, bagerier, kantiner, arbejdspladser etc. bruger en opvaskemaskine til at vaske de fleste af deres køkkenredskaber, køkkenknive, tallerkener, bestik osv.
Hvis der sidder noget urent på en enkel tallerken, kniv eller gaffel, og det kommes ned i opvaskemaskinen, så vil det rene vand blive urent så snart det kommer i berøring med noget urent, fx et glas med alkohol i eller en gaffel hvor der sidder lidt skinke på.

Det urene vand vil medføre at ALLE andre ting i opvaskemaskinen vil blive urene, medmindre det urene vand går ud og der kommer nyt vand (under samme vask).
I opvaskmaskiner er det typisk at der anvendes nogle liter vand som bruges igen og igen og først bliver udskiftet efter nogle dage. Under alle omstændigheder så er det sjældent at en opvaskemaskine bruger nyt vand under samme vask, hvis det er tilfældet så gør ovenstående sig muligvis ikke gældende.
Der er ofte tvivlsomme ingredienser i de fleste fødevarer i form af kemiske betegnelser eller E-numre. Disse tvivlsomme ingredienser har som regel enten en animalsk (fra dyr) eller vegetabilsk (fra planter) oprindelse, og derfor er det påkrævet at enhver muslimsk forbruger undersøger disse produkter ved fx at skrive til producenten og høre denne ad.

Det er de færreste restauranter/spisesteder der gør dette, hvis de overhovedet har hørt om problemstillingen. Men der er - al-hamduli Llah - muslimer som frivilligt har påtaget sig opgaven om at skrive til diverse producenter vedrørende deres tvivlsomme produkter. Der kan læses mere om det på Islamisk.dk/E-numre, må Allah belønne dem rigt for deres arbejde.
Man kan undre sig over at en person der sælger forbudte varer (haram), hvor meget går sådan en person op i halal og haram samt forbehold til ovenstående problemstillinger? Ikke fordi man skal mistænke og anklage folk for uansvarlighed og den slags, men det er trods alt obligatorisk at beskytte sig fra det forbudte.

Det er ironisk at når vi skal beskytte os selv eller vores børn for noget skadeligt i form af sygdom eller allergier så forsøger vi at komme i kontakt med de bedste læger og besøger utallige af dem. Vi går til forskellige undersøgelser for at sikre os at vores krop har det godt, men når det kommer til Allahs religion, så er vi ligeglade?

En person der f.eks. ikke kan tåle at spise noget bestemt (f.eks. en frugt, mælk, nødder, mel/gluten eller lignende) vil gøre ALT for at undgå at spise eller drikke det som er blevet mikset med det som han/hun ikke kan tåle. Man læser alle varedeklarationer igennem, undgår alle de spisesteder som ikke er opmærksomme på allergiker, og spiser kun hvis man er 100 % sikker, da man ellers vil få det dårligt bagefter. Det er korrekt at man ikke får en synd for at købe mad hos en muslim som fortæller at det er halal, men i virkeligheden er haram. Men den forbudte mad/drikke vil yde skade på ens spirituelle og hjertets tilstand (på samme måde som mælk vil skade en mælkeallergikers krop) derfor skal man være meget forsigtig med hvad man indtager.

Fra Abu Hurayra (Allah være tilfreds med ham) som sagde:

»Sandelig er Allah Den Ophøjede Ren og accepterer ikke andet end det rene, og sandelig befalede Allah de troende hvad Han befalede sendebudene: Den Ophøjede sagde: ‘Oh I Sendebude! Spis af de rene ting og udfør retskafne handlinger’ [23:51] og Den Ophøjede sagde: ‘Oh I som tror! Spis af de rene ting af det Vi har tildelt jer’ [2:172].« Derefter nævnte han en mand, som rejser langt, er uredt og støvet, og løfter sine hænder op mod himlen: »Min Herre! Min Herre!« – mens hans føde er forbudt, hans drikke er forbudt, hans klæder er forbudte og han får ernæring fra det forbudte. Hvorledes skal han få opfyldt (sin bøn)? (Berettet af Imam Muslim.)

Som det fremgår af den ovenstående autentiske hadith så har Allah påbudt de troende at spise og drikke fra det rene. Hvis man vil opnå nærhed til Allah, Hans tilfredshed og Hans accept, så kan dette kun se ske ved at bruge udelukkende tilladte og rene midler.

En anden vigtig ting som kommer til udtryk i ovenstående hadith er, ” At Allah accepterer ikke andet end det rene” Mange muslimer ofrer store summer penge i Allahs navn og tror de har begået en god handling, hvilket de også har med mindre pengene stammer fra en ulovlig indkomst. Faktisk er det ikke engang tilladt at give forbudt indkomst til velgørenhed med intention om at få belønning for handlingen.

At spise forbudt mad og drikke, iklæde sig i forbudt tøj medfører at Allah ikke vil acceptere ens bøn. Anstrengelser for at opnå Allahs tilgivelse og velsignelser er uden betydning hvis man til dagligt ikke adlyder Allah hvad angår det påbudte og forbudte.

Dette er hovedreglen, men som muslimer ved vi også at Allah er Den Nådige, Den Barmhjertige og pga. Hans grænseløse Nåde kan Han, hvis Han vil, vælge at tilgive og acceptere en persons bøn og anstrengelser på trods af at denne har gjort sig stærkt ufortjent. Dette kan Allah gøre fordi Han er Herren og derfor gøre hvad der passer Ham uden at nogen har noget at skulle have sagt.

En vigtig ʽaqida-mæssig note mht. den ovenstående hadith er, at Allah Den Ophøjede er Ren, og dette skal forstås således, at Allah er Hævet over at blive tilskrevet noget der ikke tilkommer Hans Guddommelighed, såsom fejl, mangler, defekter etc.

- Al Muslim

Eksistens – De tre typer

2011-03-15T16:00:00.006+01:00

I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

Det er nødvendigt for enhver forstandig og kønsmoden muslim at tilegne sig viden om den islamiske tro, herunder Tawhid (Troen på Allah). Forholdet mellem Allahs Eksistens og vores eksistens er i virkeligheden et underkapitel til Tawhid, og derfor en viden som der skal tilegnes. Indlægget vil insha’a Llah give en opsummering af emnet som er baseret på undervisningstimerne fra IslamAkademiet.dk (bl.a. fra kurset: SA01: Introduktion til Islamisk troslære). Det er et emne som man skal være meget forsigtig med, derfor er der gjort umage med at forklare de forskellige typer.

Åbner man de lærdes bøger ser man at der findes tre typer af eksistens:

Den Nødvendige Eksistens (Wajib al-Wujud)
Den mulige eksistens (Mumkin al- Wujud)
Den umulige eksistens (Mustahil al-Wujud)

Wajib al-Wujud

Den første type af eksistens som på arabisk hedder wajib al-wujud betyder den nødvendigvis eksisterende, og det er udelukkende Allah som er det. Dvs. Hans Entitet med Hans Egenskaber, Hans Navne og Hans Handlinger er wajib al-wujud. Da Allah alene er wajib al-wujud, så viser dette også at Han er fuldstændig Unik, da ingen anden end Ham er det, eller kan være det.

Allahs eksistens er nemlig nødvendig for at noget andet end Ham (dvs. skabelsen) kan eksistere. Det betyder at Allah eksisterer i kraft af Sig Selv, mens vores eksistens og egenskaber er afhængige af Allah. Med andre ord: Alt det skabte afhængigt af Allah på alle måder, mens Allah er Den eneste Uafhængige.

Det betyder så at Allah kan hverken være afhængig af et sted, en form, retning eller andet skabt, fordi at Allah skal eksistere for at noget skabt, såsom et sted, en form eller retning kan eksistere. Hvis noget ikke er underlagt den fysiske dimension kan det ikke tilskrives et fysisk sted – eksempelvis kan tanker og drømme ikke tilskrives noget sted da de ikke har en fysisk form.

Allah alene er wajib al-wujud og da denne type af eksistens kan ikke tilskrives andre end Ham er det shirk at tro på at noget eller nogen anden end Allah er wajib al-wujud.

Shirk er tawhids modsætning. Tawhid indebærer at man med sit hjerte accepterer at Allah er Den Unikke Uforanderlige Tilbedelsesværdige Entitet samt at man tror på Hans Egenskaber, Navne og Handlinger. Han er fri fra begrænsninger og afhængighed, og at Hans eksistens er nødvendig for skabelsens eksistens, og Han er hævet over fysiske dimensioner og ubegrænsninger for det er umuligt for Skaberen at være underlagt noget som Han selv har skabt.

Der kan læses mere om Tawhid her: Tawhid (troen på Allah) i lyset af Ahl us-Sunnah wa al-jama’a

Mumkin al-Wujud

Mumkin al-wujud betyder det muligvis eksisterende. Dette indebærer hele skabelsen dvs. alle væsner, handlinger, farver, følelser, (det skabtes) egenskaber, hele universet osv.

Skabte væsners eksistens i tid, sted, abstrakte ideer, dimensioner etc. er kun mulig fordi Allah gør det muligt. Vi er fuldstændige afhængige af Allah, både for at eksistere men også for at udføre nogen som helst handling. Selv dét at tænke på noget er ikke muligt uden at Allah gør det muligt for os.

Alt det som har eksisteret, som eksisterer, og alt det som vil komme til eksistens kommer ligeledes ind i kategorien mumkin al-wujud, dette skyldes at alt andet end Allah er skabt. Derfor er skabelsen afhængig af Allah. For hvis det ikke var Allahs vilje at vi skulle blive skabt, så ville vi aldrig have kommet til eksistens. Hele menneskeheden eller noget andet i skabelsen kan ophøre når som helst hvis Allah vil det, og dette vil ikke have nogen form for indflydelse på Allahs Enhed. Eksempelvis kan vi ikke eksistere for evigt i kraft af os selv, dette kan kun ske hvis Allah vil det uden at det overhovedet vil påvirke Hans Guddommelighed.

Mustahil al-Wujud

Mustahil al-wujud er den umulige eksistens, dvs. noget som ikke kan eksistere/lade sig gøre.

Det er vigtigt at understrege at det på ingen måder skal ses som en begrænsning af Allahs Magt, men at det faktisk er så absurd at det ikke kan lade sig gøre fordi det går imod Allahs Guddommelighed. Det er eksempelvis umuligt at Allah overhovedet kan være et fysisk sted, når Han selv har skabt alt hvad der er fysisk.

Allah er unik i Sin Entitet, Egenskaber og Handlinger. Man begrænser Allah hvis man tror at Han kan rummes i en retning, fordi så gør man Allah afhængig af en fysisk retning som Han har skabt og dette er en komplet umulighed (dette er betydningen af mustahil al-wujūd).

Allah er Den Skabende og Uafhængige Entitet, hvordan skal Han så kunne rummes i noget Han selv har skabt? Allah har altid eksisteret og Han er Evig. Hvis Han var noget fysisk sted, hvor var Han så før Han skabte al det der er fysisk (fx en retning, et sted osv)?

At sige at Allah er eller kan være et fysisk sted og at Han samtidigt er Den der har skabt al det som er fysisk, er lige så absurd og umuligt, som at sige at man kan være på nordpolen og sydpolen samtidigt, eller at en cirkel være rund og firkantet samtidigt. Pointen er altså: Det er umuligt fordi det er absurd.

Allah Den Ophøjede er ikke overalt med sin Entitet (Dhat) dvs. Han er ikke til højre, til venstre eller op eller ned. Men Han er overalt i Sin viden; i Sin Hørelse.

Det er også umuligt at en ny profet kan komme til at eksistere efter Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham).

Det er en umulighed fordi Allah har sagt at Han har sendt den sidste profet dvs. Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham). Hvis Allah sendte en ny profet vil det være i modstrid med Allahs ord, og det vil altså være i modstrid med Allahs guddommelighed. Allahs Entitet er nemlig perfekt, derfor er det absurd at der kunne eller skulle være mangler, forandringer eller modsigelser i Hans Egenskaber, Handlinger eller Navne.

Opsummering

De tre typer af eksistens er:

Den Nødvendige Eksistens (Wajib al-Wujud): Allah er nødvendig for at noget andet end Ham kan eksistere. Ingen andre end Allah er wajib al-wujud.
Den mulige eksistens (Mumkin al- Wujud): Det er kun muligt for skabelsen (dvs. alt andet end Allah) at eksistere fordi Allah gør det muligt for os.
Den umulige eksistens (Mustahil al-Wujud): Al det som er umuligt og ikke kan lade sig gøre er absurd, fordi det går imod Allahs guddommelighed.

Det går f.eks. imod Hans guddommelighed hvis man tror at Allah kan være et fysisk sted, når Han selv har skabt al det der er fysisk. Han kan ikke både være Skaberen og samtidigt være en del af det som Han selv har skabt.

Wa ‘alaykum us salam wa rahmatullah.

Al-Muslim

Forårssemestret 2011 på IslamAkademiet

2011-02-26T15:05:00.003+01:00

I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:

"Den Allah vil det godt tildeler Han forståelse for religionen" (al-Bukhari)

Kunne du tænke dig at modtage gratis undervisning i Islam? IslamAkademiet åbner endnu engang muligheden for at du kan forøge din viden om Islam.

Der tilbydes fire kurser på dansk som foregår online og begynder d. 5 marts.

Sidste to nævnte kurser begynder først d. 3. april.

Wa alaykumus salam

Kort introduktion til den islamiske tro (iman/aqida)

2011-02-08T16:16:00.008+01:00

I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev spurgt om troen hvortil Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) svarede: ”… At du tror på Allah, Hans engle, Hans bøger, Hans sendebude og den sidste dag, og at du tror på skæbnen, det gode af den såvel som det dårlige…”. (Hadith Jibril fra Sahih Muslim)

Troen er fundamentet i islam og bliver anset for værende det vigtigste for en muslim. Det er nemlig troen der vil spille den afgørende rolle for hvorvidt en person skal (for evigt) i paradiset eller i helvede. Når man først har forladt livet på jorden, så vil man ikke kunne ændre sin tro. Eksempelvis nytter det intet at sige på dommedagen ”Ya Allah jeg anser Dig for at være min gud”, mens man på jorden har afvist Ham. Det er her i livet, at det er en test om hvorvidt man tror på Allah og udfører det Han har forpligtet os idet Han er uset for os.
Efter døden vil man heller ikke kunne udføre flere handlinger, men hvis man har sørget for Sadaqa Jariya (vedvarende velgørenhed), ved at man eksempelvis bygger en moske hvor muslimer kommer for at bede, så vil man selv i graven få belønning for det.

Det fremgår krystal klart af en autentisk beretning fra Sahih al-Bukhari som fortæller om de tre spørgsmål som enhver person vil blive stillet i graven.

1. Hvem er din Herre?

2. Hvad er din religion?

3. Hvad plejede du at sige om denne mand?

Til det første spørgsmål vil selv jøderne svare, at Allah er vores Herre. Til det andet spørgsmål vil muslimerne naturligvis svare, at deres religion er islam. Til det tredje og meget interessante spørgsmål vil muslimerne nævne hvad de plejede at sige om Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham). Med andre ord, vil man nævne sin tro om Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham), brugte man tid på at ophøje og lovprise Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) eller prøvede man på at finde fejl og mangler i hans perfekte person. Havde det ikke været for Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) ville vi aldrig have været muslimer i dag, hvilket betyder at vi ville ende i helvede med sikkerhed. Det er takket være Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) at vi overhovedet har en chance for at opnå paradiset og Allahs tilfredshed. Derfor er det Profetens ret (Allahs fred og velsignelser være med ham) at vi tilegner os det han efterlod os herunder Koranen og Sunnah

For at vende tilbage, så er iman det vi tror på, og aqida er hvad vi tror om det, hvilket vi besidder i hjertet 24/7 og som udgør fundamentet for vores islam. Eksempelvis har vi iman på englene, de åbenbarede bøger og profetværdighed mens vores aqida om profeter er, at de er de bedste i Allahs skabelse, syndefrie osv – fred være med dem alle.
Hadithen, som blev citeret i begyndelsen af denne tekst, nævner seks trosartikler som er de overordnede emner, dvs. hele den islamiske tro kan spores tilbage til disse seks trosartikler. Eksempelvis er paradiset og helvedet obligatorisk at tro på, men de bliver ikke nævnt i hadithen eksplicit. Paradiset og helvede hører under ”Den sidste dag” eftersom det først er dér hvor folk vil indtræde i et af disse.

Iman har intet med handlinger at gøre, således kan en muslim besidde en korrekt aqida, men ingen retskafne handlinger. Eksempelvis kan det være vedkommende ikke beder de fem bønner dagligt, faster ej i ramadanen osv. Omvendt kan det også ske, at en person besidder en afvigende aqida, men praktiserer mange gode handlinger, dog vil disse handlinger ikke gavne ham, hvilket der er enighed om blandt de lærde, hvorfor aqida er det vigtigste i islam. Eksempelvis kan en jøde komme i moskeen og deltage i forsamlingsbønnerne, dette får han ikke belønning for og disse vil som udgangspunkt ikke blive accepteret.

Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: "At søge viden er obligatorisk for enhver muslim" (Sahih Muslim).

Eftersom troen er det vigtigste, så er det nødvendigt at være sikker på, at man besidder den korrekte tro. Det er en af årsagerne til at søge viden er obligatorisk for en muslim, og det er først og fremmest viden om troen der er vigtig. Når det er obligatorisk, så vil muslimerne nemlig prioritere det højt.
Satans mission er at frarøve muslimerne det mest dyrebare, hvilket er vores iman. Mister man denne, er man for evigt dømt til helvede hvorfor man skal beskytte denne mere end sit eget liv.

Som udgangspunkt så har mange personer gode intentioner når de fortæller deres bekendte om islam, om end den information der bliver videregivet er i overensstemmelse med islam eller ej. Men blot fordi ens intentioner er gode, så betyder det nødvendigvis ikke at den handling man udfører også er tilsvarende god. Hvis en muslim med en god intention fortæller en anden person om islam, og informationen er korrekt (i henhold til islam) så er det uden tvivl en ophøjet handling. Hvis informationen derimod er ukorrekt, så er det ikke ligefrem nogen god handling, tværtimod er der udført skade. Det er nødvendigt for enhver muslim at være sikker på at den viden der bliver videregivet er i henhold til islam, og hvis man er en person der får viden fra andre, at man så er sikker på at kilderne er pålidelige.

Må Allah beskytte vores Iman.

Wa as-salamu 'alaykum wa rahmatullah

Tawhid - Troen på Allah I lyset af Ahl al-Sunna wa al Jama'a

2010-04-15T22:59:00.006+02:00

I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

Allah Den Ophøjede og Den Eneste Tilbedelsesværdige, har gjort det obligatorisk for enhver forstandig og kønsmoden person at tro på Ham. Da Han er skaberen af alting, så er det Hans største ret over os skabninger, at vi tror på Ham og adlyder Ham. Men før vi kan tro på Allah, så kræver det vi besidder viden om Allah, hvilket indebærer viden om Hans Enhed (Dhat), Hans Egenskaber (Sifât), og Hans Handlinger (Af’al). For at være sikker på, at vi ikke får en forkert opfattelse af Tawhid (Troen på Allah) som desværre hersker blandt en vis gruppe af muslimer, så vil vi se på hvad nogle af de største lærde har skrevet om emnet.

al-Imam al-A'zam sagde i al-Wasiyya:

Oversættelse:
»Vi er enige i at Allah gjorde istawa på Tronen, uden at Han har et behov for det og uden at hvile på den. Han er Tronens beskytter, og alt foruden den, uden behov. Hvis han havde haft behov for den, ville Han ikke have været i stand til at skabe universet eller at styre den, ligesom skabte væsner ikke kan. Og hvis Han havde haft behov for at sidde eller hvile, hvor var Allah så før Tronens skabelse? Fuldstændigt Fri og Hævet er Han fra dette.«

[Kilde: Imam Abu Hanifa, al-Wasiyya fi al-Tawhid, I: Imam Muhammad Zahid al-Kawthari, al-‘Aqida wa ‘Ilm al-Kalam, s. 636.]

Og Han sagde i al-Fiqh al-Akbar:

Oversættelse:
»Han er en Entitet ulig enhver anden entitet. Og betydningen af Entitet er at Han er, uden form (jism), substans (jawhar) og uden at være abstrakt ('arad). Han har ingen afgrænsning (hadd), ingen modsætning (didd), ingen jævnbyrdig (nidd) og ingen lige (mithl).«

[Kilde: Imam Abu Hanifa, al-Fiqh al-Akbar, I: Imam Muhammad Zahid al-Kawthari, al-‘Aqida wa ‘Ilm al-Kalam, s. 620.]

Shaykh al-Islam Imam al-Nawawi sagde:

Oversættelse:
»Vid at de lærde har to standpunkter inden for de hadith og vers der omhandler Egenskaberne: Det ene er – og det er de fleste eller alle Salafs standpunkt – at der ikke tales om deres betydning, men de sagde: ‘Det er nødvendigt for os at tro på dem og vi tilskriver dem den betydning som er passende for Allah Den Ophøjedes Værdighed og Storhed, sammen med vores sikre overbevisning om Allah Den Ophøjede, at »Intet er ligesom Ham«, og at Han er Transcendent over det at have en form, såvel som bevægelse eller afgrænsning i en retning, og alle egenskaber som er for det skabte’, og dette standpunkt er en af de teologiske gruppers standpunkt og en gruppe af de undersøgende lærde foretrak dette, og det er det sikrere standpunkt. Det andet standpunkt er – og det er de fleste af teologernes standpunkt – at de fortolkes i henhold til hvad der er passende for dem i forhold til deres situation, og deres fortolkning udføres kun af den der er kompetent nok til det, ved at han besidder et godt kendskab til arabernes sprog, dens regler, rødder og forgreninger, samtidig med at han er trænet inden for lærdom.«

[Kilde: Imam al-Nawawi, Sharh Sahih Muslim, kitab al-iman, bab ithbat ru’yat al-mu’minin fi al-akhira rabbahum subhanahu wa ta‘ala.]

Note: Den førstnævnte tilgang er Maturidi skolens tilgang til emnet og den sidstnævnte tilgang er Ash'ari skolens tilgang. Imam al-Nawawi forklarer at begge er Sunni standpunkter.

Selv Ibn Kathir skrev:

Oversættelse:
Og hvad angår Hans udsagn: »Derefter gjorde Han istawa på Tronen,« så har folk mange holdninger om dette, og dette er ikke stedet for deres detaljerede diskussion. I dette er vores vej De Retskafne Forgængeres skole, Malik, Awza‘i, al-Thawri, al-Layth bin Sa‘d, al-Shafi‘i, Ahmad, Ishaq bin Rahwiyya og andre af de tidligere og senere muslimske imamer, og det er at videregive det sådan som det er kommet, uden beskrivelse af tilstand (takyif), sammenligning (tashbih) og uden benægtelse (ta‘til). Og den umiddelbare bogstavelige mening som kommer til mushabbihins sind [dvs. dem der tager det bogstaveligt og sammenligner Allah med skabelsen], er fjernt fra Allah, for Allah ligner ikke noget som helst af Sin skabelse. »Der er intet ligesom Ham, og Han er Den Hørende, Den Seende«, men sagen er som imamerne har sagt, blandt dem Na‘im bin Hammad al-Khaza‘i, al-Bukharis Shaykh, som sagde: Den der sammenligner Allah med Hans skabelse har begået vantro, og den der benægter det som Allah har beskrevet Sig Selv med, har (ligeledes) begået vantro. I det som Allah har beskrevet Sig Selv med, eller det Hans Sendebud har beskrevet Ham med, er der ingen sammenligning. Den der stadfæster det for Allah, som klare vers og autentiske beretninger angiver, på den måde som det er passende for Allahs Værdighed, og afviser mangler hos Allah, han har taget retledningens vej.

[Kilde: Ibn Kathir, Tafsir Ibn Kathir, al-A'raf 7:54]

Note: Imam Ibn Kathir bekræfter (ithbat) istawa og lignende vage/tvetydige ting, men afviser (nafi) at de skal forstås i henhold til deres umiddelbare og bogstavelige betydning. Faktisk siger han at det er kufr at sammenligne Allah med skabelsen.

Forstå disse simple principper:

Allah er Wajib al-Wujud - Den Hvis Eksistens er Nødvendig og Uafhængig af alt andet. Dette betyder at Allah IKKE er afhængig af den fysiske virkelighed eller dimension for at eksistere, for alt det som er fysisk, selv den fysiske dimension som indeholder alt det fysiske, er skabt af Allah. Dette er som Imam al-Tahawi forklarer: "Han transcenderer grænser, ender, dele og lemmer. De seks retninger indeholder Ham ikke, sådan som de indeholder skabte ting." (Imam al-Tahawi, al-'Aqida al-Tahawiyya) - dvs. at Allah ikke er fysisk.

Det samme gælder for tiden, for den er også skabt - Som Imam al-Tahawi siger det: "Han var, uden begyndelse og Han er, uden ende" (Imam al-Tahawi, al-'Aqida al-Tahawiyya) - dvs. Allah eksisterede selv før tiden, og da vi ved at alt ud over Allah er skabt, må den fysiske dimension, og alt det der er fysisk, såvel som tidens dimension være skabte.

Og noget skabt kan ikke indeholdet noget uskabt. Det er umuligt at Allah skulle eksistere inden for det Han selv har skabt, og det er dette Imam Abu Hanifa henviste til da han sagde: "hvis Han havde haft behov for at sidde eller hvile, hvor var Allah så før Tronens skabelse?"

For hvis Allah eksisterer et skabt sted (dvs. 'op' eller 'over' tronen fysisk set) så har man gjort Allah afhængig af et sted for at eksistere, og dette er ikke muligt for Den Som Er Wajib al-Wujud og Ghaniyyun 'an al-'Alamin, som Allah beskriver Sig Selv i Koranen (Al-Imaran, 97)- at Han er uden behov for noget som helst fra hele universet.

Hvis Allah eksisterer et sted, så er der to muligheder: Enten har det sted altid eksistereret eller også har Allah skabt det. Hvis Allah selv har skabt det, så kan Han ikke Selv være på det sted [for stedet opstod efter Ham]. Og hvis man tror på at stedet altid har eksisteret, så har man sagt at noget andet ud over Allah er Evigt og Uden begyndelse - dvs. noget som ikke er skabt, og dette er falskhed fordi Allah i Koranen har sagt: "Allah er Skaberen af alting" (al-Zumar, 62).

Det er kun noget fysisk der kan have afstand til noget andet fysisk. Hvis Allah er "over" Tronen så betyder det at Han har et fysisk forhold til Tronen, og dette betyder at Allah selv må være fysisk. Men alt det som er fysisk er skabt, og Allah har sagt at Han ikke kan sammenlignes med det skabte, idet Han sagde: "laysa kamithlihi shay'" (al-Shura, 11) - Der er intet ligesom Ham, dvs. hverken i Hans Entitet (dhat), Hans Egenskaber (sifat) eller Hans Handlinger (af'al), men Han er fuldstændigt unik på enhver måde, og kan ikke sammenlignes med noget. Dvs. Han er ikke fysisk og har ikke nogen form eller substans, sådan som Imam Abu Hanifa sagde.

Imam al-Tahawi sagde: "Enhver der tilskriver Allah en menneskeegenskab har bedrevet vantro" (Imam al-Tahawi, al-'Aqida al-Tahawiyya)- og det at være fysisk eller have en form eller masse er alle menneskelige og skabte væseners egenskaber.

Imam Fakhr al-Din al-Razi sagde: "Antropomorfisten (mujassim) er den der aldrig har tilbedt Allah fordi han tilbeder de former han forestiller sig, og Allah er fri fra det" (Imam al-Razi, Tafsir Kabir I: Mulla 'Ali al-Qari, Sharh al-Fiqh al-Akbar, s. 119).

Den der siger at Ahl al-Sunna wa al-Jama'as imamer gik ind for tajsim eller tashbih er en løgner og afviger af ekstrem grad. Den der tilskriver Allah en fysisk retning eller et fysisk forhold til noget andet, har således intet at gøre med Ahl al-Sunna wa al-Jama'a.

Om sådanne afviger har Hujjat al-Islam Imam al-Ghazali sagt: "Salaf fra Sayyiduna Muhammads folk (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev enige om at fordømme folk med afvigende idéer, at forlade dem, at afskære forhold med dem, og at være hård i gendrivelsen af dem, men at være blide hvad angår uenigheder inden for juridiske detaljer" (al-Ghazali, al-Mustasfa).

Må Allah beskytte vores Iman.

Wa as-salamu 'alaykum wa rahmatullah

Overstående artikel er sammenfattet ud fra tekster skrevet af Ustadh Imran bin Munir (Må Allah belønne ham).

Forsamlinger - Del 2

2010-03-27T16:44:00.004+01:00

I Allah’s navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

»Forlad dem, som har taget deres religion som tidsfordriv og adspredelse, og som det jordiske liv har vildledt!…«
Surat al-An’am (6), (del)vers 70

Berettet af Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) som sagde, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »I den sidste tid vil der komme bedragere og løgnere, som vil komme med prædikener, som hverken I eller jeres forfædre har hørt. Så vær I opmærksom, og beskyt jer fra dem, så de ikke vildleder jer og bringer jer i fordærv (fitna). (Sahih Muslim)

Hudhaifa dvs. Ibn al Yaman (radi Allahu 'anhu) sagde: Profeten (sallallahu 'alyahi wa sallam) sagde: Sandelig, af det jeg frygter for jer, er en mand, som vil recitere Koranen så meget, at hans ansigt vil blive oplyst og han vil personificere Islam. Dette vil vare så længe Allah vil. Så vil det blive taget fra ham, når han kaster det bag ryggen og angriber sin nabo med sværdet og anklager ham for shirk. Han (beretteren) siger: Jeg sagde: Oh Allahs Profet (sallallahu 'alayhi wa sallam), hvem af de to vil gøre sig fortjent (til anklagen om) shirk; den, som angribes eller angriberen? Profeten (sallallahu 'alayhi wa sallam) sagde: Angriberen! (Ibn Hibban, Abu Ya'la)

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at Allah Den Ophøjede kan tildele hvad Han end vil og til hvem Han end vil, hvilket er mumkin (muligt for Allah). Således har Allah tildelt Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) viden om det usete som det fremgår af utallige sahih hadith, hvilket indebærer faktuelle oplysninger om fortiden, nutiden og fremtiden.
Alle Profeter (fred være med dem alle) er syndefrie og ytrer kun sandheden. Når Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) så har sagt og befalet os, at der i fremtiden vil dukke folk op som vil være så forkerte, at vi ligefrem skal beskytte os fra dem, så er det en sandheden der ikke kan benægtes.

Derfor skal man beskytte sig selv og deltage i gode forsamlinger, samt undgå de dårlige forsamlinger. Mange muslimer tror at de ikke vil tage skade af, ved at sidde med folk med eksempelvis trosmæssige afvigende ideer, fordi de tror de kan skelne mellem sandhed (haq) og falskhed (batil). Sandheden er dog, man skal være en lærd før man kan skelne mellem sandheden og falskheden fuldstændigt. Det kan godt være man har studeret visse islamiske emner, og man mener man ikke er til at rokke, men selv hvis det forholder sig sådan, hvad så med alle de andre emner? Bare fordi en person kalder sig muslim og Profetens sande følger (Allahs fred og velsignelser være med ham) eller noget som helst andet, så betyder det ikke personen nødvendigvis er det. Der er selvfølgelig ingen grund til at mistænke folk uden grund, men i tilfælde af, man ønsker at tilegne sig viden om islam, eller anden islamisk gavn fra vedkommende, så er det vigtigt at man er afklaret med, om vedkommendes troslære (’aqida) er identisk med Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) og sahabas (Allah være tilfreds med dem alle), hvilket svarer til Maturidi eller Ash’ari aqida i vores tid. Dernæst om vedkommendes handlinger er i overensstemmelse med den islamiske lovgivning (sharia).

»De mennesker, som har bygget en moske(Dirar-moskeen) for at skade, sprede vantro og skabe splid imellem muslimerne og i støtte for dem, som tidligere bekrigede Allah og Hans Sendebud, sværger, at de ikke har andet til formål end godt. Men Allah bevidner, at de lyver.
Træd aldrig nogensinde derind. Sandelig er moskeen(Quba-moskeen), hvis fundament blev lagt på gudfrygtighed fra den første dag mere berettiget til at du går derinde. Deri er mænd, som elsker renlighed og Allah elsker de rene.«
Surat al-Tawba (9), vers 107-108

Hvis det bare handlede om at tage i den lokale moske, uden at skulle tage hensyn til hvad folket derinde fulgte, så vil overstående vers ikke give nogen mening. Men verset viser netop, at man skal tage stilling til fundamentet, og fundamentet hos en muslim er dennes tro (aqida).

Fra ’Abdullah bin ’Amr(Allah være tilfreds med ham) som sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
“I sandhed splittedes Israels børn i tooghalvfjerds sekter og mit folk vil dele sig i treoghalvfjerds sekter. De vil alle være i ilden, undtagen én.” De spurgte: “Hvilken er det, Oh Allāhs Sendebud?” Han sagde: “Den (vej) som jeg og mine ledsagere er på.” Berettet af flere, og dette er Imam al-Tirmidhis ordlyd.

Man bør derfor ikke sidde i forsamlinger med hvem som helst, selv hvis vedkommende kalder sig shaykh, og man bør ligeledes ikke tilegne sig viden ved ethvert sted. Der er sikkert folk der tænker, jamen folk taler om islam, og vi alle er muslimer så hvorfor ikke? Men som tidligere nævnt, så er der desværre opstået misforståelser hos nogle muslimer gennem tiden, hvilket har spredt forvirring og uklarhed om eksempelvis troslære hos nye studerende. Det kan være at folk tænker, at det er splittelse/fordærv (fitna) at tænke og handle sådan, men i virkeligheden er det blot oplysning og vejledning fra lærde om den fitna der allerede eksisterer.

Berettet af 'Abdullah bin Amr, (Allah være tilfreds med ham), som sagde: »Der vil komme en tid, hvor folk samles i moskeerne og beder, men ingen af dem vil være troende!«
Musannaf Ibn Abi Shayba, Mustadrak al-Hakim, al-Tahawi

Enhver kan kalde sig selv muslim for derefter at komme med alverdens løgne og holdninger, som direkte er i modstrid med islam. Eksempelvis ser vi terrorister i dag, der i ”islams navn” dræber uskyldige og civile muslimer såvel som ikke-muslimer. De kalder sig også for muslimer, om de er muslimer eller ej, er op til Allah at vurdere. Men vi kan med sikkerhed sige, at det er i hvert fald ikke sådan vi selv vil være, ej ønsker vi en sådan fremtid for vores børn. Derfor hvis sådanne folk eksempelvis bygger en moske, så er der absolut ingen grund til at gå derind. Så er man selv skyld i, hvis man på et senere tidspunkt bliver hjernevasket eller på nogen anden måde kommer på afveje.
På samme måde, så er der desværre andre muslimer som på andre punkter er kommet på afveje, og det er enhver forstandig muslims pligt, at beskytte sin tro (iman). Hvis man mener, at man har styr på islam og man sagtens kan omgås med muslimer der besidder en fordærvet tilgang til islam uden at tage skade, så er dette i modstrid med utallige hadith. Man kan ikke undgå at lugte hvis man lige har været forbi en losseplads, medmindre man har en så stærk og solid dragt på, som kan modstå lugten fuldstændigt, hvilket er yderst sjældent.

Satans mission er, at frarøve os vores iman inden vi har forladt denne verden, for det vil sandelig være det største nederlag en muslim nogensinde kan komme ud for. Det er nemlig muslimernes tro, at enhver muslim på et eller andet tidspunkt vil komme i paradiset. Her menes der ikke de folk vi mener, er muslimer, men de folk som iflg. Allah er muslimer. Derfor burde vi alle forsøge at tilbringe tid med gode muslimer, som kan styrke vores iman. Hvis man ikke har så meget tid til at mødes, så kan man tales ved over telefonen, mails, sms osv. Under alle omstændigheder, så burde man ikke tilbringe tid med folk der har en negativ indflydelse på ens islam og iman. For i sidste ende søger vi Allahs- og Profetens tilfredshed (Allahs fred og velsignelser være med ham), og den kan kun opnås vha. gode muslimers selskab og hjælp.

Må Allah hjælpe os med at tilegne os en god omgangskreds, og beskytte os fra den dårlige.

Wa alaykum salaam.

- Al Muslim

Forsamlinger - Del 1

2010-03-18T22:31:00.005+01:00

I Allah’s navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

En god omgangskreds er meget vigtig for en muslim, især hvis man ønsker at blive bedre og undgå at komme i nærheden af det forbudte. For når en muslim er alene, så er denne omringet af satan. Derfor har de fleste en større tilbøjelighed for at begå synder, og bliver dovne med de gode handlinger i islam. Ved at have en god omgangskreds, undgår man mange synder som man ofte ikke tænker over, såsom bagtaleri, løgn, bedrag, skænderier osv. Derved har man også nogle mennesker som kan hjælpe en, især under sværere tider, og de vil som regel også give gode råd, når end der er behov for det. De vil nemlig hele tiden prøve på at hive en til den rette og gode sti, mens de dårlige vil prøve på, bevidst eller ubevidst, ødelægge en. I bedste fald vil de gode muslimer komme til undsætning i det hinsides, mens de dårlige kan skabe problemer for en i det næste liv. Man har i bogstaveligste forstand med en god omgangskreds, alt at vinde og næsten intet at tabe. Mens det omvendte gør sig gældende, hvis man har kontakt til dårlige mennesker og en dårlig omgangskreds.

I dag er der mange muslimer der klager over, de har svært ved at opfylde sine forpligtigelser i islam, at de har svært ved at bede, at de har svært ved at undgå synder. Og det er også svært for de fleste at gøre alt dette, men en god start er altid, at tilegne sig en god omgangskreds og sidde i gode forsamlinger, for så vil man kun blive påvirket godt. Dette leder til, at man får lyst til at udføre gode handlinger i islam, man får håb og viljen til at stræbe efter nærhed til Allah og Hans Elskede Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham).

Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »En person er på sin vens deen (livsvej, religion), så vær opmærksom på, hvem I stifter venskab med.« (al-Bukhari, Muslim, Ahmad, al-Tirmidhi)

Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Eksemplet på en rettroende og en dårlig ven er, som en duftejer og en bælgblæser. Duftejeren vil enten give dig duft, eller du vil købe det af ham eller du vil mærke en god duft komme fra ham. Bælgblæseren vil enten brænde dit tøj eller du vil mærke en ussel lugt (komme fra ham).« (al-Bukhari, Muslim, Ahmad)

Som det fremgår af overstående beretninger, så bør man altid være omhyggelig med hvem man stifter venskaber med, for en god ven vil kun gavne, mens en dårlig ven kan ikke andet end at skade. Der er mange fortrinligheder ved at sidde med gode mennesker og i gode forsamlinger.

Berettet af Anas bin Malik (Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Når I passerer Paradisets haver, så spis af dem.« Han spurgte: »Hvad er Paradisets haver?« Han svarede: » Grupper af dhikr.«
»…Når som helst en gruppe samles i et hjem blandt Allahs hjem (dvs. moske), og reciterer Allahs bog (Koranen), studerer den omhyggeligt indbyrdes, så nedsendes fred og indre ro over dem, nåden indhyller dem, englene omringer dem og Allah nævner dem, ved dem, som er Ham nær.«

Berettet af ’Abdullah bin Amr(Allah være tilfreds med ham) som sagde: Jeg spurgte: »Oh Allahs Sendebud, hvad er belønningen for (at deltage i) forsamlinger af ihukommelse (dvs. forsamlinger hvori der gøres dhikr)?« Han svarede: »Belønningen af dhikr-forsamlinger er Paradiset.«

Berettet af Abu Hurayra (Allah være tilfreds med ham) som sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Allah har engle udover dem som skriver folks gerninger ned, som passerer rundt på gaderne i søgen efter dhikr. Når de ser grupper af folk, som gør Allahs dhikr, så kalder de (på de andre): »Kom herover til det I søger.« De spreder deres vinger over dem, helt op til himlen. Deres Herre (Allah) selvom Han ved bedre end dem– spørger dem: »Hvad siger Mine slaver?« De svarer: »Oh vores Herre, de priser Dig og glorificerer Dig«. Han spørger: »Har de set Mig?« De svarer: »Nej.« Han spørger: »Hvordan (ville deres tilstand være), hvis de så Mig?« De svarer: »Hvis de så Dig, ville de lovprise og forherlige og glorificere endnu mere.« Allah spørger: »Hvad beder de om?« De svarer :»Oh vores Herre, de beder om Paradiset.« Allah spørger: »Har de set Paradiset?« De svarer: »Nej.« Allah spørger: »Hvordan (ville de være) hvis de havde set Paradiset?« De svarer: »Så ville de bede meget mere intensivt om det, og deres ønsker om at få det ville være meget større.« Allah spørger: »Hvad beder de om beskyttelse imod?« De svarer: »De beder om beskyttelse imod Helvedet.« Allah spørger: »Har de set Helvedet?« De svarer: »Nej.« Allah spørger: »Hvordan (ville de være) hvis de havde set Helvedet?« De svarer: »Så ville de flygte endnu mere fra det og bede endnu mere om beskyttelse fra det og frygte det endnu mere.« Allah siger: »Så vær vidne på, at Jeg har tilgivet dem.« De siger: »I blandt dem er der den og den person, som er en stor synder. Han kom ikke dertil for at deltage i deres forsamling, men for egne formål.« (Dvs. englene spørger om han også skal tilgives, den person, som ikke er kommet dertil for at gøre dhikr, men af andre årsager.) Allah svarer: »Det er et folk, (dvs. dem som gør dhikr), at selv de folk, som sidder ved siden af dem (der ihukommer mig), bliver ikke efterladt ulykkelige.«

De ovenfor nævnte beretninger viser klart og tydeligt, fortrinlighederne for dhikr forsamlinger, de er så ophøjede, at de ligefrem bliver beskrevet som paradisets haver. Dette viser os, både hvor ophøjede i Allahs syn sådanne forsamlinger er, og hvor meget Han elsker dem. Ydermere ser vi også, at der er intet i vejen med, at muslimer samles og udfører dhikr sammen i forsamlinger. Derfor hvis vi i dag ser moskeer eller hjem, hvor muslimer samles for ihukomme Allah og taler om Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) så er det ikke kun tilladt, men direkte anbefalet. Enhver muslim burde stræbe på at ihukomme Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) hele tiden, enten alene eller i forsamlinger. Hvis muligt så hver dag, hver nat, men hvis man ikke kan sætte tid af, til at sidde og ihukomme Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) med koncentration hver dag, så burde man prøve mindst en gang om ugen. Hvis det heller ikke er muligt, så en gang om måneden, og hvis man heller ikke kan gøre det, så i det mindste en gang om året.
Det er også en af årsager til at det har været muslimernes praksis at mødes, (som det mindste) ved særlige anledninger, såsom Laylatul Qadr (Skæbnens nat), 10. Muharram, 12. Rabi ul awwal (dagen hvor Profeten blev født (Allahs fred og velsignelser være med ham)) hvor de ihukommer Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham). Som tidligere nævnt, så burde man ihukomme Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) hele tiden, men hvis man ikke kan det, så kan man som det mindste, mødes ved de nævnte begivenheder. Det er desuden sværere for en muslim at sidde alene og ihukomme Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) i længere tid ad gangen, end hvis man sidder i forsamlinger og gøre det. Dette skyldes at man meget let kan blive påvirket af satan og dermed begå synder, end hvis man omgås med gode muslimer, for de vil helt sikkert kunne hjælpe med at beskytte en fra synder.

Når man deltager i forsamlinger, så skal man huske på, der er en etikette som skal overholdes:

• Ved ankomst og afsked fra en forsamling hilses der med fred
• Man gør plads for de nytilkommende i forsamlingen
• Det er ikke velset at fjerne nogen fra vedkommendes plads
• Man tager ikke andres plads- selv hvis de er væk kortvarigt
• Den nytilkomne bør sætte sig, hvor der er plads
• Man sætter sig ikke imellem to personer
• To personer snakker ikke sammen uden om den tredje
• Man bør rejse sig op for ens ledere eller dem som er bedre end en (lærde, awliyah, de ældre osv.) Både når de kommer og når de skal til at forlade.

Det er vigtigt at man følger overstående adab (etiketter) for forsamlinger, fordi de er baseret på Profetens lærdom (Allahs fred og velsignelser være med ham) og Sahabas praksis (Allah være tilfreds med dem alle). Vi er forpligtet til at følge Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) fordi Hans vej (Allahs fred og velsignelser være med ham) fører direkte til paradiset, og Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) ønsker vi kommer i paradiset. Det er derfor der er blevet lagt et så smukt eksempel for os at følge, og det vil være sørgeligt, at nu når vi har denne viden tilgængelig, at den så ikke følges.

Må Allah Den Ophøjede tildele os tawfiq og mulighed for at deltage i de gudfrygtiges forsamlinger.

Wa 'alaykum salaam.

- Al Muslim

Flertallet af muslimer begår ikke Shirk!

2010-02-13T22:55:00.011+01:00

Mange muslimer er nok, helt uskyldigt, blevet anklaget for shirk (afgudsdyrkelse), enten når de reciterer lovprisninger af Allahs Elskede Profet Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham), ved besøg af de to hellige byer Mekka og Madina eller generelt ved andre anledninger. Shirk er den værste form for kufr, og en person der begår shirk kaldes en mushrik, som på dommedagen vil få den hårdeste straf i helvedet. De mennesker, der altid har travlt med at anklage andre for at begå shirk, har typisk ikke indset hvor slem og ekstrem en anklage det er, at beskylde en anden muslim for den slags. Men der hvor problemet opstår for alvor er, når størstedelen af muslimer bliver anklaget for shirk, hvilket er i modstrid med Profetens lærdom (Allahs fred og velsignelser være med ham).

»Fra ‘Uqba (Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) en dag kom ud og bad en bøn for Uhuds martyrer (ahlal-Uhud). Derefter besteg han prædikestolen og sagde: »I sandhed er jeg jeres leder og jeg er et vidne over jer. Ved Allah, ser jeg på min dam(hawd) lige nu og i sandhed har jeg fået nøglerne til jordens skatte, (eller nøglerne til jorden). Og ved Allah, jeg frygter ikke for jer, at I vil begå afgudsdyrkelse efter mig, men jeg frygter for jer, at I vil strides om den [dvs. jorden].« (Sahih al-Bukhari & Sahih Muslim).

I en anden overlevering sagde Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham):

»I sandhed er jeg ikke frygtsom for jer, at I skal begå afgudsdyrkelse efter mig, men jeg frygter for jer om verdenen, at I skal strides om den og bekæmpe hinanden over den, og dermed blive ødelagt, som dem før jer blev ødelagt.« (Sahih Muslim).

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at Allah Den Ophøjede kan tildele hvad Han end vil og til hvem Han end vil, hvilket er mumkin (muligt for Allah). Således har Allah tildelt Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) viden om det usete som det fremgår af utallige sahih hadith, hvilket indebærer faktuelle oplysninger om fortiden, nutiden og fremtiden.

Et hurtigt eksempel:

‘Amr bin Akhtab sagde: “Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, ledte os i fajr-bønnen, og steg op på talerstolen. Han talte til os indtil dhuhr-bønnen indtraf, hvorpå han steg ned og udførte bønnen. Derpå steg han igen op på talerstolen og talte til os indtil ‘asr-bønnen indtraf. Igen steg han ned og udførte bønnen, og steg atter op på talerstolen. Så talte han til os indtil solen gik ned. Han informerede os om det, som er sket i fortiden, og det, der skal ske i fremtiden. Den mest vidende af os, er den af os, som husker mest.” (Sahih Muslim)

أَحْمَرَ ‏ ‏حَدَّثَنِي عَمْرَو بْنَ أَخْطَبَ ‏ ‏قَالَ ‏‏صَلَّى بِنَا رَسُولُ اللَّهِ ‏ ‏صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ‏ ‏الْفَجْرَ وَصَعِدَ الْمِنْبَرَ فَخَطَبَنَا حَتَّى حَضَرَتْ الظُّهْرُ فَنَزَلَ فَصَلَّى ثُمَّ صَعِدَ الْمِنْبَرَ فَخَطَبَنَا حَتَّى حَضَرَتْ الْعَصْرُ ثُمَّ نَزَلَ فَصَلَّى ثُمَّ صَعِدَ الْمِنْبَرَ فَخَطَبَنَا حَتَّى غَرَبَتْ الشَّمْسُ فَأَخْبَرَنَا بِمَا كَانَ وَبِمَا هُوَ كَائِنٌ فَأَعْلَمُنَا أَحْفَظُنَا

Berettet af Tariq bin Shihab, som sagde: Jeg hørte ‘Umar sige: “Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, stod i blandt os, og han fortalte os om hvad der var sket fra skabelsens begyndelse og helt indtil (den dag, hvor) dem, som skal i Paradiset, træder ind i deres hjem (i Paradiset), og dem, som skal i Helvede, træder ind i deres hjem (i Helvede). Den, som huskede det, huskede det og den, som glemte, glemte det.” (Sahih Bukhari)

عَنْ ‏ ‏طَارِقِ بْنِ شِهَابٍ ‏ ‏قَالَ سَمِعْتُ ‏ ‏عُمَرَ ‏ ‏رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ ‏ ‏يَقُولُ ‏ ‏قَامَ فِينَا النَّبِيُّ ‏ ‏صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ‏ ‏مَقَامًا فَأَخْبَرَنَا عَنْ بَدْءِ الْخَلْقِ حَتَّى دَخَلَ أَهْلُ الْجَنَّةِ مَنَازِلَهُمْ وَأَهْلُ النَّارِ مَنَازِلَهُمْ حَفِظَ ذَلِكَ مَنْ حَفِظَهُ وَنَسِيَهُ مَنْ نَسِيَهُ

Som Sahaba (Må Allah være tilfreds med dem alle) også siger i overstående hadith, så betragtede de den person som huskede mest, som den mest vidende blandt dem. Profeten (fred og velsignelser være med ham) fortalte Sahaba alt lige fra skabelsens begyndelse og helt indtil den dag, hvor de sidste personer vil træde ind i deres hjem (paradiset eller helvede).

Alle Profeter (fred være med dem alle) er syndefrie og ytrer kun sandheden[1]. Når Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) så siger ” »Ved Allāh, jeg frygter ikke for jer, at I vil begå afgudsdyrkelse efter mig«”, så er det et faktum at muslimerne (generelt) lige fra Profetens tid (Allahs fred og velsignelser være med ham) og indtil dommedagen ikke vil begå shirk. Dette skal forstås i rette kontekst som er, at shirk ikke vil være et udbredt problem blandt muslimerne, dvs. få undtagelser kan ske.

Shirk er en tro som er modsætningen til Tawhid og ikke en handling. Dvs. når en muslim bliver anklaget for shirk, så er det i virkeligheden vedkommendes nafs al iman der er under angreb som er defineret ved de seks trosartikler, (Troen på Allah, Profetværdighed, Englene, Bøgerne, Det Hinsides, Skæbne), hvilket er troen i hjertet og derfor intet med handlinger at gøre. For at begå shirk så skal en person sidestille noget eller nogen med Allah hvad angår i enten Hans Enhed (dhat), Egenskaber (sifat), Handlinger (af’aal), Navne (Asmaa) eller anse noget eller nogen anden end Allah for at være guddommelig og tilbedelsesværdigt. Tawhid eller Shirk er således en tro som en person besidder i hjertet og som mennesker almindeligvis ikke kan ane noget som helst om, undtagen Profeter (fred være med dem alle), da de er blevet skænket særlige egenskaber af Allah Den Almægtige.

Hvis man anser en cirkel for at være Iman, så er cirkelperiferien(den kurve der udgør cirklen) nafs al-iman, mens iman kamil er hele arealet af cirklen. Dvs. alt andet end Nafs al-Iman har noget med handlingerne at gøre, og det der er vigtigt at forstå i denne sammenhæng er, at det er ikke selve handlingen der er en del af Iman, men disse handlinger er med til at fuldende troen. Dvs. for at stige fra Nafs al Iman til Iman al Kamil kræver det også handlinger. Enhver der har Iman al kamil har også nafs al iman, men enhver der har nafs al iman har ikke nødvendigvis iman al kamil.
Hvis handlinger havde noget med nafs al-iman at gøre, så vil det betyde, at hver gang en person undlod bevidst eller ubevidst en forpligtigelse, så vil denne per definition ryge ud af islam. Et bevis på at dette ikke er muligt at Iman ikke hænger sådan sammen er, at når kvinder oplever deres periode er det ikke tilladt for dem at bede, så hvis bønnen var en del af nafs al iman så vil kvinderne hver gang de oplevede deres periode ryge ud af islam, hvilket ikke giver nogen mening. Læs mere om Nafs al iman og Iman al kamil her.

Berettet af Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) som sagde, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »I den sidste tid vil der komme bedragere og løgnere, som vil komme med prædikener, som hverken I eller jeres forfædre har hørt. Så vær I opmærksom, og beskyt jer fra dem, så de ikke vildleder jer og bringer jer i fordærv (fitna). (Sahih Muslim)

Hudhaifa dvs. Ibn al Yaman (radi Allahu 'anhu) sagde: Profeten (sallallahu 'alyahi wa sallam) sagde: Sandelig, af det jeg frygter for jer, er en mand, som vil recitere Koranen så meget, at hans ansigt vil blive oplyst og han vil personificere Islam. Dette vil vare så længe Allah vil. Så vil det blive taget fra ham, når han kaster det bag ryggen og angriber sin nabo med sværdet og anklager ham for shirk. Han (beretteren) siger: Jeg sagde: Oh Allahs Profet (sallallahu 'alayhi wa sallam), hvem af de to vil gøre sig fortjent (til anklagen om) shirk; den, som angribes eller angriberen? Profeten (sallallahu 'alayhi wa sallam) sagde: Angriberen! (Ibn Hibban, Abu Ya'la)

Vi kan således konkludere, at når der i dagens verden bliver udstedt shirk og kufr fatwa’er til højre og venstre (typisk mod handlinger) så må dette nødvendigvis betyde, at disse mennesker besidder en forvrænget definition af hvad shirk egentlig er. For det at stemple 70%-80% af muslimerne for shirk er absurd i lyset af både ovenfornævnte hadith, samt det at shirk i virkeligheden er en tro i hjertet og ikke en handling.

عن ابن عمر رضي الله عنهما قال قال رسول الله صلى الله عليه وسلم إذا قال الرجل لأخيه يا كافر فقد باء بها أحدهما فإن كان كما قال وإلا رجعت عليه رواه مالك والبخاري ومسلم وأبو داود والترمذي

Berettet af Ibn 'Umar, Allah være tilfreds med dem begge, som sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Når en person siger til sin bror »Oh vantro!« tilkommer det en af dem. Hvis han (som blev kaldt vantro) er som personen sagde ("så er det i orden"), ellers vender det tilbage til personen selv, (som sagde det)« (Malik, al-Bukhari, Muslim, Abu Dawud, al-Tirmidhi)

I tilfælde af, man har erklæret en muslim for værende mushrik og vedkommende ikke er det, dvs. personen ikke begår afgudsdyrkelse, så har man med andre ord anset vedkommendes aqida om tawhid for værende shirk, hvilket betyder at ens egen aqida om tawhid er forkert og man selv muligvis er kafir eller mushrik.

Må Allah Den Ophøjede beskytte vores iman og beskytte os fra folk med en afvigende tro end Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham).

Wa alaykum salaam.

- Al Muslim

[1] http://muwatta.dk/default.asp?side=archive&m=12&y=2008 (indlæg nr.3)

Tålmodighed (Sabr)

2010-02-01T22:31:00.006+01:00

I Allah’s navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

Der er visse egenskaber som er meget vigtige for en muslim at tilegne sig i tilfælde af man ikke allerede besidder dem. Egenskaber der her er tale om, er blandt andet oprigtighed, sandfærdighed, visdom og især tålmodighed. Disse egenskaber gør, at man meget lettere kan følge islam, og med Allahs hjælp opnå succes i dette liv og i det hinsides. I disse tider, hvor vi muslimer er kommet så langt væk fra den oprindelige islam, er det især vigtigt for os at tilegne os bestemte dele af disse egenskaber, hvis ikke komplet.

Eftersom vi muslimer ikke praktiserer islam særlig meget, så medfører det også at vi mister kærlighed, tiltro og husne dhan (at tænke det bedste om folk) til vores muslimske brødre og søstre. Uden grund tænker vi negativt om vores brødre og søstre, og så snart der er det mindste går vi amok på dem. Derfor er Sabr (tålmodighed) en særdeles nødvendig egenskab at besidde i denne tid, så man derved undgår skænderier, had og mundhuggeri. Artiklen vil insha’Allah beskæftige sig med sidste nævnte emne.

Allah har nævnt Sabr (tålmodighed) flere gange i koranen, og Han Den Ophøjede, lovpriser de mennesker der besidder tålmodighed.

O you who believe! Seek help in patience and As-Salat (the prayer). Truly! Allah is with As-Sabirin (the patient ones, etc.). 2:153

"Yes, if you hold on to patience and piety, and the enemy comes rushing at you; your Lord will help you with five thousand angels having marks (of distinction)." 3.125

Except those who show patience and do righteous good deeds, those: theirs will be forgiveness and a great reward (Paradise). 11:11

Those will be rewarded with the highest place (in Paradise) because of their patience. Therein they shall be met with greetings and the word of peace and respect. 25:75

Som det fremgår af de overstående Koranvers, så har tålmodighed nogle helt særlige fortrinligheder, udover at folk med tålmodighed bliver belønnet, så er Allah med dem. At man opfylder fara’id (obligatoriske) og wajibat (nødvendige) handlinger samt undgår hurum (forbudt) og makruhat al tahrima (stærkt forhadt) er selvfølgelig et krav for overstående.

I lyset af hadith finder vi blandt andet følgende fortrinligheder ved sabr:

The Prophet (Peace be upon Him) said: Patience is half of faith. (al-Mustadrak af Imam al-Hakim)

Abu Hurairah (May Allah be pleased with him) reported: The Messenger of Allah (Peace Be Upon Him) said, "Allah, the Exalted, says: 'I have no reward other than Jannah for a believing slave of Mine who remains patient for My sake when I take away his beloved one from among the inhabitants of the world". [Al-Bukhari]

Abu Sa`id and Abu Hurairah (May Allah be pleased with them both) reported that the Prophet (Peace Be Upon Him) said: "Never a believer is stricken with a discomfort, an illness, an anxiety, a grief or mental worry or even the pricking of a thorn but Allah will expiate his sins on account of his patience". [Al-Bukhari and Muslim]

Abu Hurairah (May Allah be pleased with him) reported: A man asked the Prophet (Peace Be Upon Him) for an advice and he (Peace Be Upon Him) said, "Do not get angry". The man repeated that several times and he replied, "Do not get angry". [Al-Bukhari]

Abu Hurairah (May Allah be pleased with him) reported: Messenger of Allah (Peace Be Upon Him) said, "The strong man is not one who is good at wrestling, but the strong man is one who controls himself in a fit of rage.'' [Al-Bukhari and Muslim]

Som det fremgår af tidligere nævnte hadith, så er tålmodighed halvdelen af troen, hvilket der er flere årsager til. Det simple argument er, at man skal acceptere en hel religion uden at man nødvendigvis får beviser på alting. Som det kommer i begyndelsen af Koranen, så er de retskafne muslimer dem som tror bil ghayb (uden at have set). At man skal acceptere en hel religion indebærer også at man følger lovene og reglerne, hvilket ikke altid er let. Livets fristelser og andre synder kan være fristende til tider, men det er her man skal udvise tålmodighed. På trods af man til tider er forsømmende, så skal man forsøge på bedste vis at godtgøre det, i stedet for at opgive.

Det er berettet at sayyiduna Umar (må Allah være tilfreds med ham) skrev til Abu Musa Ash’ari, at tålmodighed er af to slags, den ene er bedre end den anden. Det er godt at have tålmodighed ved ulykker men bedre end dette er at beskytte sig selv fra det forbudte. Vid at tålmodighed er kernen i troen.

Sayyiduna Ali (må Allah være tilfreds med ham) sagde, tro er opbygget på fire ting, sikker tro, tålmodighed, anstrengelse og god dømmekraft.

Sayyiduna Ali (må Allah være tilfreds med ham) sagde også, at forholdet mellem tålmodighed og tro er som forholdet mellem hovedet og kroppen. Den som intet hoved har, har ingen krop. Ligeledes den som ingen tålmodighed har, har ingen tro.

Overstående beretning skal forstås i rette kontekst, at man ingen tålmodighed besidder, er ikke ensbetydende med man ikke er muslim, hvilket kan forstås ved den bogstavelige betydning af overstående beretning. I stedet er der tale om Iman al kamil (komplet tro), og da tålmodighed udgør en stor del af ens tro (ikke nafs al iman)[1], så viser det sig, at en person der ingen tålmodighed har, er langt fra en fuldkommen troende, hvilket enhver muslim bør stræbe efter at tilegne sig.

Desuden er tålmodighed en egenskab for menneskeheden og englene, fugle og dyr har ingen lignende egenskab. En engel har ikke behov for tålmodighed, eftersom denne ingen ond natur besidder og ej har tilbøjelighed for ondskab. Dyr styres af sine instinkter og grådighed, derfor har de ingen behov for tålmodighed. Så det der i virkeligheden adskiller os fra dyr er intellektet og tålmodighed, for hvis vi som voksne med vores intellekt ikke har tålmodighed, så opfører vi os som dyr. Det er netop en af årsagerne til at et barn er så utålmodigt som det kan være, fordi det ikke forstår verdenen og det der følger med. Først når barnet begynder at blive lidt moden, forstår det, at tålmodighed er påkrævet og det er først her denne egenskab begynder at udvikles.

Der er også tilfælde hvor man har ret til at udvise sin utilfredshed, det kan være situationer hvor folk fratager ens ret, eller man bliver såret og lignende. Men man bør huske, på trods af man har ret, så er det ikke ensbetydende med at man (altid) skal benytte sig af den. Vi bør alle lære af Allahs Elskede Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham), som er det bedste eksempel i hele universet. Han (Allahs fred og velsignelser være med ham) har altid udvist tålmodighed, Nåde og Barmhjertighed til menneskeheden. Folk plejede at kaste sten på Ham (Allahs fred og velsignelser være med ham), og hvis Han ville, så kunne have fået knust alle sine fjender. Men det er ikke sådan et eksempel vores Elskede Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham) satte for os at følge, i stedet udviste Han (Allahs fred og velsignelser være med ham) barmhjertighed ved at gøre du’a for fjenderne.

Så er spørgsmålet, hvis Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) som var Allahs mest ophøjede Sendebud, kunne udvise en sådan adfærd overfor sine fjender, hvorfor kan vi så ikke udvise en god adfærd overfor vores familie og bekendte? Hvorfor kan vi ikke udvise ekstra tålmodighed overfor vores forældre?

Der er altid metoder til at hjælpe sig selv i gang, eksempelvis i tilfælde af man ikke besidder nok kærlighed til familie og bekendte og af den årsag ikke kan udvise tålmodighed overfor dem, så kan man altid tænke, at de er fra Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) Ummah, så for Profetens skyld (Allahs fred og velsignelser være med ham) udviser jeg tålmodighed.
I tilfælde af det er ikke-muslimer man har at gøre med, kan man altid tænke på at disse er Allahs skabelse, og at man af den årsag udviser tålmodighed. Hvis vi ikke praktiserer disse særlige kvaliteter, Islam og som Allah og Hans Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) har lagt vægt på, hvem skal så? Vi er blevet befalet at følge Profetens Vej (Allahs fred og velsignelser være med ham) og kun derved kan vi opnå Allahs - og Profetens tilfredshed (Allahs fred og velsignelser være med ham).

Må Allah tildele os Sabr og andre gode kvaliteter.

- Al-Muslim

[1] Hvad er Nafs al Iman og Iman al Kamil?

Der er hentet inspiration til overstående indlæg fra Imam Al Ghazali's storslået værk Ihya Ulum.

Den ydre renlighed

2010-01-13T00:23:00.003+01:00

Imam Bukhari narrated that Salman al-Farsi said the Prophet(Sallalaahu alayhi wasallam) said, ”Allah will forgive the sins of the past week for he who on Friday takes a bath, cleanses himself, puts on his [regular] perfume or any perfume available in the house. Then, he goes out [to Friday prayer] and does not try to separate two friends. Then he prays wherever he can and listens to the Imam.

Hvis kroppen bliver snavset et par dage før fredag, skal man vaske sig hurtigst muligt, og ikke vente indtil fredagen. Man skal vaske kroppen, lige så snart det bliver en nødvendighed.
Det er sunna at man tager et bad før fredagsbønnen, da der er mange mennesker tilstede, og man burde derfor tage hensyn til dem, for det er normalt at folk tager fysisk afstand til dem, som lugter. Udover det, er det også blevet anbefalet at man tager et bad enten om aften eller morgen, hvis man er blevet udsat for en masse urenheder.
Man burde også gøre det til en vane, at man konstant har en lille flaske parfume(atr) på sig, så man regulært kan påføre den på sig selv, og dele med mennesker omkring sig.

Ens påklædning har en gevaldig betydning for hvordan bekendte og fremmede vil tage imod en, hvis man har pænt og respekterede tøj, som er indenfor de islamiske rammer når det gælder påklædning, og man er ren samt dufter godt, vil man blive modtaget med et smil.
Men folk med uanstændig påklædning, som samtidig lugter, og hvor man tydelig kan se at vedkommende ikke har gjort noget ud af sig selv, de mennesker vil blive set ned på, da det kan fortolkes som mangel på respekt.
Selvom man besøger tætte venner eller familie, burde man stadig tage tid til at gøre noget ud af sig selv, så længe man ikke overskrider de rammer Profeten(sallalaahu alayhi wasallam) har lagt for os.

Al-Hafiz al-Haythami in Majma’ al-Zawa’id beretter at Thabit al-Banani, elev af Imam Anas ibn Malik, sagde, ”Da jeg plejede at besøge Anas, ville han parfumere sig selv, så det løbede ned af hans kinder”.

Det er hvad Imam Anas ibn Malik plejede at gøre, som var en af Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) særlige tjenere samt en af de største elsker af Profeten(sallalaahu alayhi wasallam), da han modtog sine elever som gæster. Så hvem er vi, til at underminere denne vidunderlige sunna.

The Prophet(Sallalaahu alayhi wasallam) said,”If one of you had a river at his door and he washed himself five times a day would any dirt remain on him?” “No dirt will remain,” they[Companions] answered. The Prophet (Sallalaahu alayhi wasallam) commented, “This is the example of the five [daily] prayers as Allah wipes with them your sins”.
(Muslim)

Ligesom den ydre renhed er nødvendig så er den indre renhed også mindst lige så vigtig. Den ydre renhed kan opnås ved hjælp af vand, men den indre renhed kræver at man udfører gode handlinger, og som det fremgår af overstående hadith, så er de fem daglige bønner helt klart en af de bedste handlinger for at opnå renselse af hjertet.

Jeg beder til Allah, at Han den Ophøjet, gør os blandt de rene både på det ydre og indre. Og må Han Den Ophøjede, tilgive alle muslimerne og retlede hele menneskeheden. Ameen.

Wa alaykum salaam wa rahmatullah wa barakatuh

Respekt for de ældre

2009-12-24T02:15:00.007+01:00

I Allāhs navn, Den Særdeles Nådige, Den meget Barmhjertige.

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.

Imam Ahmad and Tirmidhi reported that ’Ubada ibn al Samit stated that the Messenger of Allah(sallalaahu alayhi wasallam) said, ”Whoever does not respect our elders is not one of us.”

At anerkende og respekteres de ældres rang er vigtigt, det kan man blandt andet gøre ved at man går en smule bag dem, på deres højre side. Lad dem gå ind først, åben og hold døren for dem. Hvis man møder de ældre skal man give sig til at hilse på en respektabel måde.
Folk ved godt at man som udgangspunkt skal respektere de ældre, men nogle gange kan man møde nogle som man ikke bryder sig om, det betyder dog ikke at man skal være fuldstændig respektløs mod vedkommende. I stedet skal man huske på, når man møder de ældre, at de har levet længere end os unge, derfor har de bedt flere bønner, fastet flere dage, hjulpet flere mennesker, og mange af dem venter på den dag, hvor de vil mødes deres Elskede(sallalaahu alayhi wasallam).
Det var netop lige dette en gudfrygtig person engang sagde, at man bør respektere de ældre fordi de har båret på Iman i hjertet i længere tid, udført flere gode handlinger, bedt flere bønner, læst mere Koran, og problemet er, vi ved ikke om vi lever i lige så lang tid, at vi kan nå at udføre lige så mange gode handlinger som dem. Den gudfrygtige person sagde videre, at hvis man møder folk som er yngre end en selv, så tænk på at de har færre synder end dig og hvis I er lige gamle så tænk, at jeg er sikker på mine synder, men i tvivl om hans, så hvorfor skal jeg vælge tvivl over fakta?

"He is not one of us who does not show tenderness to the young and who does not show respect to the elder." Hadith from at-Tirmidhi

Ovenstående hadith viser vigtigheden af at respektere de ældre, og det er vores pligt som unge at sørge for denne respekt, og videregive den til de kommende generationer. Det kan godt være at nogle ældre har nogle særlige vaner, men det giver ikke de unge eller nogen andre ret til at grine ad dem eller udvise uislamisk adfærd overfor dem. Alhamdulillah har mange unge en vis form for respekt over for de ældre, især hvis det er deres egne familiemedlemmer, men så snart der ikke er tale om familierelationer, så falder respekten dristigt og de ældre bliver behandlet som alle andre.
Måden vi skal opføre os på overfor de ældre er så vigtigt, at Profeten(sallalaahu alayhi wasallam) har sagt (meningsmæssigt) at udvise respekt for den ældre mand er som at udvise respekt til Allah.

إن من إجلال الله إكرام ذي الشيبة المسلم

Sandelig hører blandt udvisning af ærbødighed over for Allah, det at respektere den grå-hårede muslim…
kilde: Sunan Abi Dawud, Musannaf ibn Abi Shayba, al-Bayhaqi, al-Tabarani

Desuden er vi muslimer forpligtet til at følge Profetens Sunnah (Allahs fred og velsignelser være med ham), og at udvise respekt til især ældre er en del af Sunnah.

Bukhari and Muslim reported that a man asked the Prophet (sallalaahu alayhi wasallam), ” O Messenger of Allah, who is most worthy of my best behaviour?” The Prophet (sallalaahu alayhi wasallam) answered, “Your mother! Your mother! Your mother! Then your father, then the closer, and the closer among your relatives.”

'Abdullah ibn 'Umar said, "The pleasure of the Lord lies in the pleasure of the parent. The anger of the Lord lies in the anger of the parent."

Vi alle sammen kender til vigtigheden af at respektere vores forældre, men desværre er de unges attituder over for deres forældre, ikke altid som den skal være. Det nytter ingenting hvis man går rundt og såre sine forældre og så står i bøn hele natten, sandsynligheden for at en sådan tilbedelse bliver accepteret er ikke særlig stor, idet Allahs vrede er over en, hvilket fremgår af overstående hadith.
Der er en tendens blandt unge, selv når de begynder og bevæge sig i den religiøse retning, at de gør Islam til en kamp mellem dem og deres forældre. Det sker typisk fordi de måske møder lidt modstand og så mener de unge pludseligt at deres forældre ikke har forstået islam overhovedet, selvom de er opvokset i islamiske lande, og har modtaget viden om islam lige siden de kunne kommunikere, i modsætning til os.

Det kan godt være de ældre ikke har fået undervisning som sådan, men de har ofte hørt på Ulema i mange år og har fået ting at vide af venner og andre bekendte, så man bør ikke forkaste deres ord bare sådan. I stedet bør man undersøge hvad de har sagt, og ikke opføre sig på en uanstændig måde foran dem. Selv hvis forældrene bliver sure og siger noget der går direkte imod islam, så bør man stadig med respekt og kærlighed svare dem.

Ibn 'Abbas said, "If any Muslim obeys Allah regarding his parents, Allah will open two gates of the Garden for him. If there is only one parent, then one gate will be opened. If one of them is angry, then Allah will not be pleased with him until that parent is pleased with him." He was asked, "Even if they wrong him?" "Even if they wrong him" he replied.

Det er angivet i Koranen, at man ikke engang må sige ”Uff” foran sine forældre, dvs. udvise utilfredshed og respektløshed.
Det der er endnu værre, er de såkaldte islamiske grupper der sørger for at skabe splid mellem de unge og deres forældre, hvilket man hurtigt burde indse, ikke er vejen som Islam belærer os.

Ibn 'Abbas mentioned the words of the Almighty, "When one or both of them reach old age with you, do not say 'Ugh!' to them out of irritation and do not be harsh with them but speak to them with gentleness and generosity. Take them under your wing, out of mercy, with due humility and say: 'Lord, show mercy to them as they did in looking after me when I was small." (17:23-24)
The Words of Allah Almighty: "We have instructed man to honour his parents." (29:8)

Abu Hurayra reported that the Prophet, may Allah bless him and grant him peace, said, "Disgrace! Disgrace! Disgrace!" They said, "Messenger of Allah, who?" He said, "The one who fails his parents or one of them when they are old will enter the Fire."

Det kan godt være ens forældre ikke har læst alverdens bøger, men de har masser af livserfaring som betyder meget. Og bare fordi de ikke kan nævne hadith som støtter deres ord, betyder det ikke at de er forkerte på den. Selvfølgelig er der også de forældre som ikke skelner mellem kultur og islam, de er desværre blindet af kulturens normer og man bør bede Allah om at retlede dem.
Under alle omstændigheder så må vi ikke glemme den ret vores forældre har over os, og vi skal huske på de profetiske beretninger, der er blevet overleveret til os.

I tilfælde af ens forældre er bortgået, så bør man hjælpe dem ved at udføre gode handlinger og videresende belønningen til forældrene.

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: "Når en person dør, afskæres hans handlinger, undtagen tre ting: (1) fortløbende velgørenhed (sadqa jariya), (2) viden som han gavnes ved og en retskaffen søn som beder for ham" (Muslim).

Ibn 'Abbas reported that a man said, "Messenger of Allah, my mother died without a will. Will it help her if I give sadaqa on her behalf?" "Yes," he replied.

Må Allah Den Ophøjede give os tawfiq til at følge Hans Elskede Habibs Sunnah og gør os blandt de succesrige. Amin.

Wa alaykum salaam wa rahmatullah.

Besøge de syge

2009-12-14T07:08:00.003+01:00

Bønnen og dens vigtighed del 5 De seks indre kvaliteter

2009-11-22T23:49:00.003+01:00

Bønnen og dens vigtighed del 4 Bevidstheden og hjertet i bønnen

2009-11-15T16:23:00.008+01:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

I Allāhs navn, Den Særdeles Nådige, Den meget Barmhjertige.

Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.

Dette er en forsættelse af den indre dimension af bønnen og dens vigtighed, og er baseret på Imam Al- Ghazali's meget anerkendte værk Ihya Ulum Al din. Hadithene er ikke nødvendigvis indsat ordret.

Det første vers fra Koranen som imam Ghazali citerer siger, oprethold den rituelle bøn for ihukommelse af mig. Og det her vers, det viser at formålet med bønnen ikke bare er en forpligtelse som Allah har kastet på vores hoved, men formålet med bønnen er at ihukomme Allah, så allerede her kan vi se at bøn i virkeligheden har noget at gøre med hjertet og oprigtighed, og ikke bare de fysiske handlinger, de fysiske handlinger er som kroppen er i forhold til sjælen.

Og i et andet vers siger Allah, vær ikke af dem som er uagtsomme. Imam Ghazali bruger ikke det koranvers til at tale om de mennesker der ikke beder, men det han ligger vægt på er, vær ikke af dem som er uagtsomme i deres bøn. Det der her tales om er khushu.

Det tredje Koranvers han nævner, ”og kom ikke nær bønnen når I er beruset indtil i ved hvad i siger…”(4:43). Det her vers er et af de vers i koranen som i virkeligheden handler om at være fuld, det blev åbenbaret da der ikke var et fuldstændigt forbud mod alkohol. Pointen er og det som imam Ghazali udleder fra det er, at det at være beruset ikke kun betyder at være fuld i den fysiske betydning, men det betyder at man er fuld af bekymringer af denne her verden, eller at man er beruset i kærligheden til denne verden. Imam Ghazali’s pointe i at nævne dette koranvers er, at når vi er i en tilstand hvor vores kærlighed til denne verden, så vil denne distrahere os fra vores bøn. Derfor skal vi sørge for, at vi kommer af med disse distraherende tanker, og stiller os i bøn udelukkende med tanken om at vi står foran Allah.

Der var en person fra salaf som sagde, at (overstående)versets betydning er åbenlyst at det er en advarsel mod de verdslige hengivenheder fordi ordene ”indtil I ved hvad I siger” det er årsagen til hvorfor Allah pålagde forbuddet, det han udleder fra det her er hvor mange bedende er der ikke som selv uden at have drukket stadig ikke ved hvad de siger, og det ødelægger deres bøn. Det som det viser er at Imam Ghazali’s pointe er at lad vær med at bede hvis I ikke kan give bønnen den ret der tilkommer den. Hvis I er distraheret så lad vær med at bede vent til senere, men igen, hvis man ser på det fiqh mæssigt, ville man havde udført sin bøn, men hvis man ønsker noget mere fra sin bøn end bare at få overstået en pligt, så er det her hvad man skal sigte efter.

Profeten(sallalaahu alayhi wasallam) har sagt at den person som udfører to rak’ah uden at blive distraheret af noget som helst verdsligt han får alle sine tidligere synder tilgivet. Og det er ikke en lille ting at profeten(sallalaahu alayhi wasallam) siger det, det er ikke et lille løfte eller falsk garanti som profeten(sallalaahu alayhi wasallam) giver na’adubillah, men dette er udelukkende sandheden. Det viser også hvor svært det i virkeligheden er, faktisk er der mange ting man kan gøre for at få tilgivet alle sine synder, bare det at udføre en ordentlig wudu er nok til få tilgivet de små synder.

Men det at profeten(sallalaahu alayhi wasallam) nævner det med to rak’ah uden at blive distraheret af noget verdsligt, er ikke noget let. Det berettes at der var sahaba(radiallah anhum) som bad hurtigt, med det menes ikke, at de ikke udførte bevægelserne korrekt, det der menes med hurtigt er, at de søgte på passende vis ikke at forlænge bønnen yderligere. De blev spurgt hvorfor de bad så hurtigt i forhold til andre sahaba(radiallah anhum), så svarede de, at de var bange for satans indflydelse, og de ønskede ikke at satan skulle tage noget belønningen væk fra dem, ved at distrahere dem under hans bøn. Det viser at det er en stor ting hvis man kan opnå den koncentration under bønnen, og er noget man burde bede Allah om at tildele én. Hvis man ønsker at opnå sødme i ens bøn, at opnå en sådan koncentration, så kræves det at man stræber for at opnå dette ved at adlyde Allah og Hans elskede sendebud (sallalaahu alayhi wasallam), i med gang såvel som i modgang, i glæde og i sorg.

Den næste hadith han nævner er at Profeten(sallalaahu alayhi wasallam) sagde, Bønnen er ikke andet end ydmyghed og at holde ens hænder frem for Allah og sige ya Allah ya Allah, og den der ikke gør det forfejler. Meningen er, at bønnen ikke bare er nogle bevægelser, bønnen er at præsentere sig selv foran Allah som en ydmyg og ynkelig tjener, der beder, græder og angrer til Allah, fordi det er sådan vi burde ihukomme Allah, men nu om dage snakker vi om Allah og det påvirker ikke vores hjerter, fordi vores hjerter er blevet så beskidte pga. alle de synder vi har begået, at de ikke længere bliver påvirket. Sørgeligt men sandt.

Den næste hadith som imam Ghazali nævner er, at Profeten(sallalaahu alayhi wasallam) sagde, den rituelle bøn(salah) den blev gjort obligatorisk, hajj og Tawaf blev forskrevet, ofring blev indført, alt sammen med det mål at ihukomme Allah. Så hvis dit hjerte er uden ærefrygt og ærbødighed overfor Allah, hvilket er selve hensigten og formålet med bønnen, hvor meget af din ihukommelse af Allah så værd? Det er noget man burde tænke over, når vi udfører bønnen tænker vi fiqh, de firkantede regler, vi tænker ikke over den indre dimension.
Profeten(sallalaahu alayhi wasallam) siger at hvis dit hjerte er uden ærbødighed overfor Allah og det er selve hensigten i bønnen. hvor meget af din ihukommelse af Allas så værd? hvis du ikke føler noget i dit hjerte, hvad er det så værd at du beder til Allah.

Der er en anden hadith hvor profeten(sallalaahu alayhi wasallam) rådgav en person, han sagde når du beder, så bede som en person der siger farvel til sig selv og sine lyster, fordi vedkomne skal til at drage ud på en rejse til Allah. Altså forstil dig, at det er den sidste bøn inden du skal dø og du har ikke andet tilbage. Sådan burde vi bede hver eneste af vores bønner. Det kommer også i Koranen hvor Allah siger, oh menneske du er hårdtarbejdende mod din Herre, så vid du vil møde Ham. Pointen er at vi bestræber efter ting vi ikke burde, som muslim burde man bestræbe efter at møde Allah, det vi skal være opmærksomme på er, hvad er det vi henter og præsentere foran Allah.

Vi skal ikke tænke om hvorvidt vi kommer til at møde Allah, for det vil ske før eller senere, men i stedet tænke over det vi har at præsentere foran Ham.
Når vi beder, tænker vi at vi skal nå at bede 100 nafal, eller nå at læse koranen tre gange i løbet af ramadan, det er selvfølgelig prisværdigt, men det er ikke det som egentlig er formålet. Men formålet er at vi skal ihukomme Allah og være opmærksom på Ham. Men det har vi mistet, nu er vores handlinger som tomme skaller, vi får ikke noget ud af det, vores hjerter bliver ikke påvirket. Det også derfor vi ikke opnår andet end afstand fra Allah, da vi begår synder i massevis men næsten ingen gode og korrekte handlinger.

Det man skal forstå er, at det ikke er nok med at udføre gode handlinger, og tænke nu skal jeg nok opnå nærhed til Allah selvom mit hjerte ikke var med i handlingen og mine tanker svævede omkring denne verden. Forskellen mellem almindelige muslimer og awliyah er, når awliyah udfører deres tilbedelse gør de det ikke for at få det overstået, de har formålet med at have deres indre med, fuld opmærksomhed og bevidsthed, og de prøver så vidt de kan opfylde formålet, og det er sådan de opnår nærhed til Allah. Fordi hvis man ikke beder sådan, vil ens bøn ikke afholde en for de ting der er forkerte. Den bøn som Allah og Profeten(sallalaahu alayhi wasallam) taler om, er den bøn som er oprigtig og virkelig kommer fra hjertet af.

Imam Ghazali stiller et tankevækkende spørgsmål, da bønnen er en hellig forbindelse mellem tjeneren og Allah hvordan kan det så være at man udføre denne her bøn i det man er forsømmelig. Formålet med bønnen er at ihukomme Allah, men man står der og recitere nogle ord, som man ikke forstår?!

Den næste hadith han nævner er svag, men svage hadith kan sagtens bruges i spørgsmål om fortrinligheder, hvilket fremgår af Ijma (konsensus). Det er en beretning fra sayyidina Aisha(radiAllah anha), hun siger at Profeten(sallalaahu alayhi wasallam) plejede at tale med os og vi med ham, men når det blev tid til bøn så var det som om han ikke kendte os, og vi kendte ikke ham, da vi forblev optaget i at erklære herlighed af Allah.
Og det er fordi at Profeten(sallalaahu alayhi wasallam) var i ærefrygt overfor Allah, nu er det tid til bøn, og jeg har ikke noget med verden at gøre længere.

Overvej den sidste beretning Imam Al Ghazali nævner, den er skræmmende, fordi ifølge den beretning er alt vores tilbedelse ikke noget værd. Profeten(sallalaahu alayhi wasallam) sagde at Allah ikke anser en bøn for at være noget værd, hvor en persons hjerte ikke er tilstede, ligesom hans krop er.

Alle de her Koranvers, ahadith og beretninger, de burde fortælle os en meget vigtig ting og det er at, uden khushu er der ikke nogen bøn. Der er en fysisk handling og at vi har opfyldt de fysiske handlinger som er fard for os. Men det Allah har ønsket vi skulle opnå i bønnen, har vi ikke opnået. Hvis vi gerne vil opnå disse ting, så er det khushu vi skal ligge vægt på, så er det bevidstheden og hjertet, og det er de ting som imam Ghazali efterfølgende ligger optil hvordan man kan opnå.

Imam Ghazali, og overvej hans argumentation. Han siger, Allah sagde i Koranen, oprethold bønnen for ihukommelse af mig. Imam Ghazali siger, hvordan kan det være at en person der er uagtsom igennem hele sin bøn, at han er i gang med at ihukomme Allah, det kan ikke lade sig gøre. Og i det Allah siger, hver ikke af dem som er uagtsomme. Så ved vi at en person der beder uden at være opmærksom på Allah, hans bønner er ikke noget værd.

Årsagen til at Allah forbød de folk som var beruset at bede bønnen er(udover skadeligt helbred), at de ikke ved hvad de siger. Så indtil man ikke ved hvad det er man siger, og ikke er opmærksom på sin bøn, så fortjener man på samme måde som de folk der er beruset af alkohol at blive holdt væk fra bønnen, fordi man ikke får noget ud af den. Der er ingen tvivl om at ihukommelse er det vigtigste, men dette sker gennem opmærksomhed fx i bønnen, og dette er i henhold til Allahs ord i Koranen.
Det som leder til perfektion i bønnen er det vi skal være opmærksomme på og arbejde på. Alt de ting der distrahere os væk fra bønnen og fra Allah er fra djævlen.

Må Allah Den Ophøjede give os tawfiq til at udføre bønnen sådan som den bør udføres, og hjælpe os med at være opmærksomme og bevidste i alle vores tilbedelsesgerninger. Amin

Wa alaykum salaam.

Bønnen og dens vigtighed del 3 Sujjud (Knæfald)

2009-10-31T22:32:00.008+01:00

Semesterstart hos IslamAkademiet.dk

2009-10-27T13:37:00.011+01:00

Tilmeldingen er nu åben for vintersemestret 2009 hos IslamAkademiet.dk - Danmarks virtuelle center for islamiske studier.

Denne gang tilbyder IslamAkademiet hele fire kurser GRATIS:
- Introduktion til islamisk troslære
- I Profetens fodspor (Allahs fred og velsignelser være med ham)
- Det helt elementære af den islamiske lære
- Koranens syv oftest reciterede vers

Klik dig ind på kursuskataloget og tilmeld dig nu! Der er begrænsede pladser.

Undervisningen begynder i uge 45.

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Den Allah vil det godt tildeler Han forståelse for religionen« (al-Bukhari).

Det mindste man som muslim kan gøre er, at tilegne sig viden om Allah og Hans Elskede Profet Sallallahu alayhi wa sallam. Hvis man ikke engang kan lytte til noget undervisning fra sit hjem (findes endda på dansk) for Allahs skyld, så burde man virkelig tænke over om man er på vejen der fører til paradiset eller til helvede. Vi har tid til at lære islam i dag men har vi også det imorgen?

[Detaljer om de enkelte kurser kan findes i kursuskataloget på IslamAkademiet.dk]

Vigtigheden af det tilladte (halal).

2009-10-12T18:19:00.004+02:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

Enhver muslim ved eller bør vide, at meningen med livet er opnå Allah Den Ophøjedes tilfredshed. Men for at kunne gøre dette kræver det at man adlyder Allah og Hans Elskede Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham).
Da mange muslimer har kendskab til Islams fem søjler, vil dette indlæg ikke beskæftige sig direkte med dem, men i stedet behandle et emne som også er ligeså nødvendig og som vores dagligdag er præget af, og det er emnet indtagning af det tilladte (halal) og afholde sig fra det forbudte (haram). En muslim er forpligtet til at spise af det tilladte (halal) og dermed forpligtet til at undlade det forbudte (haram). Mange, især unge ved ikke ret meget om vigtigheden af at spise af det tilladte (halal) og det er endnu færre der ved hvad konsekvensen er for at bryde denne lov. Men insha’Allah vil dette korte indlæg give et indblik om emnet.

Det er således berettet af Sayyiduna Abu Hurayra (Allah være tilfreds med ham) som beretter at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Sandelig er Allah Den Ophøjede Ren og accepterer ikke andet end det rene, og sandelig befalede Allah de troende hvad Han befalede sendebudende: Den Ophøjede sagde: Oh I Sendebude! Spis af de rene ting og udfør retskafne handlinger’ og Den Ophøjede sagde: Oh I som tror! Spis af de rene ting af det Vi har tildelt jer’. Derefter nævnte han en mand som rejser langt, er uredt og støvet, og løfter sine hænder op mod himlen: ”Min Herre! Min Herre!”- mens hans føde er forbudt, hans drikke er forbudt, hans klæder er forbudte, og han får ernæring fra det forbudte. Hvorledes skal han få opfyldt (sin bøn)? (Sahih Muslim).

Som det fremgår af den overstående autentiske hadith så har Allah påbudt de troende at spise og drikke fra det rene. Hvis man vil opnå nærhed til Allah, Hans tilfredshed og Hans accept, så kan dette kun se ske udelukkende ved at bruge tilladte og rene midler.

En anden vigtig ting som kommer til udtryk i overstående hadith er, ”At Allah accepterer ikke andet end det rene”. Mange muslimer ofrer store summer penge i Allahs navn og tror de har begået en god handling, og det har de også med mindre de penge stammer fra en ulovlig indkomst. Faktisk er det ikke engang tilladt at give forbudt indkomst til velgørenhed med intention om at få belønning for handlingen.
At spise forbudt mad og drikke, iklæde sig i det forbudte medfører at Allah ikke vil accepterer ens bøn. Anstrengelser for at opnå Allahs tilgivelse og velsignelser er uden betydning hvis man til daglig ikke afholder sig fra det Allah har gjort forbudt.

Dette er hovedreglen, men som muslimer ved vi også at Allah er Den Nådige, Den Barmhjertige og pga. Hans grænseløse Nåde kan Han, hvis Han vil, vælge at tilgive og acceptere en persons bøn og anstrengelser på trods af at denne har gjort sig stærkt ufortjent for dette. Det kan Allah gøre fordi Han er Herren og kan gøre hvad der passer Ham uden at nogen har noget at skulle sige.

En vigtig aqidamæssig note i overstående hadith er, at Allah Den Ophøjede er Ren, og dette skal forstås således, at Allah er Hævet over at blive tilskrevet noget der ikke tilkommer Hans Guddommelighed, såsom fejl, mangler, defekter etc.

Konklusion:

Meningen med livet er at opnå Profetens tilfredshed (Allahs fred og velsignelser være med ham) for derigennem opnå Allahs tilfredshed. Men for at opnå Allahs tilfredshed kræver det først og fremmest at vi søger nærhed mod Allah Den Ophøjede, hvilket gøres ved de forskellige tilbedelseshandlinger i islam og som sker gennem tilladte og rene midler.
Det viser sig altså, at hvis en person vælger at tjene haram penge for derefter bruge nogle af dem til at bygge en moske, den slags vil i princippet ikke blive accepteret med mindre Allah vælger at foretage en undtagelse.

Det er ret simpelt, hvis man ønsker Paradiset, Profetens tilfredshed (Allahs fred og velsignelser være med ham) og dermed Allahs tilfredshed, så kræver det at man gør det sådan som Allah og Hans elskede Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham) har befalet os at gøre, og det er at vi udfører vores tilbedelseshandlinger i en tilstand af renhed, gennem tilladte midler og ved at spise halal. Dermed sagt, hvis en person vælger at spise og drikke haram, så vil risikoen for at Allah forkaster hans tilbedelse ret stor, da Han har advaret imod dette. Så hvis en person omgås med haram i det hele taget, så formindsker denne sine chancer for at opnå Allahs tilfredshed og dermed øger sine risiko for at ende i helvede. I bedste tilfælde kan det, at omgås med halal, sørge for at Jannah bliver wajib for den troende, og i værste fald kan det, at omgås med haram betyde at Jahannum bliver wajib for den troende.

Må Allah Den Ophøjede give os tawfiq til at opnå Hans tilfredshed og hjælpe os med at afholde os fra det forbudte og holde os til det tilladte. Amin

Da vi lever i Danmark så indeholder desværre mange af fødevarene animalske ingredienser uden at vi ved noget om det. Dette sker i form af E-numre som står på varedeklarationen og som muligvis er af animalsk oprindelse. I denne anledning har http://www.islamisk.dk/ lanceret et projekt hvor de undersøger kendte madvarer, medicin, drikkevarer og andre produkter. Man kan læse mere om det her: http://islamisk.dk/default.asp?side=enumre.

Må Allah belønne de ansvarlige for deres arbejde.

Wa alaykum salaam.

Hvad er al-Nafs al-iman og al-Iman al Kamil?

2009-10-04T05:08:00.005+02:00

Den Nådefulde

2009-09-26T14:05:00.005+02:00

Laylatul Qadr - The Night of Destiny

2009-09-09T18:15:00.007+02:00

Hvad er Bid'a og hvad er dens regler?

2009-08-27T15:14:00.006+02:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

I Allah’s navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

Vi lever i en tid, hvor mange uskyldige muslimer bliver angrebet af andre såkaldte muslimer, ikke med vold men verbalt. Ikke nok med at satan prøver på at holde os væk fra Profetens Sunnah(Allah’s fred og velsignelser være med ham), men så vælger nogle såkaldte muslimer at angribe Allahs slaver, og kalde hver eneste af vores handlinger for bidah (innovation), især hvis man prøver at ophøje og udvise respekt for Profeten (Allah’s fred og velsignelser være med ham). Det er sørgeligt at et så stort ord som bidah(innovation) bliver anvendt som hverdags sprog for visse mennesker, og bliver brugt om alt og alle, hvilket tydeligvis viser at disse ikke engang selv har forstået begrebet.

Da vi desværre befinder os i en sådan verden, hvor islam bliver angrebet fra alle sider, er det vigtigt for os at vi først og fremmest selv forstår begrebet og som det næste er i stand til at forsvare ahal al sunnah wal jamah standpunkter, og forhåbentlig klargør denne ydmygende artikel begrebet bidah.

Bid’a betyder innovation, og når man taler om en bid’a handling så betyder det, at det er en handling som ikke er bevist ud fra Koranen og Sunnah. Dog betyder det ikke at enhver bid’a ikke er tilladt. Desværre er det sådan i dag, at muslimerne gang på gang bliver angrebet fra andre såkaldte muslimer som stempler andre muslimer for værende mushrik eller bidatti. Det er virkelig sørgeligt at muslimerne ikke kan praktisere deres fulde tro og handle sådan som Sahaba, tabi’un og andre retskaffende ulema har gjort gennem tiden, men i stedet skal angribes og nedgøres og kaldes for helvedes mennesker. Men Alhamdulillah, så ved vi at Sahaba og andre fra Salaf var retskaffende folk og insha’Allah vil få paradiset. Vi begynder med at se på nogle udtalelser om bid’a:

Først og fremmest er der det typiske bevis som såkaldte muslimer bruger for at ”bevise” at enhver bid’a sørger for man ender i helvede. Profeten (Allah’s fred og velsignelser være med ham) sagde:

”Enhver innovation er vildledelse, og enhver vildledelse fører til helvede”

Overstående hadith skal forstås i rette kontekst, hvilket er, enhver innovation som går imod Sunnah og især aqida er vildledelse. Ellers vil det betyde at Sahaba na’adubillah har udført bid’a og største delen af muslimer i dagens verden udfører bid’a konstant ved at anvende teknologi, computer og køre rundt i biler, motorcykler osv. Og alt dette vil resultere i man vil ende i helvede na’adubillah.

Et bevis på at Profeten (Allah’s fred og velsignelser være med ham) ikke mente bogstavelig talt enhver innovation i generelt er: Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) har sagt:

»Den der introducerer en god sædvane i islam, han vil få dens belønning såvel som belønningen af enhver der handler i henhold til den efter ham, uden at deres belønning vil blive formindsket i det mindste. Den der introducerer en dårlig sædvane i islam, han vil bære dens byrde og byrden af enhver der handler i henhold til den efter ham, uden at deres synd vil blive formindsket i det mindste«(Sahih Muslim, kitabal-‘ilm).

At definere bid’a som værende god og dårlig er ikke noget nutidens Ulema har fundet på, men at definere bid’a for god og dårlig er noget der er bevist fra nogle af de største Ulema fra Salaf.

Fx sagde Imam al-Shafi‘i(Allah være ham nådig):

»Innovation er af to slags: Prisværdig og fordømmelig. Det, der stemmer i overens med Sunna er prisværdigt og det, der ikke stemmer i overens med den er fordømmeligt«

Et andet sted sagde Imam al-Shafi‘i(Allah være ham nådig):

»Nye handlinger er af to slags: En ny handling som går imod Bogen, Sunna, overlevering eller konsensus, og dette er en innovation af vildledelse, og en god ny handling som ikke går imod nogen af disse, og dette er en god ny handling som ikke er fordømmelig.«

Hvis en person kommer med en innovation i islam som er i overensstemmelse med Koranen og Sunnah så er dette per definition tilladt, og hvis ikke, så er handlingen ikke tilladt. Når man skal vurdere hvorvidt en bid’a er god eller dårlig, så kan man se på to ting:

1. Indeholder handlingen noget haram eller noget som Profeten (Allah’s fred og velsignelser være med ham) fx har udtrykt sin utilfredshed ved.

2. Hvis punkt 1. IKKE er opfyldt, dvs. handlingen er god nok, så skal man se på, om hvis man ved at udføre denne handling går glip af en handling som man er forpligtet til, hvis ikke så er denne bid’a i orden.

Det at fejre mawlid er ikke en bid’a som bevist fra hadith osv. Men fx at skære kage og dele ud til folk under mawlid osv., er en bid’a. Nu skal vi se på om handlingen indeholder noget som ikke er tilladt, og det gør handlingen ikke da der ikke er noget forbud imod det. Dernæst så skal vi se på, om vi ved at udføre denne handling går glip af noget vi er forpligtet til fx en fard bøn.
Hvis det at spise kagen medfører at folk ikke kan bede fard bønnen, så er denne bid’a ikke tilladt og hvis de sagtens kan bede fard bønnen og opfylde de øvrige forpligtigelser de er pålagt, så er bid’aen i orden.
Hvis denne bid’a får folk til at komme og høre på Ulema’s lærerrige taler, for derefter at få kage, så kan dette betegnes som en god bid’a.

Innovation (Bid’a) Inddeles i fem kategorier:

Nødvendig (Wajib):

- Eksempel: Samling af beviserne af de lærde inden for islamisk tro (mutakallimin) for at gendrive kættere og afvigere o.l.
- Andet eksempel: Samling af Koranen i bogform i Sayyiduna Abu Bakr’s tid (Må Allah forøge hans rang)

Anbefalet (Mandub):

- Eksempel: Udarbejdelse af værker inden for lærdom, bygning af skoler og hospicer o.l.
- Et andet eksempel: At oversætte sunni-værker til andre sprog så som Dansk og engelsk så de muslimer i vesten ikke kan arabisk. Kan få gavnlig islamisk viden og dermed redde deres aqida og holde fast i Ahla Sunnah wal jam’a.

Tilladt (Mubah):

- Eksempel: At have tøj på som er fra andre kulturer så længe det opfylde det islamiske krav om tildækning af awra.

Forhadt (makruh):

- Eksempel: Forkortelser så som fvmh pbuh frem for Sallallahu alayhi wa sallam eller Allah’s fred og velsignelser være med ham.
- Et andet eksempel: Besmykkelse i moskéer o.l. af sådan type og grad at det er meget forstyrrende i bønnen

Forbudt (haram):

- Eksempel: At opdigte noget og så gøre det obligatorisk eller nødvendigt at tro på eller handle i henhold til, f.eks. at tilskrive Allah en krop (na‘udhubi Llah).
- Et andet eksempel: Gå imod muslimernes Jam’a og oprette sin egen sekt ved at medtage og undlade visse ting i sunni aqida.

Som det fremgår af overstående eksempler og beviser, så kan det konkluderes at enhver bid’a ikke er dårlig, tværtimod kan en bid’a i visse tilfælde være nødvendig. Derudover viser det også, at brug af udtalelsen som mange uvidende mennesker bruger ”At Profeten (Allah’s fred og velsignelser være med ham) har aldrig gjort sådan… (ergo er det en bid’a)” ikke er et bevis på noget som helst. Faktisk kan man ikke engang påstå at en handling ikke er Sunnah hvis Profeten (Allah’s fred og velsignelser være med ham) ikke har udført den, for det kan være at nogen af de, retledede kaliffer har udført handlingen, og som vi ved fra andre hadith så er de retledede kaliffers sunnah også en del af Profetens Sunnah (Allah’s fred og velsignelser være med ham).

I Hanafi lovskolen er der et princip om, at alting er som udgangspunkt tilladte, med mindre et forbud er bevist fra Koranen eller Sunnah, så hvis nogen påstår at en bestemt handling er en haram bid’a, så skal denne person selv kunne komme med beviser om hvorfor handlingen er haram og ikke den anklagede person. Bevisbyrden ligger på anklageren.

Må Allah tildele os forståelsen af Islam og retlede de vildledte.

Wa alaykum salaam wa rahmatullah

Overstående materiale er baseret på notater fra undervisningen (Kursus HA01) udbudt af IslamAkademiet.dk

Ramadan og Dens Vigtighed.

2009-08-20T10:50:00.003+02:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

I Allah’s navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.

Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.

Den hellige måned Ramadan er lige om hjørnet, der er ikke længe til at vi skal i gang med fasten og at tarawih bønnen bliver bedt i moskeerne. Men hvad betyder denne hellige måned for os, skal vi kun afholde os fra mad og drikkelse fra daggry til solnedgang, eller ligger der mere i dette? desværre er der færre og færre mennesker der faster, nu når Ramadanen befinder sig i sommertiden, og hvis man endelig faster, er der mange som bruger aftentimerne foran TV’et og følger med alle de shows og serier, som udelukkende bliver vist i Ramadan, i stedet for at bruge de dyrebare timer i tilbedelse.

Hadtih: Profeten talte til os, og det var den sidste nat i sha’ban. Han sagde: Oh mennesker, sandelig er der kommet en storslået måned til jer, en velsignet måned. En måned hvori der er en nat som er bedre end tusinde måneder. Allah har gjort faste i denne måned obligatorisk og har gjort det frivilligt at stå i bøn i den. Og den der nærmer sig Allah ved en frivillig handling i denne måned er som en der udfører en obligatorisk handling i enhver anden måned.

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Allah har sagt: Enhver af et menneskes handlinger er for ham selv, undtagen fasten, for den er for Mig og Jeg vil Selv belønne for den (dvs. så meget som Han end vil).

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Sandelig er fasten blot et skjold, ved hvilken mennesket søger beskyttelse fra Ilden.

Allah’s Sendebud (Allah’s fred og velsignelser være med ham) sagde: ”Den der på grund af tro og for (at opnå) belønning faster i Ramadanen får tilgivet alle sine tidligere synder.”(Al-Bukhari, Muslim)

Som det fremgår af overstående hadith, så kan vi forhåbentlig indse hvor ophøjet og en storslået gerning det er at faste i Ramadan måneden, og hvor meget belønning mon Allah ikke har lagt i frivillig tilbedelse. Man burde derfor udføre flere gode handlinger i Ramadan, for belønningen for ekstra gode handlinger udført i den hellige måned, svarer til obligatorisk handlinger udført udenfor Ramadan. Man har meget mere energi til at udføre gode handlinger i denne måned, i forhold til andre tidspunkter, det skyldes at sjælen er doven med hensyn til gode handlinger, hindres af sult og tørst, Satanerne som hindrer sjælene, lænkes, og portene til ilden lukkes, og portene til Paradiset åbnes.

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Når Ramadan måneden indtræder, åbnes dørene for Himlen. (I en anden beretning: Dørene for Paradis åbnes, dørene til Helvede bliver låst og satanerne bliver lagt i lænker).

I denne hellige måned, burde vi udelukkende arbejde for det hinsides, og kun have noget med det verdslige at gøre, når det er yderst nødvendigt. Det kan være svært, men vi burde dog forsøge at planlægge vores liv efter Ramadan, og ikke omvendt, så vi har tid til at bede de fem bønner, og udfører andre former for tilbedelse og sørge for vores intention er den rette, og være gudfrygtige samt oprigtige når vi stiller os på bedetæppet og henvender os til Allah. Man må aldrig glemme denne måneds betydning for vores liv, vi skal derfor sørge for at søge Allahs tilgivelse hver eneste nat i denne hellige måned for sandelig er Allah den barmhjertige og nådefulde, og hvem kan garantere vi opleve endnu en Ramadan.

Meningen er ikke at man skal gå fuldstændig amok med sine handlinger, og ligeså snart Ramadan er forbi, er man den samme person som man var før Ramadan, der ikke kan finde tid til sine fem obligatoriske bønner. Meningen er at vi efter Ramadan, inshaAllah har mere islam i vores liv, og vi føler vi har ændret os i den rigtige retning. Det er et tegn på at Ramadan har gavnet ens liv, og må det med Allah’s vilje forblive en permanent ændring.

Fasten indeholder mange aspekter, det gælder ikke kun om at afholde sig fra mad og drikke, men at hele kroppen skal afholde sig fra at begå synder, mens man faster. Først og fremmest skal man sørge for at få bedt de fem daglige bønner, derefter skal man lære at kontrollere sine fem sanser, fra at begå synder. Eksempler på dette kan være; lyve, bagtale, tale grimt, se noget forkert og afholde alle andre legeme fra synder. Det kan være svært i et vestlig samfund, men vi burde alle stræbe efter den perfekte faste.

Mange af os har enten skole eller arbejde, og det kan derfor være svært, at finde tid til de ekstra gode handlinger i Ramadan, men faktisk betragtes at søge viden, og arbejde som en form for tilbedelse, hvis ens intention er at søge Allah’s tilfredshed. Udover det bruger vi meget tid på transport, og for at udnytte tiden, kan man have en mp3-afspiller med Koranen, for hvad er bedre end at høre Allah’s ord, i denne hellige måned.
Målet er, at vi konstant ihukommer Allah, der er mange forskellige måder at gøre det, og burde derfor vælge det som er mest praktisk i ens dagligdag.

The Messenger of God, may blessings and peace be upon him, said: ‘Five things break a man’s Fast: lying, backbiting, scandalmongering, perjury and a lustful gaze.’

The Prophet, on him be peace, said: ‘Fasting is a shield; so when one of you is Fasting he should not use foul or foolish talk. If someone attacks him or insults him, let him say: “I am Fasting, I am Fasting!’”(al-Bukhari, Muslim)

Man skal bryde fasten lige så snart man er sikker på solen er gået ned. Bespis de mennesker der faster ved solnedgangen, selv hvis det kun er med få dadler og et glas vand. For den som bespiser en fastende når fasten skal brydes, får lige så meget belønning som den han bespiser, uden det skader den fastendes belønning. Stræb ikke efter at bryde din eller andres faste, med mindre maden er tilladt. Det med at folk vælger at bryde fasten med mad som ikke er tilladt selvom de er klar over det, er en hån imod fasten og alt det som denne hellige måned betyder, det kan sammenlignes med en person som bygger et slot, men samtidig nedriver han en hel by.

The Prophet, on him be peace, said: ’How many of those who Fast get nothing from it but hunger and thirst!’(al-Nasa’i, Ibn Maja)

Ovenstående beretning omtaler dem som bryder deres faste med ikke tilladt mad. Nogle Ulema mener at den referer til dem som afholder sig fra tilladt mad, men bryder deres ved at bagtale. Andre anser den for at være en hentydning til dem som ikke beskytter deres organer mod synder.

Desværre er det blevet meget normalt, at når fasten skal brydes, serveres der elleve forskellige retter, og nogle af dem bliver kun serveret i Ramadan, og ikke nok med det, vælger mange af os at indtage meget mere mad, end hvad vi ville havde gjort på en almindelig dag. Det nytter ikke at vi står midt i tarawih bønnen, og dårlig nok kan stå i fyrre minutter, fordi vi valgte at proppe os selv med mad.

Formålet med fasten, er at vi skal mærke sulten og samtidig svække vores lyster overfor det verdslige, og man burde ikke bruge dagtimerne på søvn, men i stedet være vågen så man kan mærke sulten og tørsten, som forhåbentlig vil rense vores beskidte hjerter. Derudover burde vi også sætte tid af til at læse den hellige Koran hver dag, selvom vi kun har tid til at læse i femten minutter, da Allahs ord blev nedsendt i denne hellige måned.

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Sandelig er der en dør i Paradis som kaldes al Rayyan. Via den vil de fastende træde ind på dommedagen. Det vil blive sagt: Hvor er de fastende? Ingen andre end dem vil træde ind igennem den. Og når de er trådt ind igennem den vil den blive låst og ingen andre vil træde ind igennem den igen.

Fasten I den kommende hellige måned Ramadan, er blevet gjort obligatorisk for os. Men det burde ikke begrænse fasten til denne ene måned om året, vi burde i stedet gøre det til en vane at faste nogle bestemte dage i løbet af året, så kroppen vænnes til denne ophøjet handling. Det er anbefalet at faste mandag og torsdag, da det er på disse dage vores handlinger bliver præsenteret for Allah, og paradiset porte er åbne, og man burde især søge tilgivelse i disse to dage. Vores elskede Profet(Allah’s fred og velsignelser være med ham) blev født på en madag, og Han modtog Koranens første åbenbaring på en mandag. Fasten kan være svær at gennemføre men Allah har lovet os en særlig belønning.

The Messenger of God, may blessings and peace be upon him, said: ’God the Exalted has said: ”All good deeds of the son of Adam are multiplied ten to seven hundredfold, except fasting, for it is Mine, and I shall reward a man for it, for he has left his appetite, his food and drink for my sake!”’

Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) besteg sin talerstol og sagde: Amin. Amin. Amin. Det blev spurgt: Oh Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), da Du besteg talerstolen sagde du Amin. Amin. Amin? Han svarede: Sandelig kom Jibril (fred være med ham) til mig og sagde: Den der oplever ramadanmåneden men ikke formår at opnå tilgivelse, og træder ind i Helvede, må Allah gøre ham fjern. Sig Amin. Så sagde jeg Amin. Og den der oplever sine forældre eller en af dem og ikke formår at gøre dem tilfreds og dør og træder ind i Helvede, må Allah gøre ham fjern. Sig Amin. Så sagde jeg Amin. Og den hos hvem du nævnes og han ikke sender velsignelser på dig og så dør og kommer i Helvede, må Allah gøre ham fjern. Sig Amin. Så sagde jeg Amin.

Uanset hvad man udfører i Ramadan måneden af tilbedelse, så burde man under alle omstændigheder gøre tawba og opnå Allahs tilgivelse. Allahs barmhjertighed er i al almindelighed virkelig stor, men i Ramadan måneden er den ekstra særlig og det derfor Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde amin til Jibrils udsagn i overstående hadith.

Vi skal huske på, at det er vores aqida, at hvis en muslim oprigtigt gøre tawba og spørger Allah om tilgivelse, så er denne person tilgivet for de synder muslimen nu gjorde tawba for. Derfor uanset om ens synder når til himlens top, eller er større end hele havet, så er der stadig intet større end Allahs barmhjertighed og derfor er det heller ikke tilladt at have mistro til denne.

Jeg beder til Allah, at Han den Ophøjet, gør os standhaftig i udførelsen af vores daglige faste, og hjælper os med at udføre den med perfektion. Og må Han Den Ophøjede, tilgive alle muslimerne og retlede hele menneskeheden. Ameen.

Wa alaykum salaam wa rahmatullah wa barakatuh

Belønningen for at memorere 40 Hadith

2009-08-15T16:40:00.004+02:00

Kort om Hadith; Hvad er hadith, hvor vigtige er de og hvorfor?

2009-08-05T00:14:00.004+02:00

Bønnen og dens vigtighed. Del 2. Tadeel- De forskellige handlinger under bønnen.

2009-07-28T22:07:00.006+02:00

Bønnen og dens vigtighed. Del 1.

2009-07-13T16:15:00.007+02:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.

Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.

Vi har alle hørt så meget om at en muslim bør vægte sine fem daglige bønner mere end alt andet, da det er en af de vigtigste søjler i islam. Men hvad er det der er så specielt ved den rituelle bøn? Hvilke udtalelser er Profeten (Allah’s fred og velsignelser være med ham) kommet med siden bønnen betragtes for at være så afgørende? Mange ulema har skrevet om emnet, men hvad man finder i Imam Al-Ghazali’s rahimahullah meget geniale og anerkendte værk Ihya Ulum Al-din, er noget helt særligt. Vi vil følgende se på nogle hadith vedr. bønnen fra Ihya Ulum al-Din under kapitlet om bønnen.

Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) sagde : Det der adskiller os fra hyklerne/munafiqeen er vores overværelse af nat (isha) og morgen (fajr) bønnen. Begge som de forsømmer.

Grunden til at Imam Al-Ghazali nævner overstående hadith, er for at fremhæve hvor vigtig Isha og Fajr bønnerne egentlig er. De øvrige bønner er ligeså vigtige, men hvorfor så lige nævne disse to?
Årsagen til dette er, at de to bønner udføres på et tidspunkt hvor man ofte er alene eller andre ikke kan se én. Selvfølgelig er der også folk som udfører bønnen i Jam’a som er mere belønningsværdigt og i bestemte tilfælde nødvendigt (wajib), men for mennesker som os i vesten, fx Danmark er det ikke altid tilfældet. Mange af os beder de to bønner hjemme, og for manges vedkommende, alene. Det er denne situation Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) og Imam Al-Ghazali angiver her, nemlig en person som udfører bønnen alene for Allah’s skyld og ikke for at vise sig overfor andre. Dette er også en måde at tjekke sig selv på, opfører vi os som en muslim? Er vi dét vi påstår vi er? Eller er vi nogle hyklere som kun vil vise andre hvor ”gode” vi egentlig er?
Hvor mange af os gider bede Isha når vi lige har været på 10 timers vagt? Hvorfor stå op kl. 03 om natten, for at bede Fajr? Når man måske skal på arbejde 1½ time efter?

Det er en af årsagerne til at vores elskede Profet (Allah's fred og velsignelser være med ham) nævner de to bønner, så vi kan opgøre med os selv, stille os selv til regnskab, om hvorvidt, vi udfører ibadah (tilbedelse) udelukkende for Allah’s skyld. Hvis man fx er i moskeen til Isha, uanset hvor træt man er, vil man udføre bønnen fordi ”hvad vil folk sige”, hvis man bare sidder og slapper af? Men når man er hjemme og ligger i sin dejlige varme seng, og satan prøver at forhindre én i at bede, dér ligger prøvelsen. Her kan man blandt andet se om éns tilbedelse udelukkende er for Allah’s skyld eller er det (også) for andre.

Den næste hadith imam Al- Ghazali nævner, er hvor Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) sagde : ”Den der møder Allah subhanu t’ala og han har været forsømmende i sine bønner, dvs. de fem daglige obligatoriske bønner, så vil Allah ikke se på nogen af hans andre gode gerninger”.

Der er mange mennesker som i dagens verden taler om store emner, fx vi skal oprette khilafah og vi skal ændre verden. Men det Allah ønsker først og fremmest fra mennesket er opretholdelsen af bønnen. Det er lidt ligesom hvis man skal bygge et hus, så begynder man ikke med taget, men med fundamentet. En person som ikke har kendskab til hvordan man skal udføre bønnen, hvordan man skal udføre wudu, faste og aldrig har praktiseret dette, for sådan en person nytter det ikke at tale stort, og udføre forskellige frivillige handlinger. Fx at personen udfører 100 rakah frivillige bønner (nafl) på Laylat ul-Qadr, dette vil ikke gavne ham, eftersom Allah ikke har brug for nafl bønnerne. Allah har heller ikke brug for fard bønnerne, men dem har Han pålagt os, som en prøvelse. Han har skabt os for at teste os, da Han siger i Surah al-mulk (67:2),
"Han er Den, Der skabte død og liv, for at prøve jer i hvem af jer der er bedst hvad angår handlinger".

Vi er blevet skabt for at tilbede Allah, det er det første, hvilket vi gør på bedste vis gennem bønnen. Har man ikke det i orden, så kan alt andet være lige meget, om man så har bygget flere moskeer, gjort mange andre store ting osv. Det kan godt være at folk siger wow, og omtaler én for værende en rigtig god person, men det vil ikke gavne én i det hinsides. Det er ikke hvad Allah ser på, Allah ser først og fremmest på, om mennesket har adlydt Ham, alt andet kommer bagefter. Derfor er det ekstrem vigtigt at man opretholder de fem daglige bønner.

I en anden hadith bliver Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) spurgt: ”Hvad er den bedste handling? Hvortil Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) at udføre bønnen i dens rette tid”. (Bukhari & Muslim)

Hvis man ser nærmere på overstående hadith, så kan man se hvad der først og fremmest kræves, og hvor lidt der egentlig kræves af den enkelte muslim. Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) befalede os ikke til at løse al verdens problemstillinger, eller at oprette khilafa som nogle unge børn mener, for værende det vigtigste i islam. Nej, det mest velsete i Allah’s syn er udførelse af bønnen i dens rette tid, og så er der nogle mennesker der måske tænker, ”jamen jeg gavner kun mig selv jo, og ikke andre”. Men Bønnen er lige præcis hvad forskellen er mellem os og de andre ikke-muslimer, eller de ”gode” mennesker som har givet millioner til velgørenhed. Bønnen er simpelthen grundlaget for vores islam, og uden den, kan en muslim aldrig være en oprigtig muslim. Selvfølgelig skal man også udføre andre gode handlinger såsom velgørenhed osv. men det kommer efter bønnen.

For at komme tæt på Allah’s barmhjertighed, Allah’s nåde, for at opnå nærhed til Allah, så skal man følge de få forpligtelser i islam. Det er dét Awliya gjorde, de opretholdte islam, og selvfølgelig udførte nogle andre store ting, udover de grundlæggende. Fx Imam Abu Hanifa rahimahullah, han er kendt for sin Fiqh, men han kunne fx finde på at stå i bøn hele natten. Og hvorfor om natten? Fordi på det tidspunkt kunne ingen andre se ham end Allah, og dermed var det udelukkende for Allah skyld. Det er hvad Allah elsker, når man udfører gode handlinger kun og kun for Allah’s skyld og ikke for at vise andre hvor ”god” man er som muslim. Man kan også se på Profetens (Allah's fred og velsignelser være med ham) ibadah, Han (Allah's fred og velsignelser være med ham) stod i bøn indtil Hans (Allah's fred og velsignelser være med ham) fødder sprættede op.
(SubhanAllah, tænk over hvor ophøjet det ”sted”, det stykke jord må være, hvor Profetens (Allah's fred og velsignelser være med ham) smukke fødder har stået i så lang tid.)

Men desværre betragter folk bønnen for en lille handling/gymnastik, noget der bare hurtigt skal overstås. Men det burde være klart ud fra de nævnte hadith, hvor vigtig bønnen egentlig er, og opretholder man ikke den, kan alle de andre handlinger være ligegyldige.

Den næste hadith Imam Al Ghazali nævner, er hvor Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) sagde ” Den der opretholder de fem bønner med perfektion i sin renhed (wudu), og udføre dem på deres rette tidspunkter, for ham vil de være et lys og et bevis på dommedagen. Men den der forsømmer dem, vil blive genopvækket med Faraun og Haman”.

Som de fleste muslimer nok ved, så var Faraun ikke ligefrem den bedste person i verden. Tværtimod, så var han så arrogant og hovmodig, at selv efter at have set utallige mirakler fra Sayyiduna Musa (fred være med ham) påstod han, at han var den mest ophøjede gud na’audubillah. (Haman var Faraun’s højre hånd). Det er disse mennesker Allah siger vi vil blive genopvækket med, hvis vi forsømmer vores bøn. For lige at klargøre, så var disse mennesker kendt for deres åbenlyse Kufr, zulm, uretfærdig og meget andet negativitet. Hvis man tænker over det, så bliver det at ikke udføre bønnen sammenstillet med de gerninger Faraun og Haman udførte. Må Allah beskytte os fra den slags, og genopvække os blandt Profeterne (Allah's fred være med dem alle)

I en anden hadith som Imam Al Ghazali nævner, siger Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) : ”Nøglen til Jannah er salah/bønnen”.

Overstående hadith udtrykker klart Bønnens vigtighed, og fremhæver endda hvor tæt forbundet bønnen er til succes, til Jannah. Men bønnen frembringer ikke én nødvendigvis til døren, men den skal bruges til at åbne døren. Som tidligere nævnt, så kan det godt være at man udføre alverdens gode handlinger, som bringer en til paradisets dør, men hvis man ikke har nøglen til at gå ind, så har man ikke ligefrem opnået særlig meget. Altså, skal de andre få forpligtigelser også være i orden. Har man bedt sine bønner, så vil man insha’Allah have nøglen til Jannah på dommedagen.

Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) sagde : Efter vidnesbyrdet, så har Allah ikke pålagt sin skabelse en pligt, som er Ham mere elsket end Bønnen.

Som alle nok ved, så er Shahada (Trosbekendelsen) den første søjle i islam, og derefter kommer bønnen. Hvilket er logisk nok, fordi hvis man ikke er muslim, så har bønnen ikke nogen værdi. Man skal altså først bevidne at Allah er en, og Profeten Muhammad (Allah's fred og velsignelser være med ham) er Allah’s sidste sendebud. Derfor siges det også, at bønnen er den første søjle i islam, da Shahada bringer én ind i islam, mens bønnen er den første praktiske handling i islam.

Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) sagde : Og havde der været noget mere elsket hos Allah end bønnen, så havde Allah gjort det til englenes tilbedelse.

Som det er nu, så er nogle engle i Qayam, andre i ruku, i sujjud osv. Altså de forskellige stillinger vi gennemgår under bønnen. Faktisk er der nogle engle, som siden sin skabelse ikke har lavet andet end ruku, sujjud osv. Hvis man tænker over det, så er engler meget ophøjet væsner, men har kun fået muligheden for at udføre en bestemt type handling i bønnen. Men os mennesker, vi har fået muligheden og evnen til at udføre alle handlingerne i bønnen, hvilket ikke er mindre end en stor gave og velsignelse. Vi kan bare ikke finde ud af at værdsætte bønnen.

I en hadith siger Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham): Den der undlader en bøn med vilje er vantro/kafir. Sahih Bukhari/Muslim

Til den overstående hadith kommenterer Imam Al Ghazali, at overstående hadith skal forstås som at man ”nærmest” har mistet sin tro. Endvidere siger Imam Al Ghazali, at Iman er ligesom en knude, og hvis en person med vilje undlader at bede, så er det ligesom at Iman’s knude er blevet løsnet. Altså skal der ikke ret meget yderligere til før éns Iman er væk. Det samme skal der forstås ved haditen hvor Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) siger : ”Bønnen er religionens søjle, og den der forlader den kan vente religionens fald”.

Man er simpelthen på grænsen til at blive kafir, og hvad menes der så med grænsen? Det er ligesom hvis fx en person fx skal et sted hen, og personen 1% væk fra sin destination, så vil man sige at personen er nået frem, selvom han ikke er trådt ind af porten endnu, men er få meter væk.
Faktisk har nogle ulema den holdning, at man bliver kafir ved at forsømme bønnen med vilje, og skal gentage shahada. Det viser hvor slem og kriminel en handling det er, at forsømme bønnen med vilje, men det er en synd vi alle konstant begår. Selv satan undlod ikke at gøre sujjud/knæfald til Allah, han nægtede at gå i knæfald til Sayyiduna Adam (Fred være med ham) en enkel gang, hvilket medførte hans tab. Allah siger hele tiden i Koranen, udføre bønnen, men hvad gør vi? Man kan så stille sig selv spørgsmålet, er vi bedre end satan? Han afviste en gang at gøre knæfald, vi gør det hele tiden, og vi kalder os selv muslimer… Som tidligere nævnt skal man lige huske på, at Allah ikke har brug for vores bønner, men vi selv har brug for dem. Udover at det Allah’s befaling, skal vi så ikke også sige tak til Allah for alle de ting Han har tildelt os? En sund krop, mad og drikke, tag over hovedet, tøj og millioner af andre ting. En af de bedste måder at udvise taknemmelighed overfor Allah på, er ved at adlyde Ham, og især ved at gøre det Allah bedst kan lide, hvilket er at udføre bønnen.

I en anden hadith siger Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) : ”Den der opgiver en bøn med vilje, den person ophører med at være under Muhammads (Allah's fred og velsignelser være med ham) ansvar”.

Vi kender alle sammen vores ’amal, og ved hvor små de er, i forhold til vores bjerge af synder. Ingen kan påstå, at denne har så store ’amal at Profetens (Allah's fred og velsignelser være med ham) forbøn for ham er unødvendig. Na’adubillah. For folk som os har den mindste chance for at komme i paradiset, så er Profetens forbøn (Allah's fred og velsignelser være med ham) absolut nødvendig.
Men hvor uheldig vil den sjæl være, for hvem Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) ikke vil gå i forbøn for. Undladelse af bønnen er en af de forbrydelser, som bevirker til, at vi går glip af Profetens (Allah's fred og velsignelser være med ham) forbøn. Man kan stille sig selv det store spørgsmål, Hvis Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) ikke går i forbøn for os, hvem vil så? Alle vil nægte at hjælpe og vender deres ryg til os, folk kommer og kræver deres ret, tager vores belønninger fra os, selv profeterne vil sige de ikke kan hjælpe os den dag. Men vores mester, Profeten Muhammad (Allah's fred og velsignelser være med ham) vil være den eneste, som vil hjælpe folk i sin ummah.

Allah siger i Koran : وَمَآ أَرۡسَلۡنَـٰكَ إِلَّا رَحۡمَةً۬ لِّلۡعَـٰلَمِينَ
”Og Vi har ikke sendt dig som andet end en nåde for universet"(21:107).

Det bemærkelses værdige i overstående vers er, at Allah siger ikke at ”vi har sendt dig som en nåde”, men at ” vi har ikke sendt dig som andet end en Nåde. Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham) er 100% Nåde, Barmhjertighed. Hvis man vil se Allah’s Nåde, Hans barmhjertighed i fysisk manifestation, så er det Profeten (Allah's fred og velsignelser være med ham). Og det er Ham som siger (Allah's fred og velsignelser være med ham), at udfører I ikke bønnen så er I ikke mit ansvar. Men hvis man bestræber sig efter at opnå Allah’s tilfredshed, og opfylder de få obligatoriske forpligtigelser, så skal det Insha’Allah med Profetens forbøn nok gå (Allah's fred og velsignelser være med ham). Men gider man ikke af dovenskab, så kommer man også til at bøde for det.

For lige at klargøre, så var det ikke almindelig ulema som havde studeret i syv år, der havde standpunktet om at man bliver kafir ved at forsømme bønnen med vilje. Nej, det har været nogle af de største ulema gennem tiderne, fx var der mindst seks Sahaba, Imam Ahmad bin Hanbal (Må Allah være tilfreds med dem alle) af den holdning at man blev kafir ved forsømmelse af bønnen med vilje. Iflg. Imam Shafi (Må Allah være tilfreds med ham) så måtte en muslim ikke blive begravet på en muslimsk gravplads og ej skulle der bedes janaza for ham, hvis han ikke bedte.

Sayyiduna Abu Bakr Al-Siddiq radi Allah anhu plejede at sige, at når det er tid til bøn, så stå op og sluk for den ild, som I har tændt for jer selv i helvedet. Vi er alle mennesker og begår konstant synder og andre fejl, og på den måde så tænder vi ilden for os selv i helvedet. Men ved at udføre bønnen, så slukker vi for ilden, og pga. de vedvarende synder skal vi blive ved med at bede for at holde ilden slukket.

En ting man skal huske når man lige har begået en synd, er at den ikke bliver nedskrevet af englene med det samme. Allah subhanahu t’ala giver os tid til at angre, at gøre tawba. Det er kun Allah’s barmhjertighed, at Han giver os muligheden til at sige undskyld, Han kunne også bare vælge at få synderne nedskrevet med det samme efter vi havde begået dem, men nej. Han giver os tid til at angre, men det er så en anden side af sagen, at vi aldrig gør brug af overstående mulighed. Selv på dommedagen bliver vi ikke straffet for at have syndet, men for ikke at have angret for vores synder. Allah siger, søg tilgivelse og gør dua og du skal nok blive tilgivet. Man skal bare sørge for at være oprigtig i sin tawba og virkelig mene det fra hjertet af, og sandelig er Han Den Tilgivende.

Jeg beder til Allah, at Han den Ophøjet, gør os standhaftig i udførelsen af vores daglige bønner, og hjælper os med at udføre dem med perfektion. Ameen.

Wa alaykum salaam wa rahmatullah wa barakatuh

Note: Alle hadith er muligvis ikke indsat ordret.

Bønnen, blot en handling?

2009-06-16T13:59:00.002+02:00

Istighfar

2009-06-03T12:34:00.005+02:00

As-salamu alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.

Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.

Ifølge Alqama og al-Aswad, sagde en af Profetens (sallalaahu alayhi wasallam) tætteste ledsager, sayyidina Abdullah ibn Mas’ud (radhiallaahu anhu), at I Allahs (subhanna wa ta'ala) Bog er der to vers. Hvis en tjener recitere dem efter at have begået en synd, og han søger Allahs tilgivelse, så vil Allah (subhanna wa ta'ala) tilgive ham. De er;

وَالَّذِينَ إِذَا فَعَلُواْ فَاحِشَةً أَوْ ظَلَمُواْ أَنْفُسَهُمْ ذَكَرُواْ اللّهَ فَاسْتَغْفَرُواْ

Those who, when they have committed an indecency or wronged themselves, remember God and seek forgiveness for their sin..[Al Imran, 3:135]

وَمَن يَعْمَلْ سُوءًا أَوْ يَظْلِمْ نَفْسَهُ ثُمَّ يَسْتَغْفِرِ اللّهَ يَجِدِ اللّهَ غَفُورًا رَّحِيمًا

”He who does evil or wrongs himself, but then seeks forgiveness of God, Will find God Forgiving, and Compassionate”[al-Nisa, 4:110]

Hvad har vi at præsentere overfor kongen af alle konger, hvad kan vi tilbyde, den som siger bliv og det bliver? Om hvorvidt vores handlinger er værdige til at vi kan præsentere dem til Allah(subhanna wa ta'ala) er en helt anden diskussion, men det er desværre en realitet at mange af os bærer på bjerge af synder og ulydligheder overfor Allah(subhanna wa ta'ala). Vi er blevet skabt til at synde, for derefter at søge tilgivelse.

Profeten (sallalaahu alayhi wasallam) sagde: ”Hver eneste efterkommer af Adam er en synder, og den bedste synder er den som ofte angrer.”[1]

Allahs barmhjertighed er så almægtig at den ikke kan beskrives, og Allah har givet os muligheden for at søge tilgivelse for alle vores synder. En af de simpleste former for istighfar (søge tilgivelse), er at man efter dagen er gået, reflektere tilbage på den og alle de synder man nu har begået og herefter søger Allahs(subhanna wa ta'ala) nåde.

Det er berettet af sayyidina Abu Hurayra (radhiallaahu anhu) at profeten(sallalaahu alayhi wasallam) sagde: ’Allah(subhanna wa ta'ala) vil skænke sine tjener en høj rang i paradiset, og han vil sige: ”Min Herre, hvordan har jeg fortjent det?” Så vil Allah(subhanna wa ta'ala) sige: ”Begrund af din søn bedte om tilgivelse på dine vegne.”’ [2]

I dag lever vi i tiden hvor hvert eneste hjem har en computer til rådighed hvis ikke flere. Og mange af os har den rutine at, efter et stykke tid vælger vi at sortere vores harddisk og slette de filer vi ikke har brug for. Det sørger for at computeren kører uden problemer.
Men vores computer er ikke den eneste der har brug for renselse, det mest værdifulde for os er vores hjerter men desværre undlader vi at rense det. Og efter alle de synder vi har begået gennem livet er det ikke en nem opgave.

Qatada sagde: Koranen viser din sygdom og medicin. Din sygdom er synder og din medicin er at bede om tilgivelse.
Hver gang en troende begår en synd, opstår der en sort plet på hjertet, hvis man angrer og søger tilgivelse bliver hjertet renset. Men hvis han bliver ved med at synde vil de sorte pletter forøges indtil de dækker hele hjertet, og så bliver det også noget af en opgave at få hjertet renset.
Renselse af hjertet kan opnås ved at ihukomme Allah(subhanna wa ta'ala), angrer og søge Allahs tilgivelse. Selv profeten (sallalaahu alayhi wasallam) vendte sig mod Allah, selvom han er beskyttet fra at begå synder.

’Hvis en mand siger: ”Alt lovprisning tilkommer dig(til Allah)! Jeg har skadet mig selv og gjort noget dårligt, så tilgiv mig, for der ingen andre til at tilgive synder end dig” Hans synder er tilgivet, selv hvis de er som en sti af myrer.’[3]

Det er gennem tilgivelse vi opnår håb i vores religion, og at der er ikke er tvivl om Allahs nåde. Allah(subhanna wa ta'ala) råder os til ikke at løbe væk fra ham, men løbe mod ham som en baby løber mod sin mors skød. Så kærligt tiltaler han sine syndige tjenere.

Profeten (sallalaahu alayhi wasallam), sagde: ’Når et menneske begår en synd og siger: ”Oh Allah(subhanna wa ta'ala) tilgiv mig!” Allah(subhanna wa ta'ala) siger: ”Min tjener har begået en synd, men han ved han har en Herre som tager regnskab og tilgiver. Oh min tjener, gør som du vil, for jeg har allerede tilgivet dig.”’[4]

Mange vil gerne søge tilgivelse, og kan lide tanken om at blive renset, men ved ikke hvordan man begår sig på denne vej. F.eks. forstår de ikke de ord som de ytrer til at søge tilgivelse, ellers har de glemt alle deres synder som de har begået, og kan ikke se at det er betydningsfuldt. Eller også kan de ikke se nogen grund til at søge tilgivelse. Og hvis de søger tilgivelse, gør de det ved at sige ”oh Allah tilgiv alle mine synder” uden at være oprigtig og have hjertet med.

Al-Fudayl sagde: når en tjener siger: ”Jeg søger Allahs tilgivelse” meningen af hans ord er: ”Lad mine synder være få!”

Den vigtigste del, når man søger Allahs(subhanna wa ta'ala) tilgivelse er at man er fokuseret på hvad man siger, og tænker over dens betydning, og lader ordene komme fra hjertet. Man skal have hjertet med og skamme sig over de synder man har begået og give et løfte om at man aldrig vil begå dem igen bevidst. Hvis man ikke har alle disse ting med, så kan ens du’a være tomme ord.

Det er således angivet i beretningerne:

Profeten(sallalaahu alayhi wasallam) sagde: ”Hvis nogen begår en synd, men udfører den rituelle vaskelse og udfører to rak’ah og søger Allahs tilgivelse, hans synd vil blive tilgivet.”

En vis mand sagde: at søge tilgivelse uden at føle anger er at gøre nar af Allah, uden at være bevidst om det.

Som det fremgår af de to overstående beretninger, så kan man forstå på dem, at oprigtighed ikke opnås fra den ene dag til den anden. For hvis det var tilfældet, så vil enhver person bare kunne bede to hurtige rakah og få tilgivet sine synder. Men at oprigtigheden er en livslang kamp, for hvem kan sige at vedkommende under bønnen ikke får en eneste verdslig tanke i blot få sekunder, men insha'Allah med Allah's hjælpe og tawfiq vil vi opnå sand oprigtighed, og må Allah gøre os blandt de folk som kan være oprigtige i blot to rakah.

Må Allah beskytte os fra de uvidende, og tildele os viden og forståelse af Islam, samt give os tawfiq til at handle i henhold til sharia. Ameen.

Wa alaykum as-salamu wa rahmatullah wa barakatuh.

[1] al-Tirmidhi
[2] Ahmad bin Hanbal
[3] al-Baihaqi
[4] Bukhari og Muslim

Døden

2009-05-16T14:57:00.003+02:00

Fortrinligheden af Bismillah

2009-05-02T03:49:00.004+02:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.

Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.

Bismillah betyder I Allah’s navn og bør siges før enhver tilladt handling. Årsagen til man bør sige det er, at der forekommer massevis velsignelser i den handling man skal til at udføre. Det er vigtigt at bemærke, man ikke må sige bismillah før man skal til at udføre en synd, da dette kan lede til at man bliver en vantro. Det skyldes først og fremmest at vi er blevet befalet til at holde os væk fra synder, og respektere Allah og Hans love. Et hvert menneske begår synder (undtagen profeter, må Allah være tilfreds med dem alle), men ofte gør vi det i uvidenhed og af glemsomhed. Men hvis en muslim er velvidne om at handlingen som man skal til at udføre, er syndigt, så burde vedkommende i det mindste have sorg i hjertet og frygte Allah. Men hvis muslimen reciter Allah’s navn forinden synden bliver begået, så er dette både respektløst overfor Allah og Hans lov og samtidig har personen ikke vist frygt overfor Allah.

For at vende tilbage til hovedemnet, så er der enorm meget belønning i at ihukomme Allah før man skal til at udføre en tilladt handling. Det kommer således i beretningerne:

Imam Qurtubi (Må Allah være tilfreds med ham) skriver:

Sa’id ibn Abi Sakina beretter, at Sayyiduna Ali (Må Allah være tilfreds med ham) så en person, som var ved at skrive bismillah al-rahman al-rahim på et stykke papir. Han sagde til personen: Skriv det pænt, fordi en anden person skrev det pænt og Allah tilgav alle hans synder for at gøre dette.

Sa’id ibn Abi Sakina beretter, at en person fandt et stykke papir på jorden, hvorpå der stod bismillahi al-rahman al-rahim. Han tog det op, kyssede det og førte papiret over sine øjne. Allah tilgav ham for at gøre dette.

Imam Razi nævner i tafsir kabir:

Sayyiduna Isa’ fred være med ham, gik forbi en grav og så at en mand var i gang med at blive straffet meget slemt i graven, lidt senere kom Sayyiduna Isa’ fred være med ham, igen forbi graven og så at straffen var ophørt. Sayyiduna Isa’ fred være med ham, blev overrasket og spurgte Allah hvordan dette var sket, at manden var i gang med at blive straffet så hårdt og pludselig var han blevet tilgivet, hvortil Allah svarede, oh Isa’ da denne mand forlod jorden efterlod han sin kone gravid, og i dag reciterede barnet bismillah for første gang, og da barnet kom til ordene Rahman og Rahim som betyder Den Særdeles Nådige og meget Barmhjertige så kunne min Nåde og Barmhjertighed ikke tillade at der er et barn som kalder mig meget Barmhjertig og jeg er i gang med at straffe det samme barns far, derfor løftede jeg enhver straf for barnets far blot fordi han reciterede bismillah (en gang).

Således nævner Imam Razi en anden beretning:

Der var en slavepige som plejede at servere mad for sin herre da hun ønskede at dræbe ham. Dette gjorde hun i adskillige uger, og da hun så at der ikke skete manden noget, fortalte hun ham sandheden og sagde at hun var kommet gift i hans mad i så lang tid men kunne ikke forstå hvordan han forblev rask. Manden spurgte først hvorfor hun gjorde dette, hvortil hun svarede, at manden var blevet gammel og kvinden var blevet træt af at være slave og vil gerne være fri. Dertil fortalte manden, at det var hans praksis at recitere bismillah før og efter maden hvilket gjorde, at intet af det han indtog kunne skade ham, hvorefter han frigav slaven.

I en anden beretning kommer det:

Der var et tidspunkt hvor kejseren af Rom konstant havde hovedpine, og da hovedpinen ikke forsvandt, skrev han et brev til Sayyiduna Umar (Må Allah være tilfreds med ham), at han skulle hjælpe ham med at finde en kur. Sayyiduna Umar sendte således kejseren af Rom en hue, og det fungerede sådan, at hver gang kejseren tog huen på gik hovedpinen væk, og hver gang han tog huen af vendte hovedpinen tilbage. Da kejseren begyndte at undersøge huen nærmere så han at der var et papir inde i huen hvorpå der stod bismillah.

Endnu en beretning:

Der var nogle mennesker som ikke var muslimer som sagde til Khalid bin Walid radi Allah anhu at han skulle bevise at Islam var sand, hvortil Khalid bin Walid sagde at de skulle hente noget gift. Da de vantro frembragte giften, så reciterede Khalid bin Walid bismillah og drak giften, og fordi han havde sagt bismillah først, skete der ham ikke noget. Da de vantro så dette, blev de muslimer.

Imam Haqi nævner at Allah har 3.000 navne. 1.000 af navnene har Han åbenbaret til englene, 1.000 navne har Han åbenbaret til profeterne (må Allah være tilfreds med dem alle), 300 navne har Han åbenbaret i Toraen, 300 navne har Han åbenbaret i Zabur (Davids salmer), 300 navne er nævnt i Biblen, 99 af navnene har Han åbenbaret i Koranen, og der er således et navn som Allah ikke har åbenbaret til nogen og som han har holdt skjult. Men i bismillah har Han nævnt tre navne, og i disse tre navne er velsignelserne af alle Allah’s navne inkluderet.
Så enhver der siger bismillahi al-Rahman al-Rahim har opnået velsignelserne af Allah’s alle 3.000 navne.

Det er derfor Profeten Muhammad fred og velsignelser være med ham, har opfordret muslimerne til at sige bismillah før enhver tilladt handling, og det er således angivet i hadith, at man bør sige bismillah før man sidder, står op, slukker lyset, spiser og drikker osv.

Profeten fred og velsignelser være med ham har sagt, at en person som undlader at sige bismillah før han påbegynder sin rituelle afvaskning (wudu), hans wudu er ikke komplet.

I andre beretninger forekommer det, at en person som undlader at sige bismillah før wudu, får kun tilgivet de legemers synder hvorpå vandet berører, hvorimod den person som fremsiger bismillah før påbegyndelsen af den rituelle afvaskning, får tilgivet alle legemers synder.

Berettet af Abu Hurayra må Allah være tilfreds med ham: Allahs Sendebud fred og velsignelser være med ham, sagde: Oh Abu Hurayra, når du vil udføre den rituelle afvaskning (wudu’), så sig” I Allahs navn og al lovprisning tilkommer Allah (bismillahi wal-hamdu lillahi), så vil dine beskyttende engle blive ved med at nedskrive belønninger til dig indtil du bryder den rituelle afvaskning. (al-Tabarani, Mu’jam al Saghir).

De lærde skriver, at man bør fremsige bismillah i en lav lyd før man spiser, så det ikke forstyrre nogen og så folk omkring én også kan sige det i tilfælde af de har glemt det.
I tilfælde af man glemmer at sige bismillah før spisning, så er det sunnah at sige ”bismillahi awwalahu wa akhirah” som betyder I Allah’s navn, for det første og det sidste (spiser jeg).

Der er utallige andre beretninger om fortrinligheden af at sige Bismillah, og insha’Allah med Allah’s tilladelse og tawfiq vil jeg poste nogle flere.

Må Allah hjælpe os med at huske at sige bismillah før enhver tilladt handling, så vi kan opnå de smukke og utallige velsignelser Allah har gemt i Hans smukke navne.

Wa alaykum salaam wa rahmatullah wa barakatuh.

IslamAkademiet tilbyder to kurser

2009-04-23T09:56:00.004+02:00

Unødvendig uenighed over ”Da’if” Hadith

2009-04-14T13:36:00.002+02:00

Allah vil os det bedste

2009-03-31T15:26:00.005+02:00

Hadith Kategorier

2009-02-24T19:27:00.002+01:00

Tawassul/Wasila

2009-02-13T15:11:00.005+01:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.

I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.

Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.

Endnu et meget vigtigt emne som der er behov for at kaste lys over, siden der desværre er nogle sekter i islam som mener det er shirk, bid’a og gud ved hvad. Ikke nok med at søge wasilla er tilladt, men det er faktisk direkte opfordret, hvilket er bevist af både Koranen og hadith.
Der har været enighed om emnet af Største delen af både de tidligere og senere imamer. Shaykh-al-islam Taqi Subki (Må Allah være tilfreds med ham) sagde selv ”Tawassul til éns herre gennem Profeten Muhammad (Fred og velsignelser være med ham) er belønningsværdigt.

Først og fremmest ser vi på en generel definition på hvad wasila egentlig er, og hvilket formål det har, så der ikke opstår misforståelser.
En generel definiton :"Midlet (al-wasila) er i grunden dét ved hvilket man når frem til noget og opnår nærhed til det (Ibn Manzur, Lisan al-'Arab)

Formålet er altså at opnå nærhed til Allah igennem det som Han elsker, og af hele Allahs skabelse er intet Ham mere elsket end vores elskede Profet (salla Llahu 'alayhi wa sallam). Derfor er det oplagt at man bruger vor Mester som vor middel til Allah, og ligeledes andre som Allah har nært - såsom Sahaba, Ahl al-Bayt, Awliya og Salihun.

»Oh I som tror, frygt Allah og søg midlet til ham, og anstreng jer i Hans vej, så at I må blive succesfulde« (al-Ma'ida, 5:35).
»Og vi har ikke sendt noget sendebud, undtagen for at han, med Allahs tilladelse, skulle adlydes. Og hvis de, da de havde begået uret imod dem selv var kommet til dig og havde søgt Allahs tilgivelse, og Sendebudet havde søgt tilgivelse for dem, ville de sandelig have fundet Allah tilgivende, nådefuld« (al-Nisa', 4:64).

Tafsir: Sayyiduna 'Ali (Allah forædle hans ansigt) sagde: »En beduin kom til os tre dage efter vi havde begravet Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), og kastede sig ved Allahs Sendebuds grav (Allahs fred og velsignelser være med ham) og kastede jord på sit hoved og sagde: 'Du plejede at tale, oh Allahs Sendebud, og vi plejede at lytte til din tale. Du rettede dig efter Allah og vi rettede os efter dig, og i hvad Allah åbenbarede til dig var dette vers: »Og hvis de, da de havde begået uret imod sig selv…« Jeg har begået uret imod mig selv og er kommet til dig, så søg tilgivelse for mig.' Derpå blev det kaldt ud fra graven, at 'Han har tilgivet dig.'«

Findes i Tafsir al-Qurtubi (under surat al-Nisa', vers 4:64, og i Tafsir Ibn Kathir, med lidt varierende ordlyd. Også citeret af Imam al-Nawawi i al-Adhkar al-Nawawiyya under afsnittet om at besøge Profetens grav (salla Llahu 'alayhi wa sallam).

»Og når det siges til dem: 'kom, Allahs Sendebud vil søge tilgivelse for jer', vender de deres ansigter væk og du ser dem hovmodigt vende sig væk. Det er det samme for dem, om du søger tilgivelse for dem eller om du ikke søger tilgivelse for dem: Allah vil absolut ikke tilgive dem. Sandelig vejleder Allah ikke det korrupte folk« (al-Munafiqun, 63:5-6).

»Og da en bog kom til dem fra Allah, idet den bekræftede det som var hos dem, og (selvom) de førhen plejede at bede om sejr over dem, som begik vantro, og da der så kom til dem, det som de genkendte, afviste de det, så må Allahs forbandelse være over de vantro« (al-Baqara, 2:89).

Tafsir: Imam Ibn Kathir kommenterede: »og de førhen plejede at bede om sejr over dem, som begik vantro«, »dvs. at de før dette sendebuds ankomst med denne bog, søgte hjælp imod deres polyteistiske fjender ved hans ankomst« (Ibn Kathir, Tafsir al-Qu'an, 2:89).

Imam al-Qurtubi kommenterede: »Ibn 'Abbas sagde: Jøderne var velvidende, idet de kæmpede med deres levevilkår. Når de plejede at blive slået på flugt, vendte de tilbage med denne anråbelse, idet de sagde: 'Sandelig beder vi til Dig, ved Den [af mennesker] Uudannede Profet, som Du har lovet at sende til os i den sidste tid, at hjælpe os imod dem.' Han [Ibn 'Abbas] sagde: Når de mødte modstand, plejede de at bede denne bøn og slå deres fjender på flugt« (al-Qurṭubi, Jami' li ahkam al-Qur'an, 2:89).

Imam al-Alusi sagde: »De plejede at bede om sejr over Aws og Kazraj stammerne ved Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) før blev sendt« (al-Alusi, Ruh al-ma'ani fi tafsir al-Qur'an al-'azim, 2:89)
Der er så mange andre beviser som kunne fremhæves men for at gøre det kort kan vi også lige medtage en hadith som lovet.

Tirmidhi and Ibn Majah relate through a rigorous chain of narrators from 'Uthman ibn Hunayf (may Allah be pleased with them) that A blind man came to the Prophet (Allah bless him and give him peace) and said, 'Please pray to Allah for me that He may heal me.' The Prophet (Allah bless him and give him peace) said: 'If you wish I will pray [for you], but if you are patient, it is better for you.' The man said: 'Pray to Him'. The Prophet (Allah bless him and give him peace) directed him to make a meticulous ablution (wudu), and then make the following du'a: 'O Allah, I ask You and turn to You through my Prophet Muhammad, the Prophet of Mercy; O Muhammad, I seek your intercession with my Lord for my need, that it may be fulfilled. O Allah, grant him intercession for me'. Tirmidhi stated that the hadith is well or rigorously authenticated.

Selv de største Imamer søgte wasila, og anvendte hinanden som midlet til at opnå nærhed til Allah. Et glimrende eksempel her er fx, når Imam Shafi rahimahullah anvendte Imam al-Azam Abu Hanifa rahimahullah som sin wasilla.

” Al-Khatib narrates in Tarikh Baghdad that the truthful (saduq) qadi al-Husayn ibn `Ali al-Saymari narrated to them, that the trustworthy (thiqa) Imam `Umar ibn Ibrahim [ibn Ahmad] al-Muqri told him, that the trustworthy Shaykh Makram ibn Ahmad told them, that `Umar ibn Ishaq ibn Ibrahim [status?] told them, that the trustworthy Shaykh `Ali ibn Maymun told them: I heard al-Shafi`i say: I swear I seek the blessing of Abu Hanifa (inni laatabarraku bi-Abi Hanifa) and come to his grave every day" meaning as a visitor. Whenever I have a certain need I pray two rak`as then I come to his grave and ask Allah Most High for my need at his grave, and little time passes until it is fulfilled.

Det burde være krystal klart for enhver oprigtig muslim, at wasila ikke blot er tilladt men opfordret. Ikke nok med at Sahaba, Tabi’un, og alle de andre retskafne lærde har anvendt Tawassul, men selv Hazrat Adam alayhi salaam, anvendte Profeten Muhammad (Fred og velsignelser være med ham), som sin wasila for at få tilgivelse af Allah. Og uden tvivl er Profeten Muhammad (fred og velsignelser være med ham) den bedste wasila. Det er bare sørgeligt, at der findes sekter i dag, som konstant prøver at skade islam, vores deen, vores Imaan.

”Oh Allah, for din Habib skyld, tilgiv alle vores synder. Vi har synder på størrelse af bjerge, på størrelse af de syv have, men uanset hvad, så er intet større end Din Nåde og Barmhjertighed. Og beskyt os mod de vildledte. Tilgiv os, oh du Nådige og Barmhjertige, oh du verdnernes Herre…” Ameen.

IslamAkademiet.dk

2009-02-06T14:40:00.002+01:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah

På denne velsignede fredag er vi alle blevet velsignet med en ny indgang til at opnå viden.

IslamAkademiet er et nyt online center der tilbyder kurser inden for de forskellige islamiske videnskaber. Lær om islamisk troslære, lov, spiritualitet, historie og meget mere. Få indblik i hvad Koranen egentlig siger og hvad de profetiske hadith bringer af lysende vejledning til menneskeheden.

Islam er ikke kun for en bestemt national gruppe, en bestemt verdensdel eller folk med bestemte politiske holdninger, og derfor er IslamAkademiets kurser heller ikke kun for muslimer, men alle er velkomne til at deltage og søge viden.

Klik dig ind på en virtuel verden af pålidelig viden: IslamAkademiet

Må Allahs fred og velsignelser være med vor Mester, Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle ledsagere.

Wa as-salamu 'alaykum

Kort om Hadith litteraturen

2009-02-05T16:49:00.003+01:00

Vigtigheden af Viden

2009-01-30T20:18:00.010+01:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah.

I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.
Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.

Mange muslimer klager over muslimernes tilstand i dag, og nogle går så vidt at de ligefrem beskylder Islam, vejen til paradiset, for muslimernes situation. Nadubillah. Men hvis man ikke var naiv, vil man hurtig opdage at fejlen ikke ligger i islam, men hos mange af de nuværende muslimer.
Sandheden er nemlig, at vi kalder os muslimer men vores handlinger viser alt andet. Dermed burde man være i stand til at indse, at årsagen til muslimernes udvikling i dag, skyldes, at dagens muslimer ikke praktiserer islam, hvilket har medført denne enorme nedgang og elendighed hos muslimerne.

Men hvordan skal man praktiserer islam, når man ikke har forstået islam? Hvordan skal man praktisere Islam når man ikke har den nødvendige viden om islam?

Se fjernsyn, tv-serier, film, musik, sport, skole, arbejde, familie og sove, er alt hvad vi bruger vores dyrebare tid på. Men at bruge 2-4 timer om ugen(som svarer til 2 ud af 168 timer), orker vi ikke. Og vi kalder os selv for muslimer? SubhanAllah. Problemet er, at vi slet ikke har indset hvor vigtig og belønningsværdig islamisk viden egentlig er, derfor vil vi se på nogle beviser ud fra Koranen og Hadith.

Allah sagde i Koranen: "Sig: Er de lige, dem som ved og dem som ikke ved?"(39:9).

Og Han har sagt:
»I sandhed er det kun de vidende af Hans slaver der frygter Allāh« (Fātir, 35:28).

Og:
»Hvem er bedre i tale end den der kalder til Allāh og handler retskaffent...?« (al-Fussilat, 41:33).

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: "Viden som en person tilegner sig er bedre for ham end et hundrede (frivillige) enheder bøn" (Ibn Maja).

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde også: "Når en person dør, afskæres hans handlinger, undtagen tre ting: (1) fortløbende velgørenhed (sadqa jariya), (2) viden som han gavnes ved og en retskaffen søn som beder for ham" (Muslim).

Og han (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde også: "Enhver som Allah ønsker godt, tildeler Han forståelse for religionen" (al-Bukhari & Muslim).

Og han sagde (Allahs fred og velsignelser være med ham): "En enkelt lærd muslim er hårdere imod djævlen end et tusinde tilbedere" (al-Tirmidhi).

Og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde også: "Den der tager af sted i søgen efter viden er i Allahs vej [dvs. jihad] indtil han vender tilbage" (al-Tirmidhi).

Og Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: "Verdenen er forbandet og forbandet er det som er i den, undtagen ihukommelsen af Allah, det som Han elsker og nogen med viden eller nogen der tilegner sig den" (al-Tirmidhi).

Det er overleveret fra Sufyan al-Thawri såvel som Imam al-Shafi'i at de sagde: "Der er intet efter de obligatoriske forpligtelser, der er bedre end søgen efter lærdom" (Reliance of the Traveller, a2.3).

Og alt dette er om viden generelt og lærdom, herunder først og fremmest og i særdeleshed lærdom inden for islam. Men overvej Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) følgende ord, fra hans velsignede mund: "At søge viden er obligatorisk for enhver muslim" (Muslim).

Det er profetværdighedens læber der udtaler dette, om hvem Allah sagde: "Ej taler han af lyst; det er intet andet end åbenbaring åbenbaret" (al-Najm, 3-4).

Alle muslimer udtrykker sorg og bekymring for den tilstand vores ummah er i, men kære brødre og søstre, Allah har gjort det ret klart i Koranen, idet Han sagde: "Der tilkommer ikke mennesket andet end hvad det stræber efter"(53:39), og det første skridt på vejen til forandring, forbedring og fremgang er forståelse, oplysning og tilegnelse af viden, for uden viden kan man ikke praktisere og uden handling og vilje til at gøre noget, stræber man i sandhed ikke efter andet, end at forblive hvor man er.

Så en opfordring og påmindelse til os alle, søg islamisk viden og praktisere den. Teknologien har gjort tingene lettere, har man muligvis mangel på tid, og ikke kan tage i moskeerne, så kan man deltage i online dars på dansk som tilbydes af http://www.islamisk.dk/ og http://www.islamakademiet.dk/. Enhver muslim burde i det mindste vide hvad Ahal Al Sunna Wa Al Jamah’s Aqida (tro) består af, dvs. hvilken ting vi gør Iman på og nok Fiqh til at udføre de obligatoriske forpligtigelser (fem søjler) på den korrekte måde. For i sidste ende, hvad nytter det at bede, faste, betale almisse, udføre Hajj og det ikke er gyldigt?

Wa alaykum salaam.

Islam er blevet til jeg tror jeg synes religion

2009-01-22T17:13:00.004+01:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah.

I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.

Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.

Ser vi på dagens muslimer, så er islam for mange blevet en jeg ”tror” /jeg ”synes” religion. Hvis en muslim kommer og spørger ind til et emne, eller en islamisk diskussion er kørende, så har muslimer det med at kommentere og præsentere sin egen home-made islam. Uden at ane en disse om det pågældende emne, så skal vi udtrykke vores meninger og synspunkter i samtlige anledninger. Sommetider går vi så vidt, at vi foretrækker egne uvidne holdninger frem for ulema’s holdninger.

Mange ulema har dedikeret deres liv til islam, de lever og ånder for islam, mens vi passer vores arbejde, skole, børn osv. Men når det kommer til at islamiske emner og spørgsmål, går vi hen og åbner Koranen og hadith bøgerne og spiller Mufti, fortolker tingene selv, tager tingene ud af kontekst og udleder de ting der passe bedst til os. Vi viser ingen respekt overfor ulema, og værst af alt forkaster vi deres udtalelser/holdninger uden gyldig grund.

Faktisk fandt jeg et genialt eksempel til at fremføre mit budskab. Når vi bliver syge, eller har det dårligt, tager vi så nogensinde direkte over til apoteket, uden at diskutere noget med nogen, og køber medicin ved blot at læse inskriptionen? Kunne man i teorien ikke bare gøre det, eftersom der står hvor meget man højst må indtage og hvad medicinen skal kurere? Eller foretrækker vi at tale med en læge, fortælle om situationen og dermed få en henvisning til et bestemt medicin? Jo, vi vælger at møde lægen først, da vi ved at medicin verdenen er lægens område og ikke vores. Ellers, ville det ikke kræve 7 hårde år, at udføre lægeuddannelsen. Hvorfor ikke gøre det samme med islam? Når vi ikke engang kan forstå læge bøger der er skrevet af ganske almindelige mennesker uden en god lærer, hvordan kan vi så forstå Allahs bog af os selv?

Man skal altså først gennem et pensum, forstå de nødvendige principper, bestå eksamen og så på arbejdsmarkedet. Og ikke før. Det samme gælder for islam, det skal også studeres mindst ligeså meget, før man kan udtale sig om religionen. Ellers ender det med nogle mennesker går ud og erklærer 95 % af muslimerne for jahiliyya ved at fremhæve en sætning fra midten af en hadith. Hvilket kun skaber fitna og vildledelse i samfundet.

Desværre er der unge muslimer, som er så uforskammet, at de har travlt med at fremhæve ulema’s fejl, de går så vidt, at de mener at hvis nogle ulema har sagt noget forkert, så er alle ulema forkerte. Det er sandt at der ”ulema” der indimellem siger noget forkert, men så må man undersøge om de overhovedet er fra Ahal al sunnah wa al jamah og hvilken lovskole de tilhører.

Hvis en person har 10.000 kr. i hundrede kroners sedler, og finder ud af, at tre af dem er falske sedler, vil personen så smide alle 10.000 kr. ud? Nej, for det vil være ren idioti. I stedet vil man finde ud af, hvilke af sedlerne der er falske, og sørge for ikke at bruge dem. Det korte og det lange er, bare fordi der er få Ulema som er forkerte på den, betyder det ikke, alle er. Og det betyder bestemt ikke, at man ikke kan drage nytte af dem, ved at tilegne sig deres viden og synspunkter, hvad angår især de islamiske emner. Som det fremgår af den følgende hadith, så er vi muslimer, forpligtet til at respektere Ulema, men selvfølgelig ikke dem som er forkerte eller vildledte.

The messenger of god (sallallahu aleyhi wa salam) said, ”Honor scholars, as they are the inheritors of the prophets. Anyone who honors them has honored God and His Messenger.” Al-khatib.

Må Allah beskytte os fra de uvidende, og tildele os viden og forståelse af Islam, samt give os tawfiq til at handle i henhold til sharia. Ameen

Wa alaykum salaam.

En smuk oplevelse

2009-01-11T22:23:00.005+01:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah.

I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.

Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.

I anledning af den hellige måned Muharram, var der arrangeret en konference i moskeen. Ikke nok med vi fik mulighed for at høre Ulema's lærerige taler og de smukke nasheeds, fik vi også mulighed for at nyde synet af vores Mester Profeten Muhammad's (Fred og velsignelser være med ham) hår mubarik. Faktisk fik vi lov til at kysse æsken hvori Profeten's (Fred og velsignelser være med ham) hår lå i.

Jeg har taget nogle billeder, kvaliteten er desværre ikke så god, men acceptabel.

En af mine beærede brødre, fortalte mig at han på et tidspunkt fik lov til at stå alene ved den ophøjet æske, hvori Profeten's (Fred og velsignelser være med ham) hår lå i. Han tænkte, at jeg kan lige så godt kysse æsken igen, da man ikke får chancen hver dag, og opnå yderligere velsignelser. Men da han blot nærmede sit ansigt æsken, kunne han dufte en vidunderlig duft, en duft han aldrig havde duftet før. SubhanAllah, Må Allah forøge rangen af vores Mester Profeten (Fred og velsignelser være med ham), og Hans rene familie og alle hans ledsagere.

Det var helt klart en vidunderlig oplevelse, og jeg takker Allah for at have givet mig og de øvrige muslimske brødre og søstre, mulighed for at se noget der tilhører vores Mester Profeten (Fred og velsignelser være med ham). Må Allah give alle muslimer mulighed for at opleve noget lignende igen og igen og igen. Ameen

Wa alaykum salaam.

Duniya eller akhria?

2009-01-09T19:47:00.025+01:00

As-salamu 'alaykum wa rahmatullah.

I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.
Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vor Mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.

Duniya eller Akhira? Helvede eller Paradis? Satans vej eller Profetens vej (Fred og velsignelser være med ham)

Disse spørgsmål har strejfet en hver muslims tanker på et eller andet tidspunkt gennem livet. Men bliver man ved spørgsmålet eller handler vi ud fra dem? De fleste muslimer råber sikkert Akhirat/Paradis/Sunna vejen, som svar på spørgsmålene, men falder kort tid efter ind i det gamle mønster.
Det værste ved det hele er, at mange af os ikke kan se hvilken vej vi er på. Vi snyder os selv ved at påstå vi er gode muslimer med få mangler og vi er på rette vej, men vi skal bare blive ”lidt” bedre. Hvad er forskellen mellem os og en muslim som beder fem gange om dagen, faster i Ramadan, udfører Hajj og betaler Zakat alligevel? Hvis forskellen er så lille, hvordan kan det så være vi alle ikke udfører disse pligter?

Vi er blændet af vores dagligdag og benægter sandheden, gang på gang. Hvis en person prøver at vejlede én på islam’s vej, så tager vi det som et personligt angreb. Faktisk ”forsvarer” vi os selv, ved at tænke, at vejlederen er hovmodig /arrogant og prøver at vise sig overlegen i forhold til os. Det er nok den typiske tanke/sygdom der hersker hos mange muslimer i dagens verden og som desværre er svært at kurere… Vi besvarer vejlederen med ”Det rager ikke dig”, men måske burde man tænke lidt mere over hvad personen får ud af at hjælpe dig. For sandheden er, elsker man virkelig nogen fra hjertet af, vil man ikke have de kommer til skade eller har det dårligt på nogen som helst måde. Alle har vel erfaret, hvor éns kære har det dårligt eller har skadet sig, og vi bliver lynhurtigt bekymret og helt tørre i halsen. Det er tankevækkende, hvis man ikke kan udstå at éns familie kommer til skade eller har smerter, hvordan vil man så have det hvis familien ender i helvedet? Og ved Allah, det er et langt værre sted og hvis smerte vi aldrig vil kunne forestille os.

Vi kender alle sammen sandheden, og vi ved hvad der er rigtigt og forkert. Men vi er ligeglade, vi foretrækker vores lyster frem for vores deen og akhira.
Der er en hadith hvor profeten (Må fred og velsignelser være med ham) lagde hånden på Hazrat Umar’s radi Allah anhu skulder og sagde: Opfør dig som en rejsende eller fremmede på denne jord.

Overstående hadith indeholder et ocean af informationer. Blandt andet hvordan vi burde leve livet og betragte denne verden. Livet er for kort til at værdsætte de verdslige goder over vores akhira. Hvorfor vælge dette liv, som i øvrigt indeholder masser af problemer, frustrationer, sygdom, sorg og 20 års ungdom frem for et uendelig ungt liv i paradiset, uden nogen problemer eller andet negativitet?

Kære brødre og søstre i islam, mening med livet er at bestræbe sig på, at opnå Allah’s tilfredshed, hvilket vi gør ved at følge profeten (fred og velsignelser være med ham), og de retskafne lærde. Frem for at spilde tiden på denne duniya, burde vi tænke på akhira.
Når andre muslimer prøver at hjælpe os på rette vej, ved at oplyse om vores fejl, burde vi tage deres råd til os, og forsøge at rette op på fejlen.

Glem endelig ikke hvorfor de hjælper os, da de gør det udelukkende for vores eget bedste, for vores akhira. Det eneste vi skal er, at stræbe efter, Allah den Almægtige’s tilfredshed. Og Insha’Allah vil Han den mest Nådige og Barmhjertige tilgive os, og tildele os plads i Hans smukke paradis. Ameen.

'Id Mubarak

2008-09-29T22:54:00.010+02:00

Lancering af Bloggen

2008-09-20T01:23:00.017+02:00