As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.
Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.
Allah Den Ophøjede og Den Eneste Tilbedelsesværdige, har gjort det obligatorisk for enhver forstandig og kønsmoden person at tro på Ham. Da Han er skaberen af alting, så er det Hans største ret over os skabninger, at vi tror på Ham og adlyder Ham. Men før vi kan tro på Allah, så kræver det vi besidder viden om Allah, hvilket indebærer viden om Hans Enhed (Dhat), Hans Egenskaber (Sifât), og Hans Handlinger (Af’al). For at være sikker på, at vi ikke får en forkert opfattelse af Tawhid (Troen på Allah) som desværre hersker blandt en vis gruppe af muslimer, så vil vi se på hvad nogle af de største lærde har skrevet om emnet.
al-Imam al-A'zam sagde i al-Wasiyya:
Oversættelse:
»Vi er enige i at Allah gjorde istawa på Tronen, uden at Han har et behov for det og uden at hvile på den. Han er Tronens beskytter, og alt foruden den, uden behov. Hvis han havde haft behov for den, ville Han ikke have været i stand til at skabe universet eller at styre den, ligesom skabte væsner ikke kan. Og hvis Han havde haft behov for at sidde eller hvile, hvor var Allah så før Tronens skabelse? Fuldstændigt Fri og Hævet er Han fra dette.«
[Kilde: Imam Abu Hanifa, al-Wasiyya fi al-Tawhid, I: Imam Muhammad Zahid al-Kawthari, al-‘Aqida wa ‘Ilm al-Kalam, s. 636.]
Og Han sagde i al-Fiqh al-Akbar:
Oversættelse:
»Han er en Entitet ulig enhver anden entitet. Og betydningen af Entitet er at Han er, uden form (jism), substans (jawhar) og uden at være abstrakt ('arad). Han har ingen afgrænsning (hadd), ingen modsætning (didd), ingen jævnbyrdig (nidd) og ingen lige (mithl).«
[Kilde: Imam Abu Hanifa, al-Fiqh al-Akbar, I: Imam Muhammad Zahid al-Kawthari, al-‘Aqida wa ‘Ilm al-Kalam, s. 620.]
Shaykh al-Islam Imam al-Nawawi sagde:
Oversættelse:
»Vid at de lærde har to standpunkter inden for de hadith og vers der omhandler Egenskaberne: Det ene er – og det er de fleste eller alle Salafs standpunkt – at der ikke tales om deres betydning, men de sagde: ‘Det er nødvendigt for os at tro på dem og vi tilskriver dem den betydning som er passende for Allah Den Ophøjedes Værdighed og Storhed, sammen med vores sikre overbevisning om Allah Den Ophøjede, at »Intet er ligesom Ham«, og at Han er Transcendent over det at have en form, såvel som bevægelse eller afgrænsning i en retning, og alle egenskaber som er for det skabte’, og dette standpunkt er en af de teologiske gruppers standpunkt og en gruppe af de undersøgende lærde foretrak dette, og det er det sikrere standpunkt. Det andet standpunkt er – og det er de fleste af teologernes standpunkt – at de fortolkes i henhold til hvad der er passende for dem i forhold til deres situation, og deres fortolkning udføres kun af den der er kompetent nok til det, ved at han besidder et godt kendskab til arabernes sprog, dens regler, rødder og forgreninger, samtidig med at han er trænet inden for lærdom.«
[Kilde: Imam al-Nawawi, Sharh Sahih Muslim, kitab al-iman, bab ithbat ru’yat al-mu’minin fi al-akhira rabbahum subhanahu wa ta‘ala.]
Note: Den førstnævnte tilgang er Maturidi skolens tilgang til emnet og den sidstnævnte tilgang er Ash'ari skolens tilgang. Imam al-Nawawi forklarer at begge er Sunni standpunkter.
Selv Ibn Kathir skrev:
Oversættelse:
Og hvad angår Hans udsagn: »Derefter gjorde Han istawa på Tronen,« så har folk mange holdninger om dette, og dette er ikke stedet for deres detaljerede diskussion. I dette er vores vej De Retskafne Forgængeres skole, Malik, Awza‘i, al-Thawri, al-Layth bin Sa‘d, al-Shafi‘i, Ahmad, Ishaq bin Rahwiyya og andre af de tidligere og senere muslimske imamer, og det er at videregive det sådan som det er kommet, uden beskrivelse af tilstand (takyif), sammenligning (tashbih) og uden benægtelse (ta‘til). Og den umiddelbare bogstavelige mening som kommer til mushabbihins sind [dvs. dem der tager det bogstaveligt og sammenligner Allah med skabelsen], er fjernt fra Allah, for Allah ligner ikke noget som helst af Sin skabelse. »Der er intet ligesom Ham, og Han er Den Hørende, Den Seende«, men sagen er som imamerne har sagt, blandt dem Na‘im bin Hammad al-Khaza‘i, al-Bukharis Shaykh, som sagde: Den der sammenligner Allah med Hans skabelse har begået vantro, og den der benægter det som Allah har beskrevet Sig Selv med, har (ligeledes) begået vantro. I det som Allah har beskrevet Sig Selv med, eller det Hans Sendebud har beskrevet Ham med, er der ingen sammenligning. Den der stadfæster det for Allah, som klare vers og autentiske beretninger angiver, på den måde som det er passende for Allahs Værdighed, og afviser mangler hos Allah, han har taget retledningens vej.
[Kilde: Ibn Kathir, Tafsir Ibn Kathir, al-A'raf 7:54]
Note: Imam Ibn Kathir bekræfter (ithbat) istawa og lignende vage/tvetydige ting, men afviser (nafi) at de skal forstås i henhold til deres umiddelbare og bogstavelige betydning. Faktisk siger han at det er kufr at sammenligne Allah med skabelsen.
Forstå disse simple principper:
Allah er Wajib al-Wujud - Den Hvis Eksistens er Nødvendig og Uafhængig af alt andet. Dette betyder at Allah IKKE er afhængig af den fysiske virkelighed eller dimension for at eksistere, for alt det som er fysisk, selv den fysiske dimension som indeholder alt det fysiske, er skabt af Allah. Dette er som Imam al-Tahawi forklarer: "Han transcenderer grænser, ender, dele og lemmer. De seks retninger indeholder Ham ikke, sådan som de indeholder skabte ting." (Imam al-Tahawi, al-'Aqida al-Tahawiyya) - dvs. at Allah ikke er fysisk.
Det samme gælder for tiden, for den er også skabt - Som Imam al-Tahawi siger det: "Han var, uden begyndelse og Han er, uden ende" (Imam al-Tahawi, al-'Aqida al-Tahawiyya) - dvs. Allah eksisterede selv før tiden, og da vi ved at alt ud over Allah er skabt, må den fysiske dimension, og alt det der er fysisk, såvel som tidens dimension være skabte.
Og noget skabt kan ikke indeholdet noget uskabt. Det er umuligt at Allah skulle eksistere inden for det Han selv har skabt, og det er dette Imam Abu Hanifa henviste til da han sagde: "hvis Han havde haft behov for at sidde eller hvile, hvor var Allah så før Tronens skabelse?"
For hvis Allah eksisterer et skabt sted (dvs. 'op' eller 'over' tronen fysisk set) så har man gjort Allah afhængig af et sted for at eksistere, og dette er ikke muligt for Den Som Er Wajib al-Wujud og Ghaniyyun 'an al-'Alamin, som Allah beskriver Sig Selv i Koranen (Al-Imaran, 97)- at Han er uden behov for noget som helst fra hele universet.
Hvis Allah eksisterer et sted, så er der to muligheder: Enten har det sted altid eksistereret eller også har Allah skabt det. Hvis Allah selv har skabt det, så kan Han ikke Selv være på det sted [for stedet opstod efter Ham]. Og hvis man tror på at stedet altid har eksisteret, så har man sagt at noget andet ud over Allah er Evigt og Uden begyndelse - dvs. noget som ikke er skabt, og dette er falskhed fordi Allah i Koranen har sagt: "Allah er Skaberen af alting" (al-Zumar, 62).
Det er kun noget fysisk der kan have afstand til noget andet fysisk. Hvis Allah er "over" Tronen så betyder det at Han har et fysisk forhold til Tronen, og dette betyder at Allah selv må være fysisk. Men alt det som er fysisk er skabt, og Allah har sagt at Han ikke kan sammenlignes med det skabte, idet Han sagde: "laysa kamithlihi shay'" (al-Shura, 11) - Der er intet ligesom Ham, dvs. hverken i Hans Entitet (dhat), Hans Egenskaber (sifat) eller Hans Handlinger (af'al), men Han er fuldstændigt unik på enhver måde, og kan ikke sammenlignes med noget. Dvs. Han er ikke fysisk og har ikke nogen form eller substans, sådan som Imam Abu Hanifa sagde.
Imam al-Tahawi sagde: "Enhver der tilskriver Allah en menneskeegenskab har bedrevet vantro" (Imam al-Tahawi, al-'Aqida al-Tahawiyya)- og det at være fysisk eller have en form eller masse er alle menneskelige og skabte væseners egenskaber.
Imam Fakhr al-Din al-Razi sagde: "Antropomorfisten (mujassim) er den der aldrig har tilbedt Allah fordi han tilbeder de former han forestiller sig, og Allah er fri fra det" (Imam al-Razi, Tafsir Kabir I: Mulla 'Ali al-Qari, Sharh al-Fiqh al-Akbar, s. 119).
Den der siger at Ahl al-Sunna wa al-Jama'as imamer gik ind for tajsim eller tashbih er en løgner og afviger af ekstrem grad. Den der tilskriver Allah en fysisk retning eller et fysisk forhold til noget andet, har således intet at gøre med Ahl al-Sunna wa al-Jama'a.
Om sådanne afviger har Hujjat al-Islam Imam al-Ghazali sagt: "Salaf fra Sayyiduna Muhammads folk (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev enige om at fordømme folk med afvigende idéer, at forlade dem, at afskære forhold med dem, og at være hård i gendrivelsen af dem, men at være blide hvad angår uenigheder inden for juridiske detaljer" (al-Ghazali, al-Mustasfa).
Må Allah beskytte vores Iman.
Wa as-salamu 'alaykum wa rahmatullah
Overstående artikel er sammenfattet ud fra tekster skrevet af Ustadh Imran bin Munir (Må Allah belønne ham).
0 kommentarer: