I Allah’s navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.
As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.
Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.
Mange muslimer er nok, helt uskyldigt, blevet anklaget for shirk (afgudsdyrkelse), enten når de reciterer lovprisninger af Allahs Elskede Profet Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham), ved besøg af de to hellige byer Mekka og Madina eller generelt ved andre anledninger. Shirk er den værste form for kufr, og en person der begår shirk kaldes en mushrik, som på dommedagen vil få den hårdeste straf i helvedet. De mennesker, der altid har travlt med at anklage andre for at begå shirk, har typisk ikke indset hvor slem og ekstrem en anklage det er, at beskylde en anden muslim for den slags. Men der hvor problemet opstår for alvor er, når størstedelen af muslimer bliver anklaget for shirk, hvilket er i modstrid med Profetens lærdom (Allahs fred og velsignelser være med ham).
»Fra ‘Uqba (Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) en dag kom ud og bad en bøn for Uhuds martyrer (ahlal-Uhud). Derefter besteg han prædikestolen og sagde: »I sandhed er jeg jeres leder og jeg er et vidne over jer. Ved Allah, ser jeg på min dam(hawd) lige nu og i sandhed har jeg fået nøglerne til jordens skatte, (eller nøglerne til jorden). Og ved Allah, jeg frygter ikke for jer, at I vil begå afgudsdyrkelse efter mig, men jeg frygter for jer, at I vil strides om den [dvs. jorden].« (Sahih al-Bukhari & Sahih Muslim).
I en anden overlevering sagde Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham):
»I sandhed er jeg ikke frygtsom for jer, at I skal begå afgudsdyrkelse efter mig, men jeg frygter for jer om verdenen, at I skal strides om den og bekæmpe hinanden over den, og dermed blive ødelagt, som dem før jer blev ødelagt.« (Sahih Muslim).
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at Allah Den Ophøjede kan tildele hvad Han end vil og til hvem Han end vil, hvilket er mumkin (muligt for Allah). Således har Allah tildelt Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) viden om det usete som det fremgår af utallige sahih hadith, hvilket indebærer faktuelle oplysninger om fortiden, nutiden og fremtiden.
Et hurtigt eksempel:
| ‘Amr bin Akhtab sagde: “Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, ledte os i fajr-bønnen, og steg op på talerstolen. Han talte til os indtil dhuhr-bønnen indtraf, hvorpå han steg ned og udførte bønnen. Derpå steg han igen op på talerstolen og talte til os indtil ‘asr-bønnen indtraf. Igen steg han ned og udførte bønnen, og steg atter op på talerstolen. Så talte han til os indtil solen gik ned. Han informerede os om det, som er sket i fortiden, og det, der skal ske i fremtiden. Den mest vidende af os, er den af os, som husker mest.” (Sahih Muslim) | أَحْمَرَ حَدَّثَنِي عَمْرَو بْنَ أَخْطَبَ قَالَ صَلَّى بِنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْفَجْرَ وَصَعِدَ الْمِنْبَرَ فَخَطَبَنَا حَتَّى حَضَرَتْ الظُّهْرُ فَنَزَلَ فَصَلَّى ثُمَّ صَعِدَ الْمِنْبَرَ فَخَطَبَنَا حَتَّى حَضَرَتْ الْعَصْرُ ثُمَّ نَزَلَ فَصَلَّى ثُمَّ صَعِدَ الْمِنْبَرَ فَخَطَبَنَا حَتَّى غَرَبَتْ الشَّمْسُ فَأَخْبَرَنَا بِمَا كَانَ وَبِمَا هُوَ كَائِنٌ فَأَعْلَمُنَا أَحْفَظُنَا |
| | |
| Berettet af Tariq bin Shihab, som sagde: Jeg hørte ‘Umar sige: “Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, stod i blandt os, og han fortalte os om hvad der var sket fra skabelsens begyndelse og helt indtil (den dag, hvor) dem, som skal i Paradiset, træder ind i deres hjem (i Paradiset), og dem, som skal i Helvede, træder ind i deres hjem (i Helvede). Den, som huskede det, huskede det og den, som glemte, glemte det.” (Sahih Bukhari) | عَنْ طَارِقِ بْنِ شِهَابٍ قَالَ سَمِعْتُ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يَقُولُ قَامَ فِينَا النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَقَامًا فَأَخْبَرَنَا عَنْ بَدْءِ الْخَلْقِ حَتَّى دَخَلَ أَهْلُ الْجَنَّةِ مَنَازِلَهُمْ وَأَهْلُ النَّارِ مَنَازِلَهُمْ حَفِظَ ذَلِكَ مَنْ حَفِظَهُ وَنَسِيَهُ مَنْ نَسِيَهُ |
Som Sahaba (Må Allah være tilfreds med dem alle) også siger i overstående hadith, så betragtede de den person som huskede mest, som den mest vidende blandt dem. Profeten (fred og velsignelser være med ham) fortalte Sahaba alt lige fra skabelsens begyndelse og helt indtil den dag, hvor de sidste personer vil træde ind i deres hjem (paradiset eller helvede).
Alle Profeter (fred være med dem alle) er syndefrie og ytrer kun sandheden[1]. Når Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) så siger ” »Ved Allāh, jeg frygter ikke for jer, at I vil begå afgudsdyrkelse efter mig«”, så er det et faktum at muslimerne (generelt) lige fra Profetens tid (Allahs fred og velsignelser være med ham) og indtil dommedagen ikke vil begå shirk. Dette skal forstås i rette kontekst som er, at shirk ikke vil være et udbredt problem blandt muslimerne, dvs. få undtagelser kan ske.
Shirk er en tro som er modsætningen til Tawhid og ikke en handling. Dvs. når en muslim bliver anklaget for shirk, så er det i virkeligheden vedkommendes nafs al iman der er under angreb som er defineret ved de seks trosartikler, (Troen på Allah, Profetværdighed, Englene, Bøgerne, Det Hinsides, Skæbne), hvilket er troen i hjertet og derfor intet med handlinger at gøre. For at begå shirk så skal en person sidestille noget eller nogen med Allah hvad angår i enten Hans Enhed (dhat), Egenskaber (sifat), Handlinger (af’aal), Navne (Asmaa) eller anse noget eller nogen anden end Allah for at være guddommelig og tilbedelsesværdigt. Tawhid eller Shirk er således en tro som en person besidder i hjertet og som mennesker almindeligvis ikke kan ane noget som helst om, undtagen Profeter (fred være med dem alle), da de er blevet skænket særlige egenskaber af Allah Den Almægtige.
Hvis man anser en cirkel for at være Iman, så er cirkelperiferien(den kurve der udgør cirklen) nafs al-iman, mens iman kamil er hele arealet af cirklen. Dvs. alt andet end Nafs al-Iman har noget med handlingerne at gøre, og det der er vigtigt at forstå i denne sammenhæng er, at det er ikke selve handlingen der er en del af Iman, men disse handlinger er med til at fuldende troen. Dvs. for at stige fra Nafs al Iman til Iman al Kamil kræver det også handlinger. Enhver der har Iman al kamil har også nafs al iman, men enhver der har nafs al iman har ikke nødvendigvis iman al kamil.
Hvis handlinger havde noget med nafs al-iman at gøre, så vil det betyde, at hver gang en person undlod bevidst eller ubevidst en forpligtigelse, så vil denne per definition ryge ud af islam. Et bevis på at dette ikke er muligt at Iman ikke hænger sådan sammen er, at når kvinder oplever deres periode er det ikke tilladt for dem at bede, så hvis bønnen var en del af nafs al iman så vil kvinderne hver gang de oplevede deres periode ryge ud af islam, hvilket ikke giver nogen mening. Læs mere om Nafs al iman og Iman al kamil her.
Berettet af Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) som sagde, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »I den sidste tid vil der komme bedragere og løgnere, som vil komme med prædikener, som hverken I eller jeres forfædre har hørt. Så vær I opmærksom, og beskyt jer fra dem, så de ikke vildleder jer og bringer jer i fordærv (fitna). (Sahih Muslim)
Hudhaifa dvs. Ibn al Yaman (radi Allahu 'anhu) sagde: Profeten (sallallahu 'alyahi wa sallam) sagde: Sandelig, af det jeg frygter for jer, er en mand, som vil recitere Koranen så meget, at hans ansigt vil blive oplyst og han vil personificere Islam. Dette vil vare så længe Allah vil. Så vil det blive taget fra ham, når han kaster det bag ryggen og angriber sin nabo med sværdet og anklager ham for shirk. Han (beretteren) siger: Jeg sagde: Oh Allahs Profet (sallallahu 'alayhi wa sallam), hvem af de to vil gøre sig fortjent (til anklagen om) shirk; den, som angribes eller angriberen? Profeten (sallallahu 'alayhi wa sallam) sagde: Angriberen! (Ibn Hibban, Abu Ya'la)
Vi kan således konkludere, at når der i dagens verden bliver udstedt shirk og kufr fatwa’er til højre og venstre (typisk mod handlinger) så må dette nødvendigvis betyde, at disse mennesker besidder en forvrænget definition af hvad shirk egentlig er. For det at stemple 70%-80% af muslimerne for shirk er absurd i lyset af både ovenfornævnte hadith, samt det at shirk i virkeligheden er en tro i hjertet og ikke en handling.
عن ابن عمر رضي الله عنهما قال قال رسول الله صلى الله عليه وسلم إذا قال الرجل لأخيه يا كافر فقد باء بها أحدهما فإن كان كما قال وإلا رجعت عليه رواه مالك والبخاري ومسلم وأبو داود والترمذي
Berettet af Ibn 'Umar, Allah være tilfreds med dem begge, som sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Når en person siger til sin bror »Oh vantro!« tilkommer det en af dem. Hvis han (som blev kaldt vantro) er som personen sagde ("så er det i orden"), ellers vender det tilbage til personen selv, (som sagde det)« (Malik, al-Bukhari, Muslim, Abu Dawud, al-Tirmidhi)
I tilfælde af, man har erklæret en muslim for værende mushrik og vedkommende ikke er det, dvs. personen ikke begår afgudsdyrkelse, så har man med andre ord anset vedkommendes aqida om tawhid for værende shirk, hvilket betyder at ens egen aqida om tawhid er forkert og man selv muligvis er kafir eller mushrik.
Må Allah Den Ophøjede beskytte vores iman og beskytte os fra folk med en afvigende tro end Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham).
Wa alaykum salaam.
- Al Muslim
0 kommentarer: