As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.
I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.
Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.
The Messenger of Allah (Allah bless him & give him peace) said: Modesty is part of faith (iman).(Sahih al-Bukhari & Sahih Muslim).
Der er en række regler en muslim skal være opmærksom på når man afdækker sin awra. I denne artikel er der nævnt nogle principper og en række situationer hvor man skal være særlig opmærksom på at tildække sig så man kan undgå synder og Allahs utilfredshed.
Men før disse problemstillinger kan behandles er det vigtigt at få afklaret hele awra konceptet.
Vigtighed og årsag vil dog ikke blive diskuteret I denne artikel, men vil derimod blot være informativ insha'a Llah.
Hvad er awra?
Awra kan oversættes til "Det som skal beskyttes" eller "nøgenhed" og i praktisk forstand betyder awra det som skal tildækkes og ikke må vises overfor andre. At tildække sin awra er obligatorisk ligesom bønnen, fasten, almissen og andre forpligtigelser, og det bliver på samme måde obligatorisk for en muslim at tildække sig når han eller hun er blevet kønsmoden. Dog er der forskel på en mands og en kvindes awra, og dens dom er forskellig alt afhængig af hvem man er i selskab med. Det stof man benytter til at tildække sin awra med må selvfølgelig ikke være gennemsigtigt ellers vil det islamiske krav ikke være opfyldt. Det er også nødvendigt at tøjet ikke sidder stramt.
Mandens awra
Mandens awra er defineret således at den begynder fra lige under navlen til lige under knæet. Denne del af kroppen må ikke vises overfor nogen som helst, undtagen sin ægtefælle. For at gøre det helt klart så må forældrene eller ens brødre for den sags skyld heller ikke se ens awra.
Mænd skal være særligt opmærksom på disse ting når de udfører bønnen, da deres awra (nederste del af ryggen) typisk bliver afdækket når de udfører knæfald (sajdah), hvilket kan medføre at bønnen bliver ugyldig og skal bedes om. På samme måde skal mænd der spiller fodbold i shorts være påpasselige med at deres knæ ikke bliver synlige når de hopper, tackler eller udfører andre sådanne handlinger. Mange lignende situationer kan nævnes, men sålænge princippet (fra navle til og med knæ) huskes er der ikke grund til at gennemgå dem alle.
Kvindens awra
Kvindens awra har forskellige definitioner afhængig af hvilken situation hun er i
1. Foran sin mand
En kvinde har ingen awra overfor sin ægtemand. Dog har manden ikke lov til at have hudkontakt med sin kone mellem navle og knæ under hendes hayd (menstruationsblødning) eller nifas (efterfødselsblødninger).
2. Awra foran mahram
Foran sine mahram skal en kvinde tildække sig fra navle til knæ, maven og ryggen.
En kvindes mahram er alle dem som det er forbudt for hende at gifte sig med. Hendes far, bror, søn, nevø, svigerfar, farbror, morbror, barnebarn, sin mands søn (fra et andet ægteskab), svigersøn, eller en kvinde der ammer et drengebarn minimum en gang inden han fyldte 2½ år bliver hendes mahram. Drengen bliver også hendes døtres mahram.
Bemærk: Fætre, svogere/svigerbrødre, grandfætre, og venner er ikke defineret som mahram.
Dette er baseret på det ophøjede vers fra Koranen:
“They (believing women) must not display their beauty except to their husbands, their fathers, their husband’s fathers, their sons, their husband’s sons, their brothers, their brother’s sons, their sister’s sons or their women…” (24-31).
Det er tilladt for en kvindes mahram at se og røre de områder på kroppen som en kvinde ikke er forpligtet at tildække overfor sine mahram. F.eks. hvis en kvinde har smerter og har brug for massage, så er der intet i vejen for at hendes far massere hendes hoved hvis hun har ondt der.
2. Awra foran ghayr mahram mænd
Alle de personer der ikke er mahram bliver kaldt for ghayr mahram dvs. de er fremmede for en kvinde, og det er de personer der er tilladte for hende at blive gift med.
Overfor ghayr mahram skal en kvinde tildække hele kroppen undtagen sit ansigt (øreflip til øreflip og toppen af panden dvs. begyndelsen af håret og frem til hagespidsen), hænder og fødder.
Bemærk: En kvinde skal overfor ghayr mahram tildække begge sine håndled og begge sine ankler.
En vigtig note i forbindelse med dette er at iflg. Nogle lærde er kvinders fødder en del af awra, men dommen (fatwa standpunktet) er, at fødderne ikke er en del heraf.
Ansigtet er ikke en del af awra, men en af årsagerne til niqab iflg. en del lærde blive anset for værende nødvendig (wajib) er frygten for fitna.
3. Awra foran muslimske kvinder
En kvindes awra foran andre muslimske kvinder, er den samme som en mands awra overfor en anden mand. Dvs. fra navle til og med knæ.
4. Awra foran Ikke-muslimske kvinder
Kvindens awra foran ikke-muslimske kvinder er den samme som overfor fremmede mænd (se punkt 2.)
5. Awra foran ikke-muslimsk familie
Uanset om ens mahram er muslimer eller ikke, så vil de altid være ens mahram (se punkt 1). Det skyldes at det er forbudt for en kvinde at gifte sig med dem, eftersom de er en kvindes tætte familie.
En kvindes awra overfor ikke-muslimske mænd der er mahram er kun den samme som muslimske kvindes awra overfor deres mandelige mahram sålænge disse to betingelser er blevet opfyldt:
1) At der er ingen frygt for fitnah eller lyst involveret. Vi lever i en tid hvor incest er begyndt at blive mere og mere udbredt.
2) At de ikke-muslimske mahram ikke er blandt dem der går ind for at det er tilladt at gifte sig med ens tætte familie (fx datter, niece, mor osv).
6. Awra i bønnen
En kvindes awra i bønnen er det samme som når hun er overfor ghayr mahram mænd. Se punkt 2.
Den generelle lov om at være tildækket.
1. Først og fremmest skal man være opmærksom på, at det generelt set er nødvendigt at have tildækket sin awra, undtagen ved nødvendighed/behov. Derfor skal man ikke bare sidde (eller sove/hvile!) utildækket fordi der ikke er nogen omkring en eller fordi man er alene hjemme, men i stedet tildække (minimum) den nødvendige del så vidt muligt.
2."Undtagen ved nødvendighed"
Situationer hvor man kan være nødt til at afdække sin awra er fx forrette sin nødtoft, bad, skifte tøj osv. Bemærk venligst at det ikke er nødvendigt at afdække sin awra til et bryllup omend det er sit eget! Det er mildest talt haram (forbudt) og anses som at være en stor synd.
3. At vende sig imod qibla
Hvis en persons awra er utildækket så er det ifølge de lærde meget forhadt (makruh tahriman) og derfor syndigt at vende sig imod qibla I en sådan tilstand. Det gælder uanset om man vender sit bryst eller ryggen til qibla, og uanset om årsagen er tøjskifte, toiletbesøg, bad eller nogen anden lignende situation.
4. Frygt for fitnah og at tildække sig på passende vis
Hvis en kvinde frygter fitnah fra sine mahram eller muslimske kvinder bør man ikke afdække sig mere end højst nødvendigt overfor dem. Selvom en mand – og en kvinde overfor muslimske kvinder – ikke behøver at tildække sig mere end fra navle til og med knæ, så betyder det ikke at det er sådan man skal gå klædt hele tiden. Man må vurdere situationen, de lærde angiver at man bør være påpasselig med at vise sin krop da vi lever i en tid hvor incest er ved at blive udbredt.
Awra angiver hvad der er minimum at tildække, og hvornår det bliver til en synd hvis man overtræder disse regler. Man bør vurdere hvad der er passende i de enkelte situationer alt afhængig af hvem man er sammen med.
Og Allah ved bedst.
|
As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.
I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.
Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.
En del muslimer undrer sig ofte over hvorfor deres du’a ikke bliver accepteret eller hvorfor de ikke mærker sødmen ved udførelsen af de fem daglige bønner, eller faktisk i deres tilbedelse i al almindelighed. Årsagen til dette kan være flere, men det typiske er at man ikke adlyder den islamiske lov (sharia) mht. det indre og/eller det ydre aspekt. Hvad der menes med det indre og ydre aspekt i islam vil blive forklaret i et nyt indlæg insha’a Llah.
Fiqh-mæssige problemstillinger
Det første vi vil se på er de fiqh-mæssige problemstillinger som man oplever ved at spise på restauranter der både sælger tilladt (halal) og forbudt (haram) mad. Det skal nævnes at indlægget henvender sig til de muslimer som prioriterer halal over haram, og denne viden deles for at kunne beskytte sig fra haram og de tvivlsomme ting. Formålet er overhovedet IKKE at gøre livet surt for folk, men hellere få det lidt svært i denne verden end den næste.
De muslimer der spiser på restauranter hvor der sælges både halal og haram mad tænker, at de bare kan købe vegetarisk mad eller undlade bacon og lignende i maden, men selv i dette tilfælde er der adskillige problemstillinger:
- Mange medarbejdere anvender typisk de samme køkkenredskaber for den tilladte mad (halal) og den forbudte (haram), hvilket gør at urenheden (najasa) fra den forbudte mad bliver overført til den tilladte. Dette medfører at den mad der i virkeligheden var tilladt, nu også bliver forbudt.
- Hvis der kommer noget urent i olien, så vil olien shari’-mæssigt blive uren, hvilket medfører at selv tilladte madvarer der kommes i olien bliver forbudte, da urenheden vil blive overført. Hvis noget tilladt (fx pommes fritter) også bliver stegt i samme olie, så vil det blive forbudt, eller hvis den samme olie bruges til marinering, pensling, eller som en ingrediens.
- Hvis man køber pizzaer fra en pizzeria der også sælger bacon osv. så vil dampen af en pizza med bacon på gøre at andre pizzaer i samme oven bliver forbudte at spise.
- Diverse pizzarier, bagerier, kantiner, arbejdspladser etc. bruger en opvaskemaskine til at vaske de fleste af deres køkkenredskaber, køkkenknive, tallerkener, bestik osv.
- Hvis der sidder noget urent på en enkel tallerken, kniv eller gaffel, og det kommes ned i opvaskemaskinen, så vil det rene vand blive urent så snart det kommer i berøring med noget urent, fx et glas med alkohol i eller en gaffel hvor der sidder lidt skinke på.
Det urene vand vil medføre at ALLE andre ting i opvaskemaskinen vil blive urene, medmindre det urene vand går ud og der kommer nyt vand (under samme vask).
I opvaskmaskiner er det typisk at der anvendes nogle liter vand som bruges igen og igen og først bliver udskiftet efter nogle dage. Under alle omstændigheder så er det sjældent at en opvaskemaskine bruger nyt vand under samme vask, hvis det er tilfældet så gør ovenstående sig muligvis ikke gældende.
- Der er ofte tvivlsomme ingredienser i de fleste fødevarer i form af kemiske betegnelser eller E-numre. Disse tvivlsomme ingredienser har som regel enten en animalsk (fra dyr) eller vegetabilsk (fra planter) oprindelse, og derfor er det påkrævet at enhver muslimsk forbruger undersøger disse produkter ved fx at skrive til producenten og høre denne ad.
Det er de færreste restauranter/spisesteder der gør dette, hvis de overhovedet har hørt om problemstillingen. Men der er - al-hamduli Llah - muslimer som frivilligt har påtaget sig opgaven om at skrive til diverse producenter vedrørende deres tvivlsomme produkter. Der kan læses mere om det på Islamisk.dk/E-numre, må Allah belønne dem rigt for deres arbejde.
- Man kan undre sig over at en person der sælger forbudte varer (haram), hvor meget går sådan en person op i halal og haram samt forbehold til ovenstående problemstillinger? Ikke fordi man skal mistænke og anklage folk for uansvarlighed og den slags, men det er trods alt obligatorisk at beskytte sig fra det forbudte.
Det er ironisk at når vi skal beskytte os selv eller vores børn for noget skadeligt i form af sygdom eller allergier så forsøger vi at komme i kontakt med de bedste læger og besøger utallige af dem. Vi går til forskellige undersøgelser for at sikre os at vores krop har det godt, men når det kommer til Allahs religion, så er vi ligeglade?
En person der f.eks. ikke kan tåle at spise noget bestemt (f.eks. en frugt, mælk, nødder, mel/gluten eller lignende) vil gøre ALT for at undgå at spise eller drikke det som er blevet mikset med det som han/hun ikke kan tåle. Man læser alle varedeklarationer igennem, undgår alle de spisesteder som ikke er opmærksomme på allergiker, og spiser kun hvis man er 100 % sikker, da man ellers vil få det dårligt bagefter. Det er korrekt at man ikke får en synd for at købe mad hos en muslim som fortæller at det er halal, men i virkeligheden er haram. Men den forbudte mad/drikke vil yde skade på ens spirituelle og hjertets tilstand (på samme måde som mælk vil skade en mælkeallergikers krop) derfor skal man være meget forsigtig med hvad man indtager.
Fra Abu Hurayra (Allah være tilfreds med ham) som sagde:
»Sandelig er Allah Den Ophøjede Ren og accepterer ikke andet end det rene, og sandelig befalede Allah de troende hvad Han befalede sendebudene: Den Ophøjede sagde: ‘Oh I Sendebude! Spis af de rene ting og udfør retskafne handlinger’ [23:51] og Den Ophøjede sagde: ‘Oh I som tror! Spis af de rene ting af det Vi har tildelt jer’ [2:172].« Derefter nævnte han en mand, som rejser langt, er uredt og støvet, og løfter sine hænder op mod himlen: »Min Herre! Min Herre!« – mens hans føde er forbudt, hans drikke er forbudt, hans klæder er forbudte og han får ernæring fra det forbudte. Hvorledes skal han få opfyldt (sin bøn)? (Berettet af Imam Muslim.)
Som det fremgår af den ovenstående autentiske hadith så har Allah påbudt de troende at spise og drikke fra det rene. Hvis man vil opnå nærhed til Allah, Hans tilfredshed og Hans accept, så kan dette kun se ske ved at bruge udelukkende tilladte og rene midler.
En anden vigtig ting som kommer til udtryk i ovenstående hadith er, ” At Allah accepterer ikke andet end det rene” Mange muslimer ofrer store summer penge i Allahs navn og tror de har begået en god handling, hvilket de også har med mindre pengene stammer fra en ulovlig indkomst. Faktisk er det ikke engang tilladt at give forbudt indkomst til velgørenhed med intention om at få belønning for handlingen.
At spise forbudt mad og drikke, iklæde sig i forbudt tøj medfører at Allah ikke vil acceptere ens bøn. Anstrengelser for at opnå Allahs tilgivelse og velsignelser er uden betydning hvis man til dagligt ikke adlyder Allah hvad angår det påbudte og forbudte.
Dette er hovedreglen, men som muslimer ved vi også at Allah er Den Nådige, Den Barmhjertige og pga. Hans grænseløse Nåde kan Han, hvis Han vil, vælge at tilgive og acceptere en persons bøn og anstrengelser på trods af at denne har gjort sig stærkt ufortjent. Dette kan Allah gøre fordi Han er Herren og derfor gøre hvad der passer Ham uden at nogen har noget at skulle have sagt.
En vigtig ʽaqida-mæssig note mht. den ovenstående hadith er, at Allah Den Ophøjede er Ren, og dette skal forstås således, at Allah er Hævet over at blive tilskrevet noget der ikke tilkommer Hans Guddommelighed, såsom fejl, mangler, defekter etc.
- Al Muslim
|
I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.
Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten Muhammad, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.
Det er nødvendigt for enhver forstandig og kønsmoden muslim at tilegne sig viden om den islamiske tro, herunder Tawhid (Troen på Allah). Forholdet mellem Allahs Eksistens og vores eksistens er i virkeligheden et underkapitel til Tawhid, og derfor en viden som der skal tilegnes. Indlægget vil insha’a Llah give en opsummering af emnet som er baseret på undervisningstimerne fra IslamAkademiet.dk (bl.a. fra kurset: SA01: Introduktion til Islamisk troslære). Det er et emne som man skal være meget forsigtig med, derfor er der gjort umage med at forklare de forskellige typer.
Åbner man de lærdes bøger ser man at der findes tre typer af eksistens:
- Den Nødvendige Eksistens (Wajib al-Wujud)
- Den mulige eksistens (Mumkin al- Wujud)
- Den umulige eksistens (Mustahil al-Wujud)
Wajib al-Wujud
Den første type af eksistens som på arabisk hedder wajib al-wujud betyder den nødvendigvis eksisterende, og det er udelukkende Allah som er det. Dvs. Hans Entitet med Hans Egenskaber, Hans Navne og Hans Handlinger er wajib al-wujud. Da Allah alene er wajib al-wujud, så viser dette også at Han er fuldstændig Unik, da ingen anden end Ham er det, eller kan være det.
Allahs eksistens er nemlig nødvendig for at noget andet end Ham (dvs. skabelsen) kan eksistere. Det betyder at Allah eksisterer i kraft af Sig Selv, mens vores eksistens og egenskaber er afhængige af Allah. Med andre ord: Alt det skabte afhængigt af Allah på alle måder, mens Allah er Den eneste Uafhængige.
Det betyder så at Allah kan hverken være afhængig af et sted, en form, retning eller andet skabt, fordi at Allah skal eksistere for at noget skabt, såsom et sted, en form eller retning kan eksistere. Hvis noget ikke er underlagt den fysiske dimension kan det ikke tilskrives et fysisk sted – eksempelvis kan tanker og drømme ikke tilskrives noget sted da de ikke har en fysisk form.
Allah alene er wajib al-wujud og da denne type af eksistens kan ikke tilskrives andre end Ham er det shirk at tro på at noget eller nogen anden end Allah er wajib al-wujud.
Shirk er tawhids modsætning. Tawhid indebærer at man med sit hjerte accepterer at Allah er Den Unikke Uforanderlige Tilbedelsesværdige Entitet samt at man tror på Hans Egenskaber, Navne og Handlinger. Han er fri fra begrænsninger og afhængighed, og at Hans eksistens er nødvendig for skabelsens eksistens, og Han er hævet over fysiske dimensioner og ubegrænsninger for det er umuligt for Skaberen at være underlagt noget som Han selv har skabt.
Der kan læses mere om Tawhid her: Tawhid (troen på Allah) i lyset af Ahl us-Sunnah wa al-jama’a
Mumkin al-Wujud
Mumkin al-wujud betyder det muligvis eksisterende. Dette indebærer hele skabelsen dvs. alle væsner, handlinger, farver, følelser, (det skabtes) egenskaber, hele universet osv.
Skabte væsners eksistens i tid, sted, abstrakte ideer, dimensioner etc. er kun mulig fordi Allah gør det muligt. Vi er fuldstændige afhængige af Allah, både for at eksistere men også for at udføre nogen som helst handling. Selv dét at tænke på noget er ikke muligt uden at Allah gør det muligt for os.
Alt det som har eksisteret, som eksisterer, og alt det som vil komme til eksistens kommer ligeledes ind i kategorien mumkin al-wujud, dette skyldes at alt andet end Allah er skabt. Derfor er skabelsen afhængig af Allah. For hvis det ikke var Allahs vilje at vi skulle blive skabt, så ville vi aldrig have kommet til eksistens. Hele menneskeheden eller noget andet i skabelsen kan ophøre når som helst hvis Allah vil det, og dette vil ikke have nogen form for indflydelse på Allahs Enhed. Eksempelvis kan vi ikke eksistere for evigt i kraft af os selv, dette kan kun ske hvis Allah vil det uden at det overhovedet vil påvirke Hans Guddommelighed.
Mustahil al-Wujud
Mustahil al-wujud er den umulige eksistens, dvs. noget som ikke kan eksistere/lade sig gøre.
Det er vigtigt at understrege at det på ingen måder skal ses som en begrænsning af Allahs Magt, men at det faktisk er så absurd at det ikke kan lade sig gøre fordi det går imod Allahs Guddommelighed. Det er eksempelvis umuligt at Allah overhovedet kan være et fysisk sted, når Han selv har skabt alt hvad der er fysisk.
Allah er unik i Sin Entitet, Egenskaber og Handlinger. Man begrænser Allah hvis man tror at Han kan rummes i en retning, fordi så gør man Allah afhængig af en fysisk retning som Han har skabt og dette er en komplet umulighed (dette er betydningen af mustahil al-wujūd).
Allah er Den Skabende og Uafhængige Entitet, hvordan skal Han så kunne rummes i noget Han selv har skabt? Allah har altid eksisteret og Han er Evig. Hvis Han var noget fysisk sted, hvor var Han så før Han skabte al det der er fysisk (fx en retning, et sted osv)?
At sige at Allah er eller kan være et fysisk sted og at Han samtidigt er Den der har skabt al det som er fysisk, er lige så absurd og umuligt, som at sige at man kan være på nordpolen og sydpolen samtidigt, eller at en cirkel være rund og firkantet samtidigt. Pointen er altså: Det er umuligt fordi det er absurd.
Allah Den Ophøjede er ikke overalt med sin Entitet (Dhat) dvs. Han er ikke til højre, til venstre eller op eller ned. Men Han er overalt i Sin viden; i Sin Hørelse.
Det er også umuligt at en ny profet kan komme til at eksistere efter Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham).
Det er en umulighed fordi Allah har sagt at Han har sendt den sidste profet dvs. Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham). Hvis Allah sendte en ny profet vil det være i modstrid med Allahs ord, og det vil altså være i modstrid med Allahs guddommelighed. Allahs Entitet er nemlig perfekt, derfor er det absurd at der kunne eller skulle være mangler, forandringer eller modsigelser i Hans Egenskaber, Handlinger eller Navne.
Opsummering
De tre typer af eksistens er:
- Den Nødvendige Eksistens (Wajib al-Wujud): Allah er nødvendig for at noget andet end Ham kan eksistere. Ingen andre end Allah er wajib al-wujud.
- Den mulige eksistens (Mumkin al- Wujud): Det er kun muligt for skabelsen (dvs. alt andet end Allah) at eksistere fordi Allah gør det muligt for os.
- Den umulige eksistens (Mustahil al-Wujud): Al det som er umuligt og ikke kan lade sig gøre er absurd, fordi det går imod Allahs guddommelighed.
Det går f.eks. imod Hans guddommelighed hvis man tror at Allah kan være et fysisk sted, når Han selv har skabt al det der er fysisk. Han kan ikke både være Skaberen og samtidigt være en del af det som Han selv har skabt.
Wa ‘alaykum us salam wa rahmatullah.
Al-Muslim
|
I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.
As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.
Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.
Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
"Den Allah vil det godt tildeler Han forståelse for religionen" (al-Bukhari)
Kunne du tænke dig at modtage gratis undervisning i Islam?
IslamAkademiet åbner endnu engang muligheden for at du kan forøge din viden om Islam.
Der tilbydes fire kurser på dansk som foregår online og begynder d. 5 marts.
Sidste to nævnte kurser begynder først d. 3. april.
Wa alaykumus salam
|
I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.
As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.
Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.
Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev spurgt om troen hvortil Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) svarede: ”… At du tror på Allah, Hans engle, Hans bøger, Hans sendebude og den sidste dag, og at du tror på skæbnen, det gode af den såvel som det dårlige…”. (Hadith Jibril fra Sahih Muslim)
Troen er fundamentet i islam og bliver anset for værende det vigtigste for en muslim. Det er nemlig troen der vil spille den afgørende rolle for hvorvidt en person skal (for evigt) i paradiset eller i helvede. Når man først har forladt livet på jorden, så vil man ikke kunne ændre sin tro. Eksempelvis nytter det intet at sige på dommedagen ”Ya Allah jeg anser Dig for at være min gud”, mens man på jorden har afvist Ham. Det er her i livet, at det er en test om hvorvidt man tror på Allah og udfører det Han har forpligtet os idet Han er uset for os.
Efter døden vil man heller ikke kunne udføre flere handlinger, men hvis man har sørget for Sadaqa Jariya (vedvarende velgørenhed), ved at man eksempelvis bygger en moske hvor muslimer kommer for at bede, så vil man selv i graven få belønning for det.
Det fremgår krystal klart af en autentisk beretning fra Sahih al-Bukhari som fortæller om de tre spørgsmål som enhver person vil blive stillet i graven.
1. Hvem er din Herre?
2. Hvad er din religion?
3. Hvad plejede du at sige om denne mand?
Til det første spørgsmål vil selv jøderne svare, at Allah er vores Herre. Til det andet spørgsmål vil muslimerne naturligvis svare, at deres religion er islam. Til det tredje og meget interessante spørgsmål vil muslimerne nævne hvad de plejede at sige om Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham). Med andre ord, vil man nævne sin tro om Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham), brugte man tid på at ophøje og lovprise Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) eller prøvede man på at finde fejl og mangler i hans perfekte person. Havde det ikke været for Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) ville vi aldrig have været muslimer i dag, hvilket betyder at vi ville ende i helvede med sikkerhed. Det er takket være Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) at vi overhovedet har en chance for at opnå paradiset og Allahs tilfredshed. Derfor er det Profetens ret (Allahs fred og velsignelser være med ham) at vi tilegner os det han efterlod os herunder Koranen og Sunnah
For at vende tilbage, så er iman det vi tror på, og aqida er hvad vi tror om det, hvilket vi besidder i hjertet 24/7 og som udgør fundamentet for vores islam. Eksempelvis har vi iman på englene, de åbenbarede bøger og profetværdighed mens vores aqida om profeter er, at de er de bedste i Allahs skabelse, syndefrie osv – fred være med dem alle.
Hadithen, som blev citeret i begyndelsen af denne tekst, nævner seks trosartikler som er de overordnede emner, dvs. hele den islamiske tro kan spores tilbage til disse seks trosartikler. Eksempelvis er paradiset og helvedet obligatorisk at tro på, men de bliver ikke nævnt i hadithen eksplicit. Paradiset og helvede hører under ”Den sidste dag” eftersom det først er dér hvor folk vil indtræde i et af disse.
Iman har intet med handlinger at gøre, således kan en muslim besidde en korrekt aqida, men ingen retskafne handlinger. Eksempelvis kan det være vedkommende ikke beder de fem bønner dagligt, faster ej i ramadanen osv. Omvendt kan det også ske, at en person besidder en afvigende aqida, men praktiserer mange gode handlinger, dog vil disse handlinger ikke gavne ham, hvilket der er enighed om blandt de lærde, hvorfor aqida er det vigtigste i islam. Eksempelvis kan en jøde komme i moskeen og deltage i forsamlingsbønnerne, dette får han ikke belønning for og disse vil som udgangspunkt ikke blive accepteret.
Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: "At søge viden er obligatorisk for enhver muslim" (Sahih Muslim).
Eftersom troen er det vigtigste, så er det nødvendigt at være sikker på, at man besidder den korrekte tro. Det er en af årsagerne til at søge viden er obligatorisk for en muslim, og det er først og fremmest viden om troen der er vigtig. Når det er obligatorisk, så vil muslimerne nemlig prioritere det højt.
Satans mission er at frarøve muslimerne det mest dyrebare, hvilket er vores iman. Mister man denne, er man for evigt dømt til helvede hvorfor man skal beskytte denne mere end sit eget liv.
Som udgangspunkt så har mange personer gode intentioner når de fortæller deres bekendte om islam, om end den information der bliver videregivet er i overensstemmelse med islam eller ej. Men blot fordi ens intentioner er gode, så betyder det nødvendigvis ikke at den handling man udfører også er tilsvarende god. Hvis en muslim med en god intention fortæller en anden person om islam, og informationen er korrekt (i henhold til islam) så er det uden tvivl en ophøjet handling. Hvis informationen derimod er ukorrekt, så er det ikke ligefrem nogen god handling, tværtimod er der udført skade. Det er nødvendigt for enhver muslim at være sikker på at den viden der bliver videregivet er i henhold til islam, og hvis man er en person der får viden fra andre, at man så er sikker på at kilderne er pålidelige.
Må Allah beskytte vores Iman.
Wa as-salamu 'alaykum wa rahmatullah
|
I Allahs navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.
As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.
Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.
Allah Den Ophøjede og Den Eneste Tilbedelsesværdige, har gjort det obligatorisk for enhver forstandig og kønsmoden person at tro på Ham. Da Han er skaberen af alting, så er det Hans største ret over os skabninger, at vi tror på Ham og adlyder Ham. Men før vi kan tro på Allah, så kræver det vi besidder viden om Allah, hvilket indebærer viden om Hans Enhed (Dhat), Hans Egenskaber (Sifât), og Hans Handlinger (Af’al). For at være sikker på, at vi ikke får en forkert opfattelse af Tawhid (Troen på Allah) som desværre hersker blandt en vis gruppe af muslimer, så vil vi se på hvad nogle af de største lærde har skrevet om emnet.
al-Imam al-A'zam sagde i al-Wasiyya:
Oversættelse:
»
Vi er enige i at Allah gjorde istawa på Tronen, uden at Han har et behov for det og uden at hvile på den. Han er Tronens beskytter, og alt foruden den, uden behov. Hvis han havde haft behov for den, ville Han ikke have været i stand til at skabe universet eller at styre den, ligesom skabte væsner ikke kan. Og hvis Han havde haft behov for at sidde eller hvile, hvor var Allah så før Tronens skabelse? Fuldstændigt Fri og Hævet er Han fra dette.«
[Kilde: Imam Abu Hanifa, al-Wasiyya fi al-Tawhid, I: Imam Muhammad Zahid al-Kawthari, al-‘Aqida wa ‘Ilm al-Kalam, s. 636.]
Og Han sagde i al-Fiqh al-Akbar:
Oversættelse:
»
Han er en Entitet ulig enhver anden entitet. Og betydningen af Entitet er at Han er, uden form (jism), substans (jawhar) og uden at være abstrakt ('arad). Han har ingen afgrænsning (hadd), ingen modsætning (didd), ingen jævnbyrdig (nidd) og ingen lige (mithl).«
[Kilde: Imam Abu Hanifa, al-Fiqh al-Akbar, I: Imam Muhammad Zahid al-Kawthari, al-‘Aqida wa ‘Ilm al-Kalam, s. 620.]
Shaykh al-Islam Imam al-Nawawi sagde:
Oversættelse:
»
Vid at de lærde har to standpunkter inden for de hadith og vers der omhandler Egenskaberne: Det ene er – og det er de fleste eller alle Salafs standpunkt – at der ikke tales om deres betydning, men de sagde: ‘Det er nødvendigt for os at tro på dem og vi tilskriver dem den betydning som er passende for Allah Den Ophøjedes Værdighed og Storhed, sammen med vores sikre overbevisning om Allah Den Ophøjede, at »Intet er ligesom Ham«, og at Han er Transcendent over det at have en form, såvel som bevægelse eller afgrænsning i en retning, og alle egenskaber som er for det skabte’, og dette standpunkt er en af de teologiske gruppers standpunkt og en gruppe af de undersøgende lærde foretrak dette, og det er det sikrere standpunkt. Det andet standpunkt er – og det er de fleste af teologernes standpunkt – at de fortolkes i henhold til hvad der er passende for dem i forhold til deres situation, og deres fortolkning udføres kun af den der er kompetent nok til det, ved at han besidder et godt kendskab til arabernes sprog, dens regler, rødder og forgreninger, samtidig med at han er trænet inden for lærdom.«[Kilde: Imam al-Nawawi, Sharh Sahih Muslim, kitab al-iman, bab ithbat ru’yat al-mu’minin fi al-akhira rabbahum subhanahu wa ta‘ala.]
Note: Den førstnævnte tilgang er Maturidi skolens tilgang til emnet og den sidstnævnte tilgang er Ash'ari skolens tilgang. Imam al-Nawawi forklarer at begge er Sunni standpunkter.
Selv Ibn Kathir skrev:
Oversættelse:
Og hvad angår Hans udsagn: »Derefter gjorde Han istawa på Tronen,« så har folk mange holdninger om dette, og dette er ikke stedet for deres detaljerede diskussion. I dette er vores vej De Retskafne Forgængeres skole, Malik, Awza‘i, al-Thawri, al-Layth bin Sa‘d, al-Shafi‘i, Ahmad, Ishaq bin Rahwiyya og andre af de tidligere og senere muslimske imamer, og det er at videregive det sådan som det er kommet, uden beskrivelse af tilstand (takyif), sammenligning (tashbih) og uden benægtelse (ta‘til). Og den umiddelbare bogstavelige mening som kommer til mushabbihins sind [dvs. dem der tager det bogstaveligt og sammenligner Allah med skabelsen], er fjernt fra Allah, for Allah ligner ikke noget som helst af Sin skabelse. »Der er intet ligesom Ham, og Han er Den Hørende, Den Seende«, men sagen er som imamerne har sagt, blandt dem Na‘im bin Hammad al-Khaza‘i, al-Bukharis Shaykh, som sagde: Den der sammenligner Allah med Hans skabelse har begået vantro, og den der benægter det som Allah har beskrevet Sig Selv med, har (ligeledes) begået vantro. I det som Allah har beskrevet Sig Selv med, eller det Hans Sendebud har beskrevet Ham med, er der ingen sammenligning. Den der stadfæster det for Allah, som klare vers og autentiske beretninger angiver, på den måde som det er passende for Allahs Værdighed, og afviser mangler hos Allah, han har taget retledningens vej.
[Kilde: Ibn Kathir, Tafsir Ibn Kathir, al-A'raf 7:54]
Note: Imam Ibn Kathir bekræfter (ithbat) istawa og lignende vage/tvetydige ting, men afviser (nafi) at de skal forstås i henhold til deres umiddelbare og bogstavelige betydning. Faktisk siger han at det er kufr at sammenligne Allah med skabelsen.
Forstå disse simple principper:
Allah er Wajib al-Wujud - Den Hvis Eksistens er Nødvendig og Uafhængig af alt andet. Dette betyder at Allah IKKE er afhængig af den fysiske virkelighed eller dimension for at eksistere, for alt det som er fysisk, selv den fysiske dimension som indeholder alt det fysiske, er skabt af Allah. Dette er som Imam al-Tahawi forklarer:
"Han transcenderer grænser, ender, dele og lemmer. De seks retninger indeholder Ham ikke, sådan som de indeholder skabte ting." (Imam al-Tahawi, al-'Aqida al-Tahawiyya) - dvs. at Allah ikke er fysisk.
Det samme gælder for tiden, for den er også skabt - Som Imam al-Tahawi siger det: "Han var, uden begyndelse og Han er, uden ende" (Imam al-Tahawi, al-'Aqida al-Tahawiyya) - dvs. Allah eksisterede selv før tiden, og da vi ved at alt ud over Allah er skabt, må den fysiske dimension, og alt det der er fysisk, såvel som tidens dimension være skabte.
Og noget skabt kan ikke indeholdet noget uskabt. Det er umuligt at Allah skulle eksistere inden for det Han selv har skabt, og det er dette Imam Abu Hanifa henviste til da han sagde: "hvis Han havde haft behov for at sidde eller hvile, hvor var Allah så før Tronens skabelse?"
For hvis Allah eksisterer et skabt sted (dvs. 'op' eller 'over' tronen fysisk set) så har man gjort Allah afhængig af et sted for at eksistere, og dette er ikke muligt for Den Som Er Wajib al-Wujud og Ghaniyyun 'an al-'Alamin, som Allah beskriver Sig Selv i Koranen (Al-Imaran, 97)- at Han er uden behov for noget som helst fra hele universet.
Hvis Allah eksisterer et sted, så er der to muligheder: Enten har det sted altid eksistereret eller også har Allah skabt det. Hvis Allah selv har skabt det, så kan Han ikke Selv være på det sted [for stedet opstod efter Ham]. Og hvis man tror på at stedet altid har eksisteret, så har man sagt at noget andet ud over Allah er Evigt og Uden begyndelse - dvs. noget som ikke er skabt, og dette er falskhed fordi Allah i Koranen har sagt: "Allah er Skaberen af alting" (al-Zumar, 62).
Det er kun noget fysisk der kan have afstand til noget andet fysisk. Hvis Allah er "over" Tronen så betyder det at Han har et fysisk forhold til Tronen, og dette betyder at Allah selv må være fysisk. Men alt det som er fysisk er skabt, og Allah har sagt at Han ikke kan sammenlignes med det skabte, idet Han sagde: "laysa kamithlihi shay'" (al-Shura, 11) - Der er intet ligesom Ham, dvs. hverken i Hans Entitet (dhat), Hans Egenskaber (sifat) eller Hans Handlinger (af'al), men Han er fuldstændigt unik på enhver måde, og kan ikke sammenlignes med noget. Dvs. Han er ikke fysisk og har ikke nogen form eller substans, sådan som Imam Abu Hanifa sagde.
Imam al-Tahawi sagde:
"Enhver der tilskriver Allah en menneskeegenskab har bedrevet vantro" (Imam al-Tahawi, al-'Aqida al-Tahawiyya)- og det at være fysisk eller have en form eller masse er alle menneskelige og skabte væseners egenskaber.
Imam Fakhr al-Din al-Razi sagde: "Antropomorfisten (mujassim) er den der aldrig har tilbedt Allah fordi han tilbeder de former han forestiller sig, og Allah er fri fra det" (Imam al-Razi, Tafsir Kabir I: Mulla 'Ali al-Qari, Sharh al-Fiqh al-Akbar, s. 119).
Den der siger at Ahl al-Sunna wa al-Jama'as imamer gik ind for tajsim eller tashbih er en løgner og afviger af ekstrem grad. Den der tilskriver Allah en fysisk retning eller et fysisk forhold til noget andet, har således intet at gøre med Ahl al-Sunna wa al-Jama'a.
Om sådanne afviger har Hujjat al-Islam Imam al-Ghazali sagt: "Salaf fra Sayyiduna Muhammads folk (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev enige om at fordømme folk med afvigende idéer, at forlade dem, at afskære forhold med dem, og at være hård i gendrivelsen af dem, men at være blide hvad angår uenigheder inden for juridiske detaljer" (al-Ghazali, al-Mustasfa).
Må Allah beskytte vores Iman.
Wa as-salamu 'alaykum wa rahmatullah
Overstående artikel er sammenfattet ud fra tekster skrevet af Ustadh Imran bin Munir (Må Allah belønne ham).
|
I Allah’s navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.
As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.
Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.
»Forlad dem, som har taget deres religion som tidsfordriv og adspredelse, og som det jordiske liv har vildledt!…«
Surat al-An’am (6), (del)vers 70
Berettet af Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) som sagde, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »I den sidste tid vil der komme bedragere og løgnere, som vil komme med prædikener, som hverken I eller jeres forfædre har hørt. Så vær I opmærksom, og beskyt jer fra dem, så de ikke vildleder jer og bringer jer i fordærv (fitna). (Sahih Muslim)
Hudhaifa dvs. Ibn al Yaman (radi Allahu 'anhu) sagde: Profeten (sallallahu 'alyahi wa sallam) sagde: Sandelig, af det jeg frygter for jer, er en mand, som vil recitere Koranen så meget, at hans ansigt vil blive oplyst og han vil personificere Islam. Dette vil vare så længe Allah vil. Så vil det blive taget fra ham, når han kaster det bag ryggen og angriber sin nabo med sværdet og anklager ham for shirk. Han (beretteren) siger: Jeg sagde: Oh Allahs Profet (sallallahu 'alayhi wa sallam), hvem af de to vil gøre sig fortjent (til anklagen om) shirk; den, som angribes eller angriberen? Profeten (sallallahu 'alayhi wa sallam) sagde: Angriberen! (Ibn Hibban, Abu Ya'la)
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at Allah Den Ophøjede kan tildele hvad Han end vil og til hvem Han end vil, hvilket er mumkin (muligt for Allah). Således har Allah tildelt Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) viden om det usete som det fremgår af utallige sahih hadith, hvilket indebærer faktuelle oplysninger om fortiden, nutiden og fremtiden.
Alle Profeter (fred være med dem alle) er syndefrie og ytrer kun sandheden. Når Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) så har sagt og befalet os, at der i fremtiden vil dukke folk op som vil være så forkerte, at vi ligefrem skal beskytte os fra dem, så er det en sandheden der ikke kan benægtes.
Derfor skal man beskytte sig selv og deltage i gode forsamlinger, samt undgå de dårlige forsamlinger. Mange muslimer tror at de ikke vil tage skade af, ved at sidde med folk med eksempelvis trosmæssige afvigende ideer, fordi de tror de kan skelne mellem sandhed (haq) og falskhed (batil). Sandheden er dog, man skal være en lærd før man kan skelne mellem sandheden og falskheden fuldstændigt. Det kan godt være man har studeret visse islamiske emner, og man mener man ikke er til at rokke, men selv hvis det forholder sig sådan, hvad så med alle de andre emner? Bare fordi en person kalder sig muslim og Profetens sande følger (Allahs fred og velsignelser være med ham) eller noget som helst andet, så betyder det ikke personen nødvendigvis er det. Der er selvfølgelig ingen grund til at mistænke folk uden grund, men i tilfælde af, man ønsker at tilegne sig viden om islam, eller anden islamisk gavn fra vedkommende, så er det vigtigt at man er afklaret med, om vedkommendes troslære (’aqida) er identisk med Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) og sahabas (Allah være tilfreds med dem alle), hvilket svarer til Maturidi eller Ash’ari aqida i vores tid. Dernæst om vedkommendes handlinger er i overensstemmelse med den islamiske lovgivning (sharia).
»De mennesker, som har bygget en moske(Dirar-moskeen) for at skade, sprede vantro og skabe splid imellem muslimerne og i støtte for dem, som tidligere bekrigede Allah og Hans Sendebud, sværger, at de ikke har andet til formål end godt. Men Allah bevidner, at de lyver.
Træd aldrig nogensinde derind. Sandelig er moskeen(Quba-moskeen), hvis fundament blev lagt på gudfrygtighed fra den første dag mere berettiget til at du går derinde. Deri er mænd, som elsker renlighed og Allah elsker de rene.«
Surat al-Tawba (9), vers 107-108
Hvis det bare handlede om at tage i den lokale moske, uden at skulle tage hensyn til hvad folket derinde fulgte, så vil overstående vers ikke give nogen mening. Men verset viser netop, at man skal tage stilling til fundamentet, og fundamentet hos en muslim er dennes tro (aqida).
Fra ’Abdullah bin ’Amr(Allah være tilfreds med ham) som sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
“I sandhed splittedes Israels børn i tooghalvfjerds sekter og mit folk vil dele sig i treoghalvfjerds sekter. De vil alle være i ilden, undtagen én.” De spurgte: “Hvilken er det, Oh Allāhs Sendebud?” Han sagde: “Den (vej) som jeg og mine ledsagere er på.” Berettet af flere, og dette er Imam al-Tirmidhis ordlyd.
Man bør derfor ikke sidde i forsamlinger med hvem som helst, selv hvis vedkommende kalder sig shaykh, og man bør ligeledes ikke tilegne sig viden ved ethvert sted. Der er sikkert folk der tænker, jamen folk taler om islam, og vi alle er muslimer så hvorfor ikke? Men som tidligere nævnt, så er der desværre opstået misforståelser hos nogle muslimer gennem tiden, hvilket har spredt forvirring og uklarhed om eksempelvis troslære hos nye studerende. Det kan være at folk tænker, at det er splittelse/fordærv (fitna) at tænke og handle sådan, men i virkeligheden er det blot oplysning og vejledning fra lærde om den fitna der allerede eksisterer.
Berettet af 'Abdullah bin Amr, (Allah være tilfreds med ham), som sagde: »Der vil komme en tid, hvor folk samles i moskeerne og beder, men ingen af dem vil være troende!«
Musannaf Ibn Abi Shayba, Mustadrak al-Hakim, al-Tahawi
Enhver kan kalde sig selv muslim for derefter at komme med alverdens løgne og holdninger, som direkte er i modstrid med islam. Eksempelvis ser vi terrorister i dag, der i ”islams navn” dræber uskyldige og civile muslimer såvel som ikke-muslimer. De kalder sig også for muslimer, om de er muslimer eller ej, er op til Allah at vurdere. Men vi kan med sikkerhed sige, at det er i hvert fald ikke sådan vi selv vil være, ej ønsker vi en sådan fremtid for vores børn. Derfor hvis sådanne folk eksempelvis bygger en moske, så er der absolut ingen grund til at gå derind. Så er man selv skyld i, hvis man på et senere tidspunkt bliver hjernevasket eller på nogen anden måde kommer på afveje.
På samme måde, så er der desværre andre muslimer som på andre punkter er kommet på afveje, og det er enhver forstandig muslims pligt, at beskytte sin tro (iman). Hvis man mener, at man har styr på islam og man sagtens kan omgås med muslimer der besidder en fordærvet tilgang til islam uden at tage skade, så er dette i modstrid med utallige hadith. Man kan ikke undgå at lugte hvis man lige har været forbi en losseplads, medmindre man har en så stærk og solid dragt på, som kan modstå lugten fuldstændigt, hvilket er yderst sjældent.
Satans mission er, at frarøve os vores iman inden vi har forladt denne verden, for det vil sandelig være det største nederlag en muslim nogensinde kan komme ud for. Det er nemlig muslimernes tro, at enhver muslim på et eller andet tidspunkt vil komme i paradiset. Her menes der ikke de folk vi mener, er muslimer, men de folk som iflg. Allah er muslimer. Derfor burde vi alle forsøge at tilbringe tid med gode muslimer, som kan styrke vores iman. Hvis man ikke har så meget tid til at mødes, så kan man tales ved over telefonen, mails, sms osv. Under alle omstændigheder, så burde man ikke tilbringe tid med folk der har en negativ indflydelse på ens islam og iman. For i sidste ende søger vi Allahs- og Profetens tilfredshed (Allahs fred og velsignelser være med ham), og den kan kun opnås vha. gode muslimers selskab og hjælp.
Må Allah hjælpe os med at tilegne os en god omgangskreds, og beskytte os fra den dårlige.
Wa alaykum salaam.
- Al Muslim
|
I Allah’s navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.
As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.
Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.
En god omgangskreds er meget vigtig for en muslim, især hvis man ønsker at blive bedre og undgå at komme i nærheden af det forbudte. For når en muslim er alene, så er denne omringet af satan. Derfor har de fleste en større tilbøjelighed for at begå synder, og bliver dovne med de gode handlinger i islam. Ved at have en god omgangskreds, undgår man mange synder som man ofte ikke tænker over, såsom bagtaleri, løgn, bedrag, skænderier osv. Derved har man også nogle mennesker som kan hjælpe en, især under sværere tider, og de vil som regel også give gode råd, når end der er behov for det. De vil nemlig hele tiden prøve på at hive en til den rette og gode sti, mens de dårlige vil prøve på, bevidst eller ubevidst, ødelægge en. I bedste fald vil de gode muslimer komme til undsætning i det hinsides, mens de dårlige kan skabe problemer for en i det næste liv. Man har i bogstaveligste forstand med en god omgangskreds, alt at vinde og næsten intet at tabe. Mens det omvendte gør sig gældende, hvis man har kontakt til dårlige mennesker og en dårlig omgangskreds.
I dag er der mange muslimer der klager over, de har svært ved at opfylde sine forpligtigelser i islam, at de har svært ved at bede, at de har svært ved at undgå synder. Og det er også svært for de fleste at gøre alt dette, men en god start er altid, at tilegne sig en god omgangskreds og sidde i gode forsamlinger, for så vil man kun blive påvirket godt. Dette leder til, at man får lyst til at udføre gode handlinger i islam, man får håb og viljen til at stræbe efter nærhed til Allah og Hans Elskede Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham).
Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »En person er på sin vens deen (livsvej, religion), så vær opmærksom på, hvem I stifter venskab med.« (al-Bukhari, Muslim, Ahmad, al-Tirmidhi)
Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Eksemplet på en rettroende og en dårlig ven er, som en duftejer og en bælgblæser. Duftejeren vil enten give dig duft, eller du vil købe det af ham eller du vil mærke en god duft komme fra ham. Bælgblæseren vil enten brænde dit tøj eller du vil mærke en ussel lugt (komme fra ham).« (al-Bukhari, Muslim, Ahmad)
Som det fremgår af overstående beretninger, så bør man altid være omhyggelig med hvem man stifter venskaber med, for en god ven vil kun gavne, mens en dårlig ven kan ikke andet end at skade. Der er mange fortrinligheder ved at sidde med gode mennesker og i gode forsamlinger.
Berettet af Anas bin Malik (Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Når I passerer Paradisets haver, så spis af dem.« Han spurgte: »Hvad er Paradisets haver?« Han svarede: » Grupper af dhikr.«
»…Når som helst en gruppe samles i et hjem blandt Allahs hjem (dvs. moske), og reciterer Allahs bog (Koranen), studerer den omhyggeligt indbyrdes, så nedsendes fred og indre ro over dem, nåden indhyller dem, englene omringer dem og Allah nævner dem, ved dem, som er Ham nær.«
Berettet af ’Abdullah bin Amr(Allah være tilfreds med ham) som sagde: Jeg spurgte: »Oh Allahs Sendebud, hvad er belønningen for (at deltage i) forsamlinger af ihukommelse (dvs. forsamlinger hvori der gøres dhikr)?« Han svarede: »Belønningen af dhikr-forsamlinger er Paradiset.«
Berettet af Abu Hurayra (Allah være tilfreds med ham) som sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Allah har engle udover dem som skriver folks gerninger ned, som passerer rundt på gaderne i søgen efter dhikr. Når de ser grupper af folk, som gør Allahs dhikr, så kalder de (på de andre): »Kom herover til det I søger.« De spreder deres vinger over dem, helt op til himlen. Deres Herre (Allah) selvom Han ved bedre end dem– spørger dem: »Hvad siger Mine slaver?« De svarer: »Oh vores Herre, de priser Dig og glorificerer Dig«. Han spørger: »Har de set Mig?« De svarer: »Nej.« Han spørger: »Hvordan (ville deres tilstand være), hvis de så Mig?« De svarer: »Hvis de så Dig, ville de lovprise og forherlige og glorificere endnu mere.« Allah spørger: »Hvad beder de om?« De svarer :»Oh vores Herre, de beder om Paradiset.« Allah spørger: »Har de set Paradiset?« De svarer: »Nej.« Allah spørger: »Hvordan (ville de være) hvis de havde set Paradiset?« De svarer: »Så ville de bede meget mere intensivt om det, og deres ønsker om at få det ville være meget større.« Allah spørger: »Hvad beder de om beskyttelse imod?« De svarer: »De beder om beskyttelse imod Helvedet.« Allah spørger: »Har de set Helvedet?« De svarer: »Nej.« Allah spørger: »Hvordan (ville de være) hvis de havde set Helvedet?« De svarer: »Så ville de flygte endnu mere fra det og bede endnu mere om beskyttelse fra det og frygte det endnu mere.« Allah siger: »Så vær vidne på, at Jeg har tilgivet dem.« De siger: »I blandt dem er der den og den person, som er en stor synder. Han kom ikke dertil for at deltage i deres forsamling, men for egne formål.« (Dvs. englene spørger om han også skal tilgives, den person, som ikke er kommet dertil for at gøre dhikr, men af andre årsager.) Allah svarer: »Det er et folk, (dvs. dem som gør dhikr), at selv de folk, som sidder ved siden af dem (der ihukommer mig), bliver ikke efterladt ulykkelige.«
De ovenfor nævnte beretninger viser klart og tydeligt, fortrinlighederne for dhikr forsamlinger, de er så ophøjede, at de ligefrem bliver beskrevet som paradisets haver. Dette viser os, både hvor ophøjede i Allahs syn sådanne forsamlinger er, og hvor meget Han elsker dem. Ydermere ser vi også, at der er intet i vejen med, at muslimer samles og udfører dhikr sammen i forsamlinger. Derfor hvis vi i dag ser moskeer eller hjem, hvor muslimer samles for ihukomme Allah og taler om Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) så er det ikke kun tilladt, men direkte anbefalet. Enhver muslim burde stræbe på at ihukomme Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) hele tiden, enten alene eller i forsamlinger. Hvis muligt så hver dag, hver nat, men hvis man ikke kan sætte tid af, til at sidde og ihukomme Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) med koncentration hver dag, så burde man prøve mindst en gang om ugen. Hvis det heller ikke er muligt, så en gang om måneden, og hvis man heller ikke kan gøre det, så i det mindste en gang om året.
Det er også en af årsager til at det har været muslimernes praksis at mødes, (som det mindste) ved særlige anledninger, såsom Laylatul Qadr (Skæbnens nat), 10. Muharram, 12. Rabi ul awwal (dagen hvor Profeten blev født (Allahs fred og velsignelser være med ham)) hvor de ihukommer Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham). Som tidligere nævnt, så burde man ihukomme Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) hele tiden, men hvis man ikke kan det, så kan man som det mindste, mødes ved de nævnte begivenheder. Det er desuden sværere for en muslim at sidde alene og ihukomme Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) i længere tid ad gangen, end hvis man sidder i forsamlinger og gøre det. Dette skyldes at man meget let kan blive påvirket af satan og dermed begå synder, end hvis man omgås med gode muslimer, for de vil helt sikkert kunne hjælpe med at beskytte en fra synder.
Når man deltager i forsamlinger, så skal man huske på, der er en etikette som skal overholdes:
• Ved ankomst og afsked fra en forsamling hilses der med fred
• Man gør plads for de nytilkommende i forsamlingen
• Det er ikke velset at fjerne nogen fra vedkommendes plads
• Man tager ikke andres plads- selv hvis de er væk kortvarigt
• Den nytilkomne bør sætte sig, hvor der er plads
• Man sætter sig ikke imellem to personer
• To personer snakker ikke sammen uden om den tredje
• Man bør rejse sig op for ens ledere eller dem som er bedre end en (lærde, awliyah, de ældre osv.) Både når de kommer og når de skal til at forlade.
Det er vigtigt at man følger overstående adab (etiketter) for forsamlinger, fordi de er baseret på Profetens lærdom (Allahs fred og velsignelser være med ham) og Sahabas praksis (Allah være tilfreds med dem alle). Vi er forpligtet til at følge Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) fordi Hans vej (Allahs fred og velsignelser være med ham) fører direkte til paradiset, og Allah og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) ønsker vi kommer i paradiset. Det er derfor der er blevet lagt et så smukt eksempel for os at følge, og det vil være sørgeligt, at nu når vi har denne viden tilgængelig, at den så ikke følges.
Må Allah Den Ophøjede tildele os tawfiq og mulighed for at deltage i de gudfrygtiges forsamlinger.
Wa 'alaykum salaam.
- Al Muslim
|
I Allah’s navn, Den Særdeles Nådige, meget Barmhjertige.
As-salamu 'alaykum wa rahmatullah wa barakatuh.
Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og fred og velsignelser være med vores mester Profeten, hans rene familie og alle hans trofaste og ædle ledsagere.
Mange muslimer er nok, helt uskyldigt, blevet anklaget for shirk (afgudsdyrkelse), enten når de reciterer lovprisninger af Allahs Elskede Profet Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham), ved besøg af de to hellige byer Mekka og Madina eller generelt ved andre anledninger. Shirk er den værste form for kufr, og en person der begår shirk kaldes en mushrik, som på dommedagen vil få den hårdeste straf i helvedet. De mennesker, der altid har travlt med at anklage andre for at begå shirk, har typisk ikke indset hvor slem og ekstrem en anklage det er, at beskylde en anden muslim for den slags. Men der hvor problemet opstår for alvor er, når størstedelen af muslimer bliver anklaget for shirk, hvilket er i modstrid med Profetens lærdom (Allahs fred og velsignelser være med ham).
»Fra ‘Uqba (Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) en dag kom ud og bad en bøn for Uhuds martyrer (ahlal-Uhud). Derefter besteg han prædikestolen og sagde: »I sandhed er jeg jeres leder og jeg er et vidne over jer. Ved Allah, ser jeg på min dam(hawd) lige nu og i sandhed har jeg fået nøglerne til jordens skatte, (eller nøglerne til jorden). Og ved Allah, jeg frygter ikke for jer, at I vil begå afgudsdyrkelse efter mig, men jeg frygter for jer, at I vil strides om den [dvs. jorden].« (Sahih al-Bukhari & Sahih Muslim).
I en anden overlevering sagde Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham):
»I sandhed er jeg ikke frygtsom for jer, at I skal begå afgudsdyrkelse efter mig, men jeg frygter for jer om verdenen, at I skal strides om den og bekæmpe hinanden over den, og dermed blive ødelagt, som dem før jer blev ødelagt.« (Sahih Muslim).
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at Allah Den Ophøjede kan tildele hvad Han end vil og til hvem Han end vil, hvilket er mumkin (muligt for Allah). Således har Allah tildelt Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) viden om det usete som det fremgår af utallige sahih hadith, hvilket indebærer faktuelle oplysninger om fortiden, nutiden og fremtiden.
Et hurtigt eksempel:
| ‘Amr bin Akhtab sagde: “Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, ledte os i fajr-bønnen, og steg op på talerstolen. Han talte til os indtil dhuhr-bønnen indtraf, hvorpå han steg ned og udførte bønnen. Derpå steg han igen op på talerstolen og talte til os indtil ‘asr-bønnen indtraf. Igen steg han ned og udførte bønnen, og steg atter op på talerstolen. Så talte han til os indtil solen gik ned. Han informerede os om det, som er sket i fortiden, og det, der skal ske i fremtiden. Den mest vidende af os, er den af os, som husker mest.” (Sahih Muslim) | أَحْمَرَ حَدَّثَنِي عَمْرَو بْنَ أَخْطَبَ قَالَ صَلَّى بِنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْفَجْرَ وَصَعِدَ الْمِنْبَرَ فَخَطَبَنَا حَتَّى حَضَرَتْ الظُّهْرُ فَنَزَلَ فَصَلَّى ثُمَّ صَعِدَ الْمِنْبَرَ فَخَطَبَنَا حَتَّى حَضَرَتْ الْعَصْرُ ثُمَّ نَزَلَ فَصَلَّى ثُمَّ صَعِدَ الْمِنْبَرَ فَخَطَبَنَا حَتَّى غَرَبَتْ الشَّمْسُ فَأَخْبَرَنَا بِمَا كَانَ وَبِمَا هُوَ كَائِنٌ فَأَعْلَمُنَا أَحْفَظُنَا |
| | |
| Berettet af Tariq bin Shihab, som sagde: Jeg hørte ‘Umar sige: “Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, stod i blandt os, og han fortalte os om hvad der var sket fra skabelsens begyndelse og helt indtil (den dag, hvor) dem, som skal i Paradiset, træder ind i deres hjem (i Paradiset), og dem, som skal i Helvede, træder ind i deres hjem (i Helvede). Den, som huskede det, huskede det og den, som glemte, glemte det.” (Sahih Bukhari) | عَنْ طَارِقِ بْنِ شِهَابٍ قَالَ سَمِعْتُ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يَقُولُ قَامَ فِينَا النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَقَامًا فَأَخْبَرَنَا عَنْ بَدْءِ الْخَلْقِ حَتَّى دَخَلَ أَهْلُ الْجَنَّةِ مَنَازِلَهُمْ وَأَهْلُ النَّارِ مَنَازِلَهُمْ حَفِظَ ذَلِكَ مَنْ حَفِظَهُ وَنَسِيَهُ مَنْ نَسِيَهُ |
Som Sahaba (Må Allah være tilfreds med dem alle) også siger i overstående hadith, så betragtede de den person som huskede mest, som den mest vidende blandt dem. Profeten (fred og velsignelser være med ham) fortalte Sahaba alt lige fra skabelsens begyndelse og helt indtil den dag, hvor de sidste personer vil træde ind i deres hjem (paradiset eller helvede).
Alle Profeter (fred være med dem alle) er syndefrie og ytrer kun sandheden. Når Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) så siger ” »Ved Allāh, jeg frygter ikke for jer, at I vil begå afgudsdyrkelse efter mig«”, så er det et faktum at muslimerne (generelt) lige fra Profetens tid (Allahs fred og velsignelser være med ham) og indtil dommedagen ikke vil begå shirk. Dette skal forstås i rette kontekst som er, at shirk ikke vil være et udbredt problem blandt muslimerne, dvs. få undtagelser kan ske.
Shirk er en tro som er modsætningen til Tawhid og ikke en handling. Dvs. når en muslim bliver anklaget for shirk, så er det i virkeligheden vedkommendes nafs al iman der er under angreb som er defineret ved de seks trosartikler, (Troen på Allah, Profetværdighed, Englene, Bøgerne, Det Hinsides, Skæbne), hvilket er troen i hjertet og derfor intet med handlinger at gøre. For at begå shirk så skal en person sidestille noget eller nogen med Allah hvad angår i enten Hans Enhed (dhat), Egenskaber (sifat), Handlinger (af’aal), Navne (Asmaa) eller anse noget eller nogen anden end Allah for at være guddommelig og tilbedelsesværdigt. Tawhid eller Shirk er således en tro som en person besidder i hjertet og som mennesker almindeligvis ikke kan ane noget som helst om, undtagen Profeter (fred være med dem alle), da de er blevet skænket særlige egenskaber af Allah Den Almægtige.
Hvis man anser en cirkel for at være Iman, så er cirkelperiferien(den kurve der udgør cirklen) nafs al-iman, mens iman kamil er hele arealet af cirklen. Dvs. alt andet end Nafs al-Iman har noget med handlingerne at gøre, og det der er vigtigt at forstå i denne sammenhæng er, at det er ikke selve handlingen der er en del af Iman, men disse handlinger er med til at fuldende troen. Dvs. for at stige fra Nafs al Iman til Iman al Kamil kræver det også handlinger. Enhver der har Iman al kamil har også nafs al iman, men enhver der har nafs al iman har ikke nødvendigvis iman al kamil.
Hvis handlinger havde noget med nafs al-iman at gøre, så vil det betyde, at hver gang en person undlod bevidst eller ubevidst en forpligtigelse, så vil denne per definition ryge ud af islam. Et bevis på at dette ikke er muligt at Iman ikke hænger sådan sammen er, at når kvinder oplever deres periode er det ikke tilladt for dem at bede, så hvis bønnen var en del af nafs al iman så vil kvinderne hver gang de oplevede deres periode ryge ud af islam, hvilket ikke giver nogen mening. Læs mere om Nafs al iman og Iman al kamil her.
Berettet af Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) som sagde, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »I den sidste tid vil der komme bedragere og løgnere, som vil komme med prædikener, som hverken I eller jeres forfædre har hørt. Så vær I opmærksom, og beskyt jer fra dem, så de ikke vildleder jer og bringer jer i fordærv (fitna). (Sahih Muslim)
Hudhaifa dvs. Ibn al Yaman (radi Allahu 'anhu) sagde: Profeten (sallallahu 'alyahi wa sallam) sagde: Sandelig, af det jeg frygter for jer, er en mand, som vil recitere Koranen så meget, at hans ansigt vil blive oplyst og han vil personificere Islam. Dette vil vare så længe Allah vil. Så vil det blive taget fra ham, når han kaster det bag ryggen og angriber sin nabo med sværdet og anklager ham for shirk. Han (beretteren) siger: Jeg sagde: Oh Allahs Profet (sallallahu 'alayhi wa sallam), hvem af de to vil gøre sig fortjent (til anklagen om) shirk; den, som angribes eller angriberen? Profeten (sallallahu 'alayhi wa sallam) sagde: Angriberen! (Ibn Hibban, Abu Ya'la)
Vi kan således konkludere, at når der i dagens verden bliver udstedt shirk og kufr fatwa’er til højre og venstre (typisk mod handlinger) så må dette nødvendigvis betyde, at disse mennesker besidder en forvrænget definition af hvad shirk egentlig er. For det at stemple 70%-80% af muslimerne for shirk er absurd i lyset af både ovenfornævnte hadith, samt det at shirk i virkeligheden er en tro i hjertet og ikke en handling.
عن ابن عمر رضي الله عنهما قال قال رسول الله صلى الله عليه وسلم إذا قال الرجل لأخيه يا كافر فقد باء بها أحدهما فإن كان كما قال وإلا رجعت عليه رواه مالك والبخاري ومسلم وأبو داود والترمذي
Berettet af Ibn 'Umar, Allah være tilfreds med dem begge, som sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Når en person siger til sin bror »Oh vantro!« tilkommer det en af dem. Hvis han (som blev kaldt vantro) er som personen sagde ("så er det i orden"), ellers vender det tilbage til personen selv, (som sagde det)« (Malik, al-Bukhari, Muslim, Abu Dawud, al-Tirmidhi)
I tilfælde af, man har erklæret en muslim for værende mushrik og vedkommende ikke er det, dvs. personen ikke begår afgudsdyrkelse, så har man med andre ord anset vedkommendes aqida om tawhid for værende shirk, hvilket betyder at ens egen aqida om tawhid er forkert og man selv muligvis er kafir eller mushrik.
Må Allah Den Ophøjede beskytte vores iman og beskytte os fra folk med en afvigende tro end Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham).
Wa alaykum salaam.
- Al Muslim
|
